Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
SØNDRE BERGENHUS AMT
23. Eide. Udt. eie. — i Æidi BK. 80 a. [Eid NRJ. III 151.]
Eide 1563. 1614. Eye 1667. 1723.
Eið n., Dat. Eiði (Indl. S. 48). Ved nedre Ende af Sandvenvandet,
som ved en kort Landstrækning («Eid») er skilt fra Sørfjorden.
24. Yastun. Udt. vasstún. — Vattztun 1613. 1614. Wadtztun
1667. Wassthun 1723.
*Vatztún betyder: «Tunet» eller Gaardparten ved Yandet
(Sandvenvandet); jfr. Art unit under GN. 22.
25. Mansaafeer. Udt. mannsaolcer. — i Manzsakre DN. XII
69, 1340. Mansakr BK. 80 a. Malsager NRJ. III 150. Mogenßager
1563. Mandzager 1567. 1603. 1614. Mandtzager 1667. Mandzager
1723.
*Mansakr, vistnok at forklare af man n., Træl (tillige brugt som
Samlingsord om en Flerhed af Trælle), og akr m.; jfr. Traak (a f
træl-a k r u m) i Bamle, samt Bemærkningerne til Sund GN. 22 og Lindaas GN.
92. Jfr. Bd. I S. 2. IV, 1 S. 185. IV, 2 S. 47 f.
26. Hjelle. Udt. jfrdlö. — i Hiollum BK. 80 a. Hialler DN.
IV 566, 1410. Hialle DN. VIII 295. 1418. Hielle NRJ. III 150.
Jølle 1563. Jellund 1603. 1613. 1614. Jelle 1667. 1723.
Hjallar, Dat. Hjellum (nu i best. Form), Flt. af hjallr m.,
Afsats, Terrasse (Indl. S. 65).
27. Ragde. Udt. rdggde. — i Raghde BK. 80 a. Rag 1613.
Ragh 1614. Ragd 1667. Ragde 1723.
Ragde synes at være Entalsformen i Dat. af det Ord, som man har i
Dat. Flt. i GN. 62 Rogde (i R o g d h u m) og i Gen. Flt. i det med GN. 62
sms. Rogdaberg (GN. 63). Her foreligger da udentvivl en Stamme * r a g i Ö-,
vexlende med * r a g u ð af uvis Betydning. Man turde kanske tænke paa
Sammenhæng med Folkesprogets Rage m., høi og smal Ting, lang Stang,
idet der kunde mindes om den udstrakte Anvendelse af Ord som s tokk r,
staur r, stafr i Stedsnavne. Derimod forklares Ragde og Rogde i NE. S.
184. 196 som Elvenavne (beslægtede med Folkesprogets raga, at rave, slingre),
hvilket ialfald ved dette Gaardnavn efter Formen er betænkeligt; paafaldende
bliver efter denne Forklaring ogsaa Formen Rogdaberg 1316 (GN. 63),
som har q i Iste Stavelse, skjønt sms. med Gen. Flt. af Gaardnavnet Rogde.
Dog synes der andensteds at være sikre Spor af et Elvenavn * Rogda; men
dette kommer vistnok af * R o g ð a (se Bd. V S. 86), ikke af * R a g ð a, Gen.
* R o g ð u.
28. Fr eim. Udt. freim. — i Fræymi DN. III 156, 1333. XII
69, 1340. af Fræmæimi (!) BK. 78 b. i Frøymi, i Fræymi BK. 80 a.
i Freymi, Gen. Freyms DN. IV 382, 1377. Frøn NRJ. III 150. Frøem
1563. Frønn 1603. Frøen 1613. 1614. Frømb 1667. 1723.
F r ø y m r, sms. med h e i m r. Iste Led kunde efter Formen vistnok
være Adj. frjór, frugtbar (jfr. Bd. I S. 37. II S. 100); men da Gaarden
ligger ved det gamle Kirkested, er det rimeligere at forklare dens Navn af
* F r ø y j u h e i m r, sms. med Gudindenavnet Frøyja (jfr. GN. 77), eller
af * F r ø y h e i m r sms. med Stammeformen i Gudenavnet F r ø y r (jfr. Bd.
V S. 7).
29. Præstegaarden. Udt. præssgaren. — Prestegaard 1613.
1614. Prestegard 1667. Præstgaard til Odde 1723.
Jfr. Bemærkningerne til Sognets Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
