Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 SØNDRE BERGENHUS AMT
Dette Navn, hvis opr. Form ikke er sikker, findes ogsaa i Jelse, hvor
det heller ikke haves i gamle Kilder (Fietlandt, Fiitlandt 1563). Det hænger
mulig sammen med det nu ikke mere brugte Gaardnavn af Fjetlijdh AB.
49 (Bd. XIV S. 194). Hvis Navnets gamle Form har været *Fjatland,
kunde lste Led være det sjeldne Ord fj ot f., der af F. Jonsson (Egils saga,
Kjøbenhavn 1888, S. 383) antages for en Sideform til f it f., lav, fugtig Eng,
især ved Vand. Fjetland i Røldal ligger paa en saadan fit ved Storelvens
Udløb i Køldalsvand. Gaarden i Jelse ligger ikke langt fra Elv, paa en svagt
skraanende tør Bakke, adskilt ved et langagtigt «Brot» eller en «Rein» fra
en flad, myragtig naturlig Eng.
1,22. Ekkje. Udt. él^e.
Er mulig samme Ord som Folkesprogets Ekkje n., Spor efter Kjørsel
(især efter Slæder), Skispor, idet Navnet kan have Hensyn til, at den gamle
Vei til Saude, som benyttedes adskillig, ogsaa om Vinteren, tog op her.
1,29. Løbergsliaugen. Udt. lø’bcÉrshaujen.
2. Hamre. Udt. hdmmre. — Hamar (nedre Tun) DN. VIII
401, 1462. Hammer 1563. Hambraa 1603. Hammer St. S. 57.
Hambre 1667. 1723.
H a m a r r m., Dat. Hamri (Indl. S. 53).
3. Sæm. Udt. sæm. — Semb 1613. St. S. 57. Seimb 1667.
1723.
*Sæ(h)eimr, Søgaarden, efter Gaardens Beliggenhed ved
Køldals-vandet. Se Kvinnherred GN. 91.
4. Tofte. Udt. tufftó. — Thuffte 1563. Thuffter St. S. 57.
Toffte 1613. Tofte 1667. 1723.
* T u p t i r, Flt. af tu pt f. (Indl. S. 82); den nuværende Form er Dat.
5. 6. Berge nedre og øvre. Kaldes nerbdérje, b&rje. —
Berge 1563. Bergh 1603. Berge St. S. 57. Nedrebergh, Øffreberg
1667. Nedre og Øfre Berge 1723.
* B e r g n., Dat. * B e r g i (Indl. S. 43).
7. Grøve. Udt. grø’ve (? O. R.). — Grøduenn 1563. Grøffue
1603. 1613. Grove 1723.
Navnet er i 1563 skrevet med -uenn ligesom GN. 1, der sikkert er sms.
med -vin. Det turde derfor være berettiget at søge -vin som 2det Led
ogsaa i Grøve, skjønt den opgivne Udtale (som jeg har faaet bekræftet) kunde
synes bestemt at tale derimod. Utænkeligt er det dog ikke, at Haare (udt.
med -a) kunde gaa tilbage paa * H o r ð v e n (med -e i 2den Stavelse), medens
Grøve (med -e) kunde forudsætte ’Grœðvin (jfr. Bd. XIV S. 20, samt
Noreen, Altisl. Gramm.3 § 138,2). Til den her opstillede oldn. Form
henviser den ældste Skrivemaade. Iste Led *Gróð- synes at indeholde
Stammen i g r ó ð i m., Folkesprogets Grode m., Væxt, Vegetation. Det er nemlig
eiendommeligt for Gaarden, at den ligger i en Solbakke, saaledes at Udsæden
her hurtig drives frem til Modenhed. Efter Stedsforholdene er det
udelukket, at lste Led kan være g r ó f f., Bæk.
8. Gryting. Udt. gry ting. — Gryding 1613. Gryting 1667.
Grytting 1723.
®Grýtingr m., dannet af grjót n., Sten, med Afledningsendelsen
-in g r. Findes paa mange Steder i Landet som Gaardnavn, desuden ogsaa
som Navn paa Søer og Fjelde, i Formerne Gryting, Grytting, Grøting og
Grøtting. Se Bd. III S. 96 og Indl. S. 52 (under grjot).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
