Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
SØNDRE BERGENHUS AMT
barm GN. 71); paa Rødland i Aasene skal der nu være Røser kun i
Udmarken, men her har vist været meget Sten, før Gaarden blev ryddet; paa
Rødland i Lindaas findes ikke naturlige Røser, men kun saadanne, som
skrive sig fra Gaardens Rydning. Den nuv. Udtale er fremkommen ved
Forkortning af Tvelyden -øy foran to Konsonanter. O. R. finder Udtalen
«paafaldende; man fristes til at tænke paa ’Ruðland [Indl. S. 72] eller
*Rauðaland [jfr. Fitjar GN. 54]». Denne O. R.s Bemærkning kan kim
fjælde Navnene i Aasene og i Lindaas, som ikke kjendes fra MA., og som
udtales med den ø-Lyd, der alm. gaar tilbage paa oldn. kort o.
49. 50. Veset nordre og sondre. Udt. ves&t — i Viesette
NRJ. II 493. Widiesetther NRJ. III 450. Viesetter 1563. Wesetter
1567. 1610. Wedesetter 1611. Wesetter 1620. Nore og Søre
Wesetter 1667. Nore og Søre Weset 1723.
Dette Navn forekommer paa flere Steder og er vel oftest at forklare
som * Viöarsetr, af viðr m„ Skov, og setr n., Bosted (Indl. S. 74).
Ogsaa her kunde det opfattes saaledes. Imidlertid er Veset i Nes R. (Yésetr,
Wedset 1668. 1723) bevislig sms. med vé n., Helligdom, helligt Sted (Indl.
S. 85), mulig ogsaa Veset i Hof JL. (Vedsett 1693), som ligger nær
Præste-gaarden Hof (Bd. II S. 338. VI S. 53). Ogsaa her i Haus kunde man have
<*t opr. *Vésetr, da Navnet oftest er skr. uden -d-, og da de ældie Former
-ynes at henvise til den nu kun i enkelte Exempler bevarede, men tidligeie
i denne Landsdel utvivlsomt mere udbredte Udtale af oldn. é som je (jfr.
t. Ex. «sjer», af s é r, [han] ser, opgivet fra Osterøen). Formen fra 1522
gjengiver vel en Udtale Vje-.
51. "Vinaas. Udt. ví’nås, [vi’nåsen], —- Winnaas 1610.
Vin-aas 1620. Windaas 1667. 1723.
Kan efter Udtalen ikke være det oftere forekommende * V i n á s s, sms.
med v i n f. Forklares paa Stedet vistnok rigtig som Vind-Aasen, d. e. den
vindige Aas, hvilket stemmer vel med Gaardens Beliggenhed oppe paa en
høi Aasryg. Vindaas forekommer efter O. R. ogsaa ellers som Navn paa
Vaser og Gaarde. Det kan ikke være en afgjørende Indvending mod denne
Forklaring, at «Vind» nu i Stedets Dialekt udtales vénn.
52—54. Mjelde øvste, midtre og nedre. Kaldes mj&’dla,
mi’ttmjdédla og nésstemjdid/a. — a Mollða BK. 62 a. Miðmoldi, i
Molðe BK. 62 a. i nesta Mialða BK. 63 a. øfsta Miølde DN. XII 60,
1331. Mioldi DN. XII 226, 1490. [Mielde, Melde NRJ. I 126.]
Mielde, [Østemielde] NRJ. II 493. Øste-, Mid- og Nestemelle NRJ. III
449—451. [Milide DN. XVI 661 f., 1530.] Mielde 1563. DN. IX 225,
1573. Midmielde 1610. Øfuerste, Mit og Nederste Mielde 1667. Øfste,
Mit og Neste Mielde 1723.
Mj qlði m. Dette Navn (sædvanlig i Flertalsform) findes ogsaa i
Lærdal (i Mialdum BK. 43 b. 44 a, i Mioldum BK. 44 b. 45 a), i Bodin
iaf Mioldom AB. 92), i Steigen, i Tromsøsundet og mulig, i Formen Mjeld,
i Indre Holmedal; jfr. Mjeldelien i Lavik. Der nævnes ogs;>a i 1611 en Gaard
Mielde i Jostedalen, hvorefter den nuv. Gaard Mjelvær (udt. med ø i begge
-taveiser) maa have sit Navn. Se Bd. III S. 383. XVI S. 202. Mjolði w
kommer sandsynlig af en Stamme *Meluþau-, som er dannet til mjol n.
Stamme *melwa-), Mel (i Stedsnavne vistnok brugt om fin Sand, se Bd.
XVI S. 173), paa væsentlig samme Maade som oldn. fjolði m. (Stamme
* t’e 1 u ]) a n-), Mængde, til f j ♀ 1 meget, gotisk filu-. Det er udentvivl
opr. et Fællesnavn med Betydningen: Sand, Sandmæl; jfr. oldn. mel r og
• let af Aasen fra Romerike anførte Mjele, fin Sandjord. Mindre opr. er
"-ideformen Mjalð-, hvorfra Udtaleformerne med -jæ- ere udgaaede, idet
d^nne kan sammenlignes med fjalði, Sideform til fjolði. Med dette
Ord * m j <j 1 ði, Sand, er Mjolöeimr, Mjeldeim (GN. 1Ö1) sms. Mjelde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
