Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•524
SONDRE BERGENHUS AMT
55. Soleraas. Udt. sólaraos.
Iste Led er vistnok Gen. af Sol f.; jfr. det alm. Solaas(en). Her har
man Solen tidlig paa Dagen. Man tør vel ikke antage, at Soleraas, ligesom
Nabogaardene Hosaas (GN. 50) og Hyljeraas (GN. 56), er benævnt efter en
Strækning i den forbiflydende Elv.
56. Hyljeraas. Udt. liyljaraös. — Hylleraas DN. IX 817,
1564. Hylleraas 1695. Hylieraas 1723.
*Hyljaráss, sms. med hyl r m., Høi, dyb Vandsamling især i Elv.
Her synes ved h y 1 r at maatte menes Hovedelvens Udvidelse nedenfor
Gaarden, det saakaldte sJcarvevatne (benævnt efter GN. 42).
57. Mykletveit. Udt. mykkeltvait. — Møeheltuedt 1630.
Mychletuedt 1695. Møcheltvedt 1723.
*MyklaJ)veit, af Adj. mykill, mikill, stor, og|)veit f. (Indl. S. 83).
58. Yæle. Udt. væle. — a Wælene BK. 75 b. i Vælenn,
Vælen, Vælæn DN. I 132. 133, 1317. Veie 1611. Welle 1630. 1695.
Wæle 1723.
Yel Vælin (snarere end Velin), sms. af vin med *váll m., som nu
paa Østlandet bruges om Stammer og Rødder af fældede Træer, Stub paa
afbrændt Mark (Indl. S. 84). Se Bd. I S. 110 f., jfr. II S. 121. Kan med
Hensyn til Betydning sammenstilles med GN. 40.
59. Hærnes. Udt. h&rnes, [h&’rnes]. — i Hæronesi BK. 75 b.
i Hæronese DN. I 132, 1317. i Herenesse DN. III 572, 1446. Hernes
NRJ. II 591. Herenes NRJ. IV 481. Hegernes 1563. Hernes 1611.
Herrenes 1695. Hernes 1723.
Hærunes, sandsynlig sms. med Elvenavnet *Hæra f. (vel til Adj.
h á r r, graa). Paa Sydsiden af Ævangervandet, noget vestenfor Udløbet af
Sagelven (sa’gælvce), som skiller mellem GN. 58 og Hærnes. Se NE. S. 113.
Hvis Sagelven engang har havt et Navn med Betydningen: den graa, er det
neppe tilfældigt, at der ved dens øvre Løb findes et Fjeld «Graahorge».
Ogsaa Hærnes i S. Odalen synes at være sms. med et Elvenavn (Bd. III S. 184,
jfr. XIV S. 71).
60. Nakken. Udt. naJgtønn, Dat. nakka. — i Nakka DN. I
132, 1317. Nache 1695. Nacke 1723.
Nakki (Hnakki) m., Nakke, ofte, som her, brugt om en Høide
(Indl. S. 68).
61. Yike store. Kaldes stó’revíkane, Dat. -víkó, [vilcane, Dat.
vVJcó}. — Wiigh 1611. Wiehe 1695. Wicko 1723.
62. Yike lille. Kaldes vættlevikane. — Lillevig 1695.
Lille-wicko 1723.
63. Jørnevik. Udt. jø’rneiAkæ, Dat. -vifgine. — Joronnarviik,
Gen. -vikar DN. I 213, 1340. Joronnarviik DN. III 177, 1340.
Jornevig 1695. Jørnevigen 1723.
Jórunnarvík, sms. med Kvindenavnet Jorunn; se PnSt. S. 150.
Denne Gaard og GN. 61. 62 ligge ved nogle smaa Viker paa Sydsiden af
Ævangervandet.
64. Yassenden. Udt. vassænden, Dat. -ænda. — Vaszenda, af
Vaszendanum DN. III 177, 1330. I 213, 1340. Wadsende 1695.
Wassenden 1723.
Vatzendi(n n). Ved Ævangervandets nedre Ende. Jfr. Voss GN. 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
