Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
SØNDRE BERGENHUS AMT
Gaarden voxer Older i stor Mængde, kunde man fristes til at anse Ell i - for
en gammel (dialektisk?) Sideform til elri n., Sted, bevoxet med Older,
saaledes at Navnet i sin Oprindelse skulde være det samme som Ærevik, GN. 63
i Finnaas. GN. 42 ff. ligge paa Fastlandet.
43. Mellesdal. Udi. m&dlesdalen. — Mieldisdall 1610.
Melliß-dall 1620. Millisdal 1667. 1723.
Vistnok *Meldrsdalr, afmeldr m. (Gen. meldrar og meldrs),
Malen, Folkesprogets Melder, Malen, tørret Korn, som skal males. Der er
nu Kverne paa Stedet. Navnet har -dl- for -ld- som t. Ex. Haus GN. 52.
101. Et lignende Forled har man i Milleshaug, GN. 51 i Fane, og i
Melles-rnoen i Lille-Elvedalen (Bd. III S. 377); her kunde man kanske have meldr
i den Betydning: fin Sand, som mj ol kan have i Navne; jfr. Haus GN. 52.
44. Siinmenes. Udt. sfmmenæs. — Simmonsnes 1610.
Sim-mensnes 1620. Simensnes og Spaanewig 1667. Simenæs 1723.
Mulig *Sigmundarnes, af Mandsnavnet Sigmundr (se PnSt. S.
214), skjønt de ældre Skriftformer tyde paa en Sammensætning med dette
Navn fra en senere Tid, da Genitiven lød Si(g)mun(d)s, og Navnet altsaa
i Form var faldt sammen med det fremmede Mandsnavn Simon; i
«Simmonsnes» kan -s- være svundet ved Dissimilation (Indl. S. 21).
45. Brørvik. Udt. brø’rviJçce. — Brørwig 1667. Brørvig
1723.
«Antagelig *Brceðravík» (O. R.), hvori lste Led kan være Gen. Flt.
af b r ó ð i r, Broder. Gaarden har da vel faaet Navnet, fordi den engang
har været eiet i Fællesskab af to eller flere Brødre, til Adskillelse fra de
andre Vik-Gaarde her i Bruvik. Lignende Navne ere Brødremoen i Eidsberg
(i Brødramo RB. 167 s.), Brørby i Jevnaker, Brødre-Aas paa 0. Eker
(Brodora as RB. 88. 90), Brøraas i Lyngdal, Brørhaugen i Hosanger (GN.
33,7), Brørs (d. e. Brødreaas) i Beitstaden. Nogle saadanne Navne kunne
dog maaske forklares af Brugen af «Brødrene» som Navn paa parvis liggende
Skjær eller Fjelde. Se Bd. I S. 137. Hvor Forledet har Entalsform
(Bróður-med Sideformen *Broeör-), saaledes som Tilfældet er med Navnet paa Eker,
maa man tænke sig, at vedkommende Gaard ved Arveskifte er overdraget en
yngre Broder. Saaledes er Søster-Moum og Broder-Moum i Borge Sml.
opstaaet ved Arveskifte af Gaarden Moum omkr. 1880. Se Bd. V S. 262.
46. Eide. Udt. eie. — Eidh DN. XII 200, 1463. Eide 1610.
1667. 1723.
Eiö n., Dat. E i 8 i, se Indl. S. 48. «Her falder Eksingedalens betydelige
Vasdrag ud. Navnet maa være motiveret ved Begyndelsen af Landtransporten
op til dette lange Dalføres Gaarde. At forklare det af en Fos er neppe
rimeligt, af den Grund, at Vandtransport opad Elven her neppe [nogensinde
har været] af Betydning, [da Elven kun paa ganske korte Strækninger er [-farbar].»-] {+far-
bar].»+} O. R.
47. Eikefeten. Udt. n\efétæ. — Egefettie 1610. Egefit 1620.
1667. Eggefit 1723.
Hvis gammelt, *Eikifit, sms. af eik i n., Sted, bevoxet med Eg
(Indl. S. 31. 48), og fit f. (Indl. S. 49).
48. Eikemo. Udt. eilçemö. —i Æikumo BK. 61a. af Eikitno
DN. XII 224, 1490. Eigemou 1610. Egemoe 1620. 1667. 1723.
E i k i m ó r, se Skaanevik GN. 64. Eikefet(en) og Eikemo hede ogsaa
to Nabogaarde i Hosanger (GN. 46. 47), hvor ligeledes Eikemo ligger høiere
oppe i Dalen end Eikefet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
