Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•500
SONDRE BERGENHUS AMT
46. Tegland. Udt. tæ’gland (ogsaa hort te g-). — Tælghland
BK. 81 a. Theigland 1613. 1614. Thegland 1667. Tegland 1723.
Teigland, se Strandebarm GN. 33. Jfr. T e 1 g (s)d a 1 r blandt
«Forsvundne Navne».
47. Soldal. Udt. so ldal. — Soladalir (Nom.) DN. XII 38,
1314. 160, 1427. af Soladall DN. XII 197, 1463. Solardal DN. XII
228, 1490. Soldall 1603. 1614. Soeldal 1667. Soldall 1723.
Sóladalr er kanske snarest sms. med Mandsnavnet Sóli, som
forekommer enkelte Gange i MA. og synes at ligge til Grund for flere
Gaard-navne. Se PnSt. S. 229 f., hvor O. R. dog gjør følgende Tilføielse: «Det bør
bemærkes, at der findes en Elv Sola ved Solbu i Orkedalen; er dette Navn
gammelt, kunde vel ialfald Soldal i Vikør forklares deraf.» Mellem Soldal
(som er anført i NE. S. 239) og Tegland er der en større Bæk.
47,6. Kampen. Udt. kampen.
Ganske nyt, vistnok vilkaarlig valgt Navn.
48. Hovland. Udt. hovland. — Hoffland NRJ. IV 471. DN.
IX 817, 1564. 1603. 1614. Houffland 1667. Hofland 1723.
* Ho fl and, se Etne GN. 40.
49. Hellestveit. Udt. h&dlestveit. — Hellistweit DN. XII 197,
1463. Hillestwedt NRJ. III 141. 143. Hillisthuedt 1563. Hellistued
1603. 1614. Hellestuedt 1667. Hellestvedt 1723.
Hellisjiveit, se Hosanger GN. 60.
50. Torpe. Udt. tarpe. — i Þorpe BK. 80 b. Torp NRJ. III
141. 143. Thorp 1563. 1603. Torpe 1614. Thorpe 1667. Torpe
1723.
Þorp n., Dat. I>orpi (Indl. S. 82). Navnet fandtes tidligere i Fuse,
se ovenfor S. 190.
50,2. Stranden. Udt. strandæ.
51. Laupsa. Udt. laupsa. — a Laufsa BK. 80 b. 81 b. Lopsße
NRJ. III 141. Leffsaa 1563. Lebße 1603. Løffsaa 1613. 1614.
Løpsøe 1667. Lepsøe 1723.
* L a u f s i m., Dat. L a ir f s a (hvorfra Nutidsfornren er udgaaet). Gaarden
ligger ved en Vik, hvori en ganske betydelig Elv falder ud. Denne kaldes
efter to Meddelelser laupsö, hvilket benegtes af andre, som kun kjende
Benævnelsen laiipsaælvæ. Gaardnavnet * Laufsi kan efter Formen neppe
være opr. Elvenavn, men turde maaske være dannet til et saadant, * L a u f s.
som med Hensyn til Afledning var at sammenligne med *Kins-, nu kji’nnsó
i Kinservik S. (se ovenfor S. 457). Mulig har ’Laufsi egentlig været Navn
paa Bugten, hvori Laupsaelven (*Laufs?) falder ud. Denne gaar gjennem
et Dalføre, bevoxet med Løvskov, og om Høsten kan den saaledes føre meget
Løv med sig. Dens gamle Navn kunde vel derfor forklares af 1 a u f n.; jfr.
det alm. Elvenavn Lauva samt Fjordnavnet *Laufir og Sj ønavn et * Løy fir
(NE. S. 140 f.). Den her foreslaaede Opfatning er dog meget usikker.
52. Melstveit. Udt. mcélstveit. — Medhallþuæith DN. XII 66,
1338 [?]. Mædhallþueit DN. XII 158, 1427? Melßtuedt 1603. 1614.
1667. Melstved 1723.
Hvis Formerne fra MA. gjælde denne Gaard, er dens gamle Navn M e ð
al-f v e i t, af m e ð a 1, mellem, og ]) v e i t f. (ikke * M e 1 s J) v e i t, af m e 1 r ni.,
Mæl). I Udtalen er da et uopr. -s- kommet ind, vel ved Indvirkning fra GN. 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
