Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23. ASKØEN
287
43.4. Nybøen. Skal kaldes mj’astylçlçe.
43, 6. Gustabjerg. Skal kaldes brø sstanese.
lste Led er Personnavnet Gusta(v). Daglignavnet er sms. med Ordet for
«Bryst» (brj óst, se Indl. S. 28, jfr. Jakobsen S. 84).
44. Skaalevikneset. Kaldes sJcalevilçå. — Skalauik Fornm. S.
IX 19. Sehaalevignæsset 1723.
Skálavík, se Finnaas GN. 68.
44, 2. Stolene. Udt. stålane.
44.5. Kvernene. Udt. levcénnane.
LAKSEVAAGr SOGN.
[Blev udskilt fra Askøen (Strudshavn) som eget Sogn ved
Resolution af 14. Juni 1884. Kirken, der var bygget som Kapel efter
Resolution af 7 November 1874, blev da Sognekirke.]
Gaardenes Navne: 45. Hesteviken. Udt. hæ’ssteviJçå.
46. Gravdal. Udt. gravdal. — Grafdalr Fornm. S. VII 30.
VIII 142. IX 19 (Mølle der omtalt). VIII 208. Grafdall DN. XII 155,
1427 (4 Møller der nævnte). Graffdall NRJ. II 509. 1620. Grafdal
1667. Grafdall med Lien 1723.
Grafdalr, se Strandebarm GN. 5.
47. Tenebæklien. Kaldes’ te’nebæJçlgen. — Tennebechlj 1667
(Rydningsplads). Tenebechlie 1723.
Tenebækken, som 2 af Brugene (GN. 47, 2. 3) kaldes, kan efter O. ß.
vel komme af þiðna, tine, opløses; se NE. S. 266. Udtalen med -e- (ikke
-i-) gjør dog denne Forklaring betænkelig. Navnet kunde maaske snarere
være sms. med Teina f., Fiskeruse, da der i denne Egn ogsaa ellers findes
Exempler paa -e- istedenfor -ei- (jfr. GN. 40).
48. Lyngbø. Udt. lyngbø. — Lyngder DN. XII 157, 1427
[i Steindarfyrdhe]. Lyngar DN. XII 227, 1490. Løngbye 1611.
Lyngbye, Liungbye 1620. ’ Lyngbye 1667. 1723.
De to ældste Former ere vel neppe begge rigtig overleverede, saaledes
at Gaarden i MA. skulde have været kaldet baade L y n g ö i r (Flt. af et Ord
*lyngð f., Lyngstrækning, dannet som S t e i n d, GN. 97 i Fane), og
Lyng-(v)ar (se Strandebarm GN. 69), og derpaa i nyere Tid skulde være blevet
sms. med bær m. (Indl. S. 47). Snarere kunde Lyngder tænkes at være
Feil for * Lyngbær. Hvorvidt ogsaa Lyngar beror paa Forvanskning
i Skrift, har man ikke Midler til at afgjøre. Der er dog intet urimeligt i at
antage, at der baade har været et Navn Lyng(v)ar, d. e.
Lyngstræk-liingerne, brugt om et større Omraade, og ’Lyngbær, anvendt om den her
ryddede Gaard. — Jfr. Fane GN. 72.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
