Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 SØNDRE BERGENHUS AMT
5. Vintertun. Udt. vinntertún. — Windtertun 1667.
Winter-thun 1723.
Se GN. 16.
6. Yasviken. Udt. vassviJgæ. — Vatzuig 1603. 1614. Wadtzuig
1667. Wasvig 1723.
* V at z vik, af vatn n., Vand, og vik f. Ved et lidet Vand.
7. Jøsendal. Udt,jø"sendal. — i Josundadale BK. 80 b.
Jøsen-dall 1603. 1614. 1667. Jøssendal 1723.
*Josundardalr, sandsynlig sms. med Mosnnd f., Navn paa den
Tværelv, som her falder i Oddadalens Hovedelv. * J o s u n d betyder vistnok
«den gjærende, skummende»; jfr. jostr m., Gjær, middelhøitydsk jest,
gest, Skum, oldhøitydsk j e s a n, at gjære. Dette Elvenavn foreligger mulig
ogsaa i det 1’orsvundne Gaardnavn a f Josundom AB. 70 i Tingvold.
8. Skare. Udt. sTcdre. — i Skardi BK. 80 b. Skard NRJ. III
151. Skor 1603. Skarre 1613. Schare 1614. Skare 1667. Scharre
1723.
S k a r ð n., Dat. S k a r ð i, Skar (Indl. S. 75).
9. Reinsnaas. Udt. rei’nsnås. — Rensnes og Foßhellie 1667.
Resnes og Foss 1723.
*Reinsnos, vel af Dyrenavnet r e i n n (h r e i n n) m. og n q s f.,
Næse, brugt om en fremragende, bråt Forhøjning (Indl. S. 69). Ligger under
Fjeldet w «Ve.
9,5. Ljosegjuvet. Udt. Ijosajúe.
Af Adj. ljos, lys, og Gjuv n. (se Varaldsø GN. 20).
10. Tveit søndre. Udt. tveit — Þueit DN. XII 43, 1317. 51,
1325. 161, 1427. Tweit DN. XII 228, 1490. Twed NRJ. III 151.
Thuedt 1603. 1667. Tveedt 1723.
Þ veit f. (Indl. S. 83). — Jfr. GN. 150.
11. Berge. Udt. IcéWje. — Bergh 1667. Berge 1723.
* B e r g n., Dat. * B e r g i.
12. Laate. Udt. late. — i Lota BK. 80 b. Louttebouw 1614.
Lotte 1667. 1723.
Hvis Formen i BK. er rigtig, maa man antage en gammel Nom. * L o t i
m., hvorfra Nutidsformen kan stamme. Det er dog i denne Egn sædvanligt,
at Navne, der bøies som Knúi (GN. 67), ®Hástabbi (GN. 120) osv., nu
optræde i Dativ (paa -a). Derfor kan man mistænke Lota for at være Feil
for ’L o ti, Dat. af et ellers ukjendt Ord * 1 otr m. eller vel snarere ’lot n.
Dette sidste kunde efter Formen være samme Ord som Folkesprogets Lot n.,
Bøiningspunkt i Kjølen (til lúta, at lude, bøie sig), og vilde da være nær
beslægtet med Folkesprogets Laut f., Fordybning i et Landskab, liden Dal
(Bd. III S. 103). * L o t n. kunde som Navn tænkes at være brugt om den
Kvam, hvori Gaarden ligger. Afledninger af samme Stamme har man mulig
i Lutre (GN. 151) og i Lutne i N. Odalen; jfr. i Lutne BK. 24a under
Bru K. i Søndfjord (Bd. III S. 201). Skulde Navnet opr. have havt H1-.
vilde det vel være beslægtet med h 1 u t r m., Lod. Hvis Nominativen har
lydt Lo ti (*Hloti), kunde dette være en Sideform til hluti m., Lod, Del.
Lote (GN. 111) maa være et forskjelligt Navn, da det udtales med lukt o.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
