Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34. MASFJORDEN
431
3. Hatlevik. Udt. hdttleviJçæ. — Hattleuig 1620. Hatlewig
1667. Hatleviig 1723.
Sms. med Trænavnet hasl m., Hassel.
4. Haugsoen. Udt. hö’hlcsøince. — Hugsøen 1667. Hougsøen
og Lille Hougsøen 1723.
Ligger ret ud for GN. 1. Navnet er derfor kanske ligesom GN. 1 at
forklare af h ó p r m.
5. Risnes. Udt. rissnes. — [Riisnes Cod. AM. 880.] Risnes
NRJ. II 505. Rynsnes NRJ. III 430." Riißnes 1563. Rißnnes 1611.
Risnes 1667. Risnæs 1723.
Se Haus GN. 72.
6. Torsvik. Udt. tó’rsvífye. — Torsuigh 1567. Thornnuig
1611. Torßuig 1620. Torßwig 1667. Torsviig 1723.
Vel * Þ ó r i s -v i k, af Mandsnavnet í> ó r i r (se PnSt. S. 260), da den
her opgivne Udtale med Enstavelsestone tyder paa en gammel trestavelses
Form. Paa den anden Side kunde nok Naboskabet med Frøisæter (jfr.
Samnanger GN. 124. 125) tale for *J? órs vik, sms. med Gudenavnet Þórr, i
Særdeleshed hvis den i PnSt. opgivne Tostavelsestone er den rette; jfr. GN. 26.
7. Froisæter. Udt. frøis&t. — [Frøsetter NRJ. II 505.]
Frø-setther NRJ. III 430. [Frosetther NRJ. III 432.] Frøisetter 1563.
1611. Frøersetter 1620. Frøesetter 1667. Frosetter 1723.
*Frøyssetr eller ®Frøjusetr, sms. enten med Gudenavnet F r ø y r
eller med Gudindenavnet Frøyja og setr n., Opholdssted (Indl. S. 74).
Betoningen taler maaske snarest for den første Mulighed. Frøiset findes ogsaa
i Indviken og i Veø (Bd. XIII S. 251), og Frøset, som vel er det samme,
forekommer oftere i det trondhjemske samt tidligere i N. Land (Bd. IV, 2
S. 206). — Et Sagn om Frøi er knyttet til et Sted længere inde i Masfjorden:
Et Stykke indenfor Skjeggedal (GN. 23) paa et Nes, hvorfra Fjorden bøier
mere i østlig Retning, ligger en Fjeldafsats, som kaldes «Frøistolen». Ifølge
Folkesagnet skal Guden Frøi engang have sat sig her, hvorved denne
Fjeld-formation skal være fremkommen. (Efter «Veiledning til Ruten paa
Masfjorden» i «Lindaas-Masfjordens Dampskibsselskabs Sommer-Rute 1909»).
8. Tangedal. Udt. tangedal. — Thongedall 1563.
Tonnge-dall 1567. Thanngedall 1610. 1611. 1620. Tongedal 1667.
Tonge-dalen 1723.
•Tangadalr, af tangi m., Landtange. Navnet har mulig Hensyn
til Tanger, som stikke ud i Tangedalsvandet.
9. 10. Slidre lille og store. Udt. slet re. — Sliren NRJ. II
505. Slære NRJ. III 430. Slie 1563. Sliire 1567. Slir 1610. Sliire
1611. Lille og Stor Slire 1667. Lille og Store Slire 1723.
Er vistnok samme Navn som Slidre i Valdres, der i Må. er skr. a
Slidrum (Slidrer DN. II 525, 1429). Det ser ud til at være Flt. af
sli 8 r f., der nu i Folkesproget (Slider, Slir n.) betyder: et fladt og smalt
Træstykke, liden Lægte eller List, men i det gamle Sprog kun findes i Flt. i
Betydningen Skede, Sværdskede, Knivskede (egentlig brugt om de to
Træstykker, der danne en saadau Skede). Kunde her maaske betegne de to af
Elve gjennemstrømmede Dalfører, som løbe nogenlunde parallelt, skilte fra
hinanden ved Slidrefjeldet, og munde ud i Slidrevaudet, det ene ved Gaarden,
det andet noget østenfor. Sli 8 r findes dog ogsaa som Adj. i Oldn. med
Betydningen: slem, og Ordet kunde lænkes at have været brugt som Elve-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
