Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32. MANGER
389
S. 21) har gjort sig gjældende. Den fra Manger opgivne Form hœ’dlalanne
skyldes vistnok en feilagtig folkelig Forklaring af hasdlane, idet man har
misopfattet dette som en Sammensætning med -land (jfr. Forklaringen af
Fuse GN. 3). Efterledet -land har man saa ogsaa føiet til hæ’dnane,
hvorved den anden af de fra Manger opgivne Former fremkom. — Efter Kirkøen
er Kirkøosen, Løbet mellem GN. 10 og Hennøen, benævnt. O. R. gjør
opmærksom paa disse Navne i sin haandskrevne Fortegnelse over norske Kirker.
Man ved dog intet om en Kirke paa denne lille Øgruppe ude i Havet. —
«Hennæstacchenn» er den ovenfor nævnte Staksø.
12. Sanden. Udt. san’n.
Er en egen liden 0.
13. Nordøen. Udt. no’røinæ.
Er den nordligste 0 i «Øgaarden», adskilt fra Fedje ved den brede
Fedjos.
14. Soltveit. Udt. saltveit (sfrV), [sa’Z-]. — Saltwedt NRJ. I
124. Saltwet NRJ. II 507. Soltwidt, Soltwet NRJ. III 439. 441.
Solthuedt 1563. Soletueid 1567. Soltued 1610. 1620. 1667.
Sol-tvedt 1723.
Se Alversund GN. 44. — GN. 14 ff. ligge paa Radøen (R o ð, se
«Gammelt Bygdenavn t).
14,2. Skaraasmyren. sJcarås kjendtes.
14,5. Yallersnes. Udt. vdllersnes, [va’ll-].
Se Lindaas GN. 78.
14, 15. Balen. Udt. talén, [balané\.
Jfr. Haus GN. 92,1. Ligger ved Søen. Samme Navn har en Part af
flg. GN.
14,19. Sundsø. Udt. synnsø{?).
15. Nordanger. Udt. nö’rång. — Noranger NRJ. II 507.
Nordhanger NRJ. III 437. Noranger 1563. Norinnger 1567.
Nourd-anger 1610. Noranger 1611. 1620. Nordanger 1620. Noeranger
1611. 1667. Noranger 1723.
* N ó r a n g r, af nór n., Sammenknibning af Fjord eller Vandløb (Indl.
S. 69), og angr m., Fjord (Indl. S. 42). Ved den lange og yderst trange
Nordangerpoll. Se N. Fjordn. S. 74. Samme Navn er Norang i Hjørundfjord
(Bd. XIII S. 97).
15, 3. Pusse. Udt. pussé (mon ei pu’sse ? O. R.), [pu’ssen,
Dat. i pu’ssce].
Er vel Folkesprogets Puss m., Hængedynd, som løfter sig i Midten
(Ross). Et Intetkjønsord Puss, Sølepyt, har man som Navn i Vestby (Pusset,
GN. 122,1); jfr. Pusnes i Tromø. Hverken Puss m. eller Puss n. vides at
være brugt i Manger. Pusse heder ogsaa en Part af Helland (GN. 38,11).
16. Mjøs. Udt. møs. — Mehwss NRJ. I 124. Medhus NRJ. II
507. Midhuss NRJ. III 437 f. Midhuus 1563. Mehus 1610. Mios
1667. 1723.
•Miðhús(ar) Flt., se Kvinnherred GN. 51; jfr. Hosanger GN. 20. —
Navnet synes at have Hensyn til Gaardens Beliggenhed mellem GN. 15 og en
under Mjøs indgaaet Gaard (Øijorden).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
