Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•502
SONDRE BERGENHUS AMT
*Kanokaberg, af kanoki (kanunkr) m., Medlem af en
Bispestols Domkapitel eller af et Kannikekloster. Gaarden har Navn af, at den
har tilhørt det bergenske Domkapitelsgods; «nu ligger dette Stykke Jord til
Bergens Domkirkes Kapellanie» (Schnabel, Beskr. over Hardanger, 1781, S. 49).
Naar «Levninger af en gammel muret Bygning» paa Gaarden efter Schnabel
«siges at have været et Munkekloster», grunder denne Tradition sig vistnok
paa det blotte Navn. Jfr. Lange, De norske Klostres Historie2 S. 372.
64. Flatebø. Udt. fldtabø. — Jfr. GN. 18 i Jondal. Fflattaby
NRJ. IV 471 (var øde og’laa under Fiksen). Flattebø 1614.
Flade-bøe 1667. 1723.
* Fl at i bæ r, Dat. *Flatabæ, af Adj. fl at r, flad, og bær m.
(Indl. S. 47).
65. Jarene. Udt. jaranne.
Best. Flt. af j a 8 a r r m., Kant, Kand (Indl. S. 59). Er en liden flad
Landstrimmel ved Fiksensundet.
66. Skaar. Udt. ska ró. — Skaar 1667. Schaar 1723.
Best. Dat. Flt. af skor f.; jfr. GN. 61.
67. Fletene. Udt. flcetena.
Best. Flt. af flot f., Flade (Indl. S. 50). Koss anfører fra Vikør
Fler-talsformen < Flet’e» med Enstavelsestone; man har derimod for mig opgivet
en Udtale flœ’te af dette Ord.
68. Klyve. Udt. klyve. — Kliiffue 1567. Kloffue 1603.
Kløiffue 1614. Klyffue 1667. Klyve 1723.
Se Os GN. 67. Formen er opr. Dat. Ent.
69. Teiste. Udt. tcellsté. — Tiældstudh DN. XII 198, 1463.
Tylstødt 1614. Thelstøe 1667. Telstød 1723.
Vel *Tj aldstoð, samme Navn som Tjelstø i Herlø (GN. 52).
70. Fiksen. Udt. fykkse. — [a Fyxini DN. XV 14, 1324.]
Fixen NRJ. III 142. [Ffixenn NRJ. IV 471.] Fieksenn 1563. Fixenn
1567. 1603. 1614. Fixsen ytre og indre Tun 1667.. Fixen ytre og
indre Tun 1723.
F y x i n, sms. med vin. Navnet Andes ogsaa i 0. Gausdal (Fyksen),
hvor der er nogen Sandsynlighed for, at Iste Led er et Elvenavn af Stamme
*Fox-, det samme som i Foksa eller Foksaaen ved Fokstuen i Lom, mulig
at udlede af et tabt Ord *fox, Ræv, svarende til det tydske Fuchs og det
engelske fox; se Bd. IV, 1 S. 2. NE. S. 55. Her i Vikør kan dog Iste Led
efter Stedsforholdene ikke være et Elvenavn. Gaarden ligger ved Indløbet
til den dybt indtrængende, af høie Fjelde omgivne Fjord Fiksensund. Da
som bekjendt Fjordnavne og Elvenavne ofte dannes af samme Stamme, kunde
man formode, at Iste Led i Fiksen var et gammelt usms. Fjordnavn, hvis
opr. Form dog ikke sikkert kan bestemmes. Mulig kunde et opr.
*Fyxis–(v)in allerede i 1324 være sammendraget til Fy x in. Et saadant
Fjordnavn turde man dog vel neppe forklare af et Ord for «Ræv», og jeg skulde
derfor (ligesom Hellquist, Sjönamn S. 140 ved Behandlingen af det svenske
Sjønavn Foxen i Vermland) være mere tilbøielig til at sammenstille Stammen
*Fox- i Stedsnavne med Fok n., Fygen, Drev (oldn. fok i sandfok og
s n j ó f o k).
71. Bjørke. Udt. bjørké. — [a Biorku DN. XV 13, 1324.]
Biercke NRJ. III 142. 1563. Bierke 1603. Bircke 1614. Birche
1667. Biørke 1723.
*Bjork f. (neppe *Bjarka f.), Dat. Bjor ku, se ovenfor S. 42.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
