Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40. JONDAL
509
tjener til Adskillelse fra GN. 44. Bygdenavnet Hærand (jfr. GN. 13, 3) bruges
om GN. 1—12 samt Herandsbolmen. Med dette er hœ’ransvatne (omkring
hvilket GN. 4—8 ligge) sms.
11. Tik indre. Udt. vik. — Viik BK. 78 b. 82 a. DN. I 406,
1397. 472, 1417. IV 620, 1431. Viig 1563. 1603. Wiigh 1667.
Wiig 1723.
Vik f. Jfr. Þ o 11 i o(t)z v ik blandt «Forsvundne Navne». — Vik
«ytre» er GN. 31.
12. Haugen. Udt. hau’jinn. — a Haughenom DN. IV 347,
1365. 651, 1443. i Hoghenom I 472, 1417. IV 647, 1442. Hoffwinn
NRJ. III 135. Houg 1563. Hougenn 1603. 1614. Hougen 1667.
1723.
Haugrinn, best. Form af h a u g r m.
13. Svaasand. Udt. sva sand. — af Suauosande DN. XII 225,
1490. Suauusander DN. XII 228, 1490. af Swafwasande DN. XII 197,
1463. [af Swafuasande DN. XV 106, c. 1500.] Swasandh NBJ. III
134. Suasandt 1563. Suose 1567. Suasandt 1603. Suabsand 1610.
Suosand 1667. Svosand 1723.
Sváfusandr, neppe *Svcjfusandr, synes at være Navnets gamle
Form, sms. med s a n d r m., Sand. Iste Led er vistnok det samme som i
Svaanes, Gaard i Egersund, ved Udløbet af en fra Svaavandet kommende Elv,
hvis gamle Navn sandsynlig har været ’Sváfa, hvilket foruden af Gaard
-navnet Svaanes ogsaa forudsættes af den i Fornm. S. IX 38 nævnte
Sváfu-vík; udenfor denne Vik ligger Svaaholmene. Efter Stedsforholdene og
Navneformen er det sandsynligt, at ogsaa Svaasand er sms. med dette
Elvenavn. Se NE. S. 254, hvor den Mulighed antydes, at *Sváfa kunde hænge
sammen med svensk Dial. svava, begynde at bundfryse (om Strømme og
Aaer), og svav n., Vandets Stigning ved, at Stenene paa Bunden belægges
med Is. — «I Jondal udtales ikke aa som ao» (O. R.).
13,3. Hæreiane. Udt. hæ’reiane, [ogsaa opgivet med
Hovedtonen paa 2den Stavelse],
Af uvis Oprindelse. Ligger tilligemed «Hereitangen» (AK., Kystkart)
lige ved Grændsen af Herand (se under GN. 10), hvorfor det kunde synes
rimeligt at antage, at Navnet var at sammenstille med dette ligeledes dunkle
Bygdenavn.
14. Selsvik. Udt. sdé’lsvik. — Sæluiik DN. XII 160, 1427.
Selwiik DN. XII 197, 1463. Seluik DN. XII 228, 1490. Sellsuig
1603. 1614. Sellisuig 1667. Selsvig 1723.
*Selsvik, med den ved Dissimilation opstaaede Sideform Selvik
(jfr. Sælsgerde og Sælgerde ovenfor S. 473), vistnok sms. med sel n.,
Sæl, Husene paa en Sæter (Indl. S. 73). Det synes ikke muligt at antage
sproglig Sammenhæng med flg. GN.
15. Saalesnes. Udt. salesnes. — Sollisnes 1667 (ei før
skyldsat). Sollesnes 1723.
Forklares PnSt. S. 244 af * S o lvisn e s, sms. med Mandsnavnet S ol vir;
jfr. Fjeld GN. 25. Dog skulde man vente, at v var bevaret efter 1 ligesom i
GN. 22. Efter Navneform og Stedsforhold synes det ikke urimeligt at gjette
paa *Sáluhússnes, sms. med sáluhús n., Herberge for Reisende; jfr.
Salhus, GN. 77 i Hammer. Her er en Havn, som undertiden benyttes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
