- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 11. Søndre Bergenhus amt /
485

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

39. GRANYIN

485

feilagtige, hvad Vokalen i 2den Stavelse angaar, da Forholdet mellem
Elvenavnet Skofto og Skaptadalr kunde være det samme som mellem Jøra,
Hovedelven i V. Gausdal, og Dalens gamle Navn Jaðradalr. Men i saa
Fald er Elvenavnet * S k a p t a dannet til Betegnelsen for en Lokalitet
•Skopt(in) Flt., Gen. * Skap ta-, d. e. Skaftene, og betyder ikke
ligefrem: Elven, som har Lighed med et Skaft.

85. Jøre. Udt. jø’re (ogsaa hørt jy’re, ffiré). — i Lodru (!)
BK. 77 a. Jødre 1603. 1614. 1667. 1723.

• JaiSra f., Dat. * J o ð r u, vistnok opr. Elvenavn, som efter
Stedsforholdene synes at have tilhørt Dalens Hovedelv. Jøra (* J a ð r a) heder, som
nævnt under frgd. GN., ogsaa Hovedelven i V. Gausdal. Dette Elvenavn er
dannet afjaðarr, joðurr m., Kant, Rand, og betyder enten «en Elv,
som gaar over en jaðarr» eller «som danner en Grændse»; se Indl. S. 59.
NE. S. 120. Fjernere ligger maaske den Mulighed, at Grundordet j a 5 a r r
her skal forstaaes om et flettet Gjerde til Fiskefangst i en Elv, en
fiski-garðr (se Forklaringen af Gjerevik, GN. 29 i Fuse); jfr. oldsachsisk e d o r,
eder, flettet Gjerde, angelsachsisk e o d e r, Gjerde, Indhegning, Gaard.

86. Kolskaar. Udt. JcallsJcår. — Kaalskaar 1614. Kolskor
1667. Kaalskor 1723.

Vel * K o 1 s k o r, af kol n., Kul, sigtende til Kulbrænding paa Stedet
(Indl. S. 61), og skor (se flg. GN.). Iste Led skal dog efter Stedsforholdene
kunne være koll r m., Fjeldknaus.

87. Skaar vestre. Udt. slår. — Skor DN. XIII 3, c. 1300?
Skaar 1667. Schaar 1723.

Skor f., Afsats i en Fjeldside (Indl. S. 75). — Jfr. Eidfjord GN. 31.

88. Klyve. Udt. My ve. — i Klifi BK. 77 a. vndir Klifi BK.

78 b. Kløiffue 1613. 1614. Kløffue 1667. Kløve 1723.

Undir Klifi, d. e. under Kleven, «Præpositionsnavn» (Indl. S. 16),
se Os GN. 67 og Indl. S. 61.

89. 90. Spilde øvre og nedre. Udt. spildö. — i Spildum
DN. I 166, 1329. 203, 1338. 295, 1364. 378, 1389. Spilldar (Akk.)
DN. I 296, 1365. af Spillðum BK. 77 a. Spillin NRJ. III 137.
Spildre OE. 149. Spilde 1563. Spildum 1567. Spildenn 1613.
Offre og Nedre Spilden 1667. Øfre Spilden, første og andet thunet
1723.

Sp il dar Flt., nu i best. Dat., se Sund GN. 41.

91. Nesbøen. Udt. ndsbødn. — Nes 1563 (øde). 1614.

Har Navn efter et Nes i Dalens Hovedelv.

92. Haugen. Udt. hau’jen. — Hoff NRJ. III 137. Houg 1567.
Høugenn 1614. Hougenn 1667. Hougen 1723.

* H a u g r m., Haug.

93. Saakvitne. Udt. så’lcvittnd. — af Sadkuipni BK. 77 a.

79 a. Sottqwittinn NRJ. III 137. Sottquiitt 1563. Sothuithnen 1567.
Saaquittne 1603. 1614. Sauquitne 1613. Saaquitne 1667. 1723.

®Sáðkvipn n., Dat. Sáðkvipni, Ent., nu i best. Dat. Flt.; se
Ullensvang GN. 39. Med Formen K v i p n i r (Voss GN. 81), som sandsynlig
er f. Flt., stemmer det bedst at antage i Ental et Ord af Intetkjøn; jfr.
Indl. S. 11 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:35:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/11/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free