Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•496
SONDRE BERGENHUS AMT
26. Nesthus. Udt. nésstúsæ. — i Nestom husom i Firdi BK.
81 b. i Fyrde BK. 33 a. [Fiorð (Akk.) at nezstom hussum DN. II
70, 1306.] i nestum husum i Fyrdi DN. IV 253, 1347. Nesthus
NRJ. III 140. 1567. 1614. Nesthuus 1667. Nesthus 1723.
Neztuhús(ar), den nederste Gaard (jfr. Tysnes GN. 140), se GN. 23.
27. Sbutleberg. Udt. skottlabærg. — Skuflabærg (!) DN. II
70, 1306. Skvtlaberg DN. IV 209, 1340.’ Skutleberrig DN. IX 819,
1564. Skuttleberg 1614. Skutleberg med Nøsthagen 1667.
Schutle-berg med Nøsthage 1723.
Skutlaberg, sms. med Gen. Flt. af skutill m., hvormed ogsaa
Skutilsnes AB. (sandsynlig Skotnes i Leka") og Skutle (sms. med v i n),
"Voss GN. 177—179, ere sms. I omlydt Form findes dette Ord som
Gaardnavn i Hægebostad (Skytel), samt som Iste Led i Skjøttelvik (Skytilsvik)
i Hurum. Oldn. skutill m. kjendes kun i Betydningerne «Skudvaaben,
Harpun, skyvbar Stang i et Led»; men i Folkesproget kan Skutel, Skytel
ogsaa bruges om en Væverskytte. Denne sidste Betydning antager K. Rygh
(Bd. XV S. 372, jfr. S. 321. XVI S. 12) i Skutilsnes paa Grund af
Nesets ovale Omrids, medens Hj. Falk (Bd. V S. 360) forklarer Navnet i
Hurum af ®Skytill som Betegnelse for en fremspringende Landspids; jfr.
det beslægtede skot n. (Indl. S. 75). Her i Vikør har skutill udentvivl
Hensyn til de bratte, næsten udoverhængende Vægge i den Fjeldside, i hvilken
Gaarden ligger paa en liden skraanende Afsats; jfr. sku’tull, et Fjeld paa
Helland, GN. 71 i Ullensvang, som ender i en Hammer. Derimod turde det
være uvist, hvad der har foranlediget Navnet Skutle paa Voss; Gaarden ligger
under Songveaasens Østskraaning, Øvre Skutle paa en «Hjell» eller Terrasse,
Nedre Skutle paa en Haug.
28. Sælesæter. Udt. sælesæte. — Sellesetter 1613. 1614. 1667.
Sellesæter 1723.
Kunde være oldn. sælusetr n., Herberge for Reisende (som dog kun
kjendes fra en enkelt, mindre paalidelig Kilde, se Fritzner), enstydigt med
sæluhiís, sáluhús (jfr. Hammer GN. 77).
29. Aaseim. Udt. ao’seim. — i Ashæimi BK. 80 b. 81 b.
Aaßimb 1614.
As(h)eimr, se Skaanevik GN. 101.
30. Skaaleim. Udt. shaoleim. — til Skaleims, Skalleims DN.
I 93, 1304. Skalem 1563. Skaalim 1567. 1614. Skalemb 1667.
Schaalem 1723.
Skáleimr, sms. med h e i m r. Iste Led er mulig skål f., Skaal,
hvilket Ord jevnlig bruges i Stedsnavne, saaledes om runde Skjær og om
runde Fordybninger i Terrainet (derfor ofte om Fjelde, som oppe i Høiden
have en saadan rund Indsænkning). Her kunde dette Ord have Hensyn til
Gaardens Beliggenhed paa en jevnt hvælvet Ryg. Mindre rimeligt er det vel
at antage skáli m., Stue, som Iste Led. Jfr. Skælin i Borge Sml., som er
sms. med vin. Se Indl. S. 74 f. Bd. I S. 272. Jfr. Skaalvik, GN. 15 i Fjeld.
31. Noreim. Udt. nó" r eim. — a Noreimi DN. I 93, 1304.
Norheim (Akk.) DN. II 69, 1306. a Norhæimi DN. I 126, 1314. a
Noræimi BK. 82 a. Noreim DN. V 532, 1446. Nordim NRJ. III 140.
Norem 1563. Norrim, Norim DN. IX 819, 1564. Norenn DN. VI
832, 1570. Norimb 1614. Norimb ytre og indre Tun 1667. Norem
ytre og indre Tun 1723.
Nór(h)eimr, se Etne GN. 49. Ved nór menes her c Straumen»
mellem Movandet (paa Karterne Noreimvandet) og Søen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
