Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
SØNDRE BERGENHUS AMT
sidste Sted kaldet Bønnehus). Opdall NRJ. III 152. Vppedall 1563.
Oppedall 1603. 1667. 1723.
O p u d a 1 r antages NE. S. 179, ligesom allerede foreslaaet af S. B.
(Norges Indskrifter med de ældre Runer Bd. I S. 296), for Navnets gamle
Form, sms. med Elvenavnet * O p a, nu å ’pó, beslægtet med Verbet opa, bopa,
vige tilbage, gaa baglænds. Efter de to Skriftformer Aupu-, Apu- skulde
det dog ligge nær at opstille som gammel Form for Elvenavnet * A p a, Gen.
Q p u (af uvis Oprindelse); men dette Hensyn er langtfra afgjørende. Samme
Elvenavn kjendes fra Odda S. (se «Forsvundne Navne»); jfr. Opeland, GN.
162 i Voss.
74,8. Kvitevold. Udt. kvitavåäl.
74,29. Skarvet. Udt. skarve.
Se GN. 51, 4.
75. Aarhus. Udt. aorús (en sagde: aorúso). —Aarhus 1603.
1614. 1667. Aarhuus 1723.
* Arhús(ar) Flt. (jfr. GN. 73), sms. af á f., Aa, og hus n. Ligger
nær Udløbet af den Elv, hvorefter GN. 74 er benævnt; men Navnet behøver
derfor ikke at opfattes som Omtydning af det alm. Gaardnavn * A r ó s s, sms.
med ó s s m., Elvemunding. Samme Navn har man i Vikør (GN. 25, med
Nabogaardene Øfsthus, Midhus og Nesthus) og i Ævanger (GN. 28 med
Nabo-gaarden Brekkhus), hvor efter Stedsforholdene kun Forklaringen af h li s er
mulig. Jfr. Bd. VIII S. 58.
76. Præstegaarden. — Ullensvangs Præstegaard med Braavold
1723. — Se forøvrigt Oplysningerne om Sognets Navn S. 449.
Ullinsvangr, sms. med v a n g r m. (Indl. S. 84). lste Led, U11 i n s-,
findes i adskillige andre Gaardnavne. Ullinshof var det gamle Navn paa
Ullensaker Præstegaard, paa Nes Præstegaard paa Hedemarken og paa
Ullers-hov, GN. 84 i Nes Hdm. Ullinsakr findes i Nordre Land (før Kirkested)
og i Hemsedal (nu Ulsaaker). En Sammensætning med vin har man i
Ullinsyn i Vaage (Kirkested). Endelig nævnes i BK. 22 b et
Ullins-land i Naustdal S. i Førde (i Udgaven trykt Ullnis-), som maa være den
nuv. Gaard Ulleland (udt. Ulla-). Paa Grund af den paa 3 Steder
forekommende Sammensætning med hof maa det ansees for utvivlsomt, at dette
U11 i n n, der efter de Forbindelser, hvori det forekommer, maa gaa meget
langt tilbage i Tiden, er et gammelt Gudenavn. Dette styrkes derved, at
Flertallet af de Steder, som have Navne sms. dermed, ere gamle Kirkesteder ;
Kirker lagdes jo i den første kristelige Tid gjerne paa Steder, hvor
Hedendommens Guder før havde været dyrkede. Guden Ull inn kjendes ikke
ellers; O. R. betegner det som ganske usikkert, om han er U 11 r under en
anden Form eller en ganske forskjellig Guddom. Se Bd. II S. 309 f. Her i
Ullensvang har man dog et Vidnesbyrd om, atUllinn ogUllr er samme
Gud. Nær Ullensvangs K. paa Præstegaardens Grund findes en stor Sten
udlabærstein’n («Ullaberstein» M. Schnabel, Beskrivelse over Hardanger,
Kjø-benh. 1781, S. 47), paa hvilken man efter Meddelelse af fhv. Statsraad N.
Hertzberg tidligere pleiede at mødes Jonsokaften og pynte ud en liden Pige med
Baand og Blomster som «Jonsokbrur». Denne Stens Navn indeholder tydelig
Ordet *Ullarberg, sms. med Gudenavnet Ullr; i Udtalen u’dla- er r
svundet ved Dissimilation. Her synes da samme Gud at have været dyrket
under de to nær beslægtede Navne Ullinn og Ullr, som dog sikkert ikke
have været i Brug samtidig. Forholdet her i Ullensvang har vel været et
lignende som i Naustdal i Førde, hvor, som nævnt, en Sammensætning
Ullinsland er bleven ombyttet med "Ullarland, Ulleland, vistnok
fordi Gudenavnet Ullinn var gaaet af Brug og afløst af det ogsaa fra den
gamle Litteratur kjendte Ullr. Da saaledes Ullinn og Ullr er samme
Gud, følger heraf, at det Gudepar, hvis Dyrkelse er bevidnet ved Nabo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
