Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43. VOSS
537
70. 71. Afdal ytre og indre. Udt. djfdal, [afftal], — i Aftale
BK. 72 a. Aftal BK. 75 b. i Apdale BK. 74 a. [i Afdale DN. XVI
11, 1349 (Afskrift fra 1708). i øfre Afdall DN. XVI 200. 1455
(Afskrift fra 1708).} Afftall, Afftal (Aartunet) DN. IX 814. 815, 1563.
Afftall 1630. Afdahl vttre, Indre Afdahl 1695. Yttre og Indre
Afdall 1723.
Vistnok * A p t (r) d a 1 r, sms. med Adv. aptr, tilbage. Navnet synes
at siate til, at denne lille Sidedal gaar i en Retning modsat Hoveddalens.
Fra Veien op igjennem Hoveddalen maa man saaledes gaa et Stykke tilbage
for at komme til Gaarden. Med de gamle Skriftformer vilde det stemme
mindre godt, om man forklarede Navnet som Afdalr, d. e. den
afsidesliggende Dal; jfr. Afdalen i Skogn (af Afdalom AB. 23) samt Afdal i
Aasen (nu udt. med -ft-). Det er ogsaa at mærke, at deu gamle Kløvvei til
Vossestranden tog op forbi Afdal, hvorfra den fortsatte nordover forbi
Moldbakken og Njaatveit; Dalen kunde derfor neppe være bleven kaldt: deu
afsidesliggende Dal. Efter «haarde» Konsonanter kan -dalr i Navne blive
-tal (se Fritzner I S. 236 samt dette Værks Bd. XIII S. 64); jfr. Mørtall,
d. e. Bygdenavnet Mørkedalen, Vossestranden, i samme Diplom fra 1663
som Afftal.
72. Tvinne. Udt. tvinnö, [Dat. tvirine}. — Tuinnen DN.
IX 814. 815, 1563. Thundenn 1611. Tuinden 1630. 1695. Tvinden
1723.
* Tvinna, se ovenfor S. 16.
73. Gjøastein. Udt. jø"astain. — i Gøasteini BK. 71 b. i
Gaasteini BK. 74 a. Gødestenn NRJ. II 596. Gøriastein (1) [ifølge
Udgaven «r formentlig udslettet»] NRJ. IV 480. Giødesteenn 1563.
Giøehesten, Giøstehen 1611. Gøyesthen 1620. Giøehesten 1630.
Giøesteen 1695. Giøsteen 1723.
Vel * G æ j a r s t e i n n, sms. med en Personbetegnelse i Geu. (* Gæj a r)
i Lighed med Gjukesteiu (GN. 31); jfr. ogsaa Grændsemærket Risasteinn
i Jemteland (DN. XVI 300, 1482). Denne Personbetegnelse synes ikke at
kunne skilles fra oldn. gæ, Dat. og Akk. til den gammelislandske Nom.
g ó i f., den næst efter ]) o r r i m. følgende Vintermaaned (en Del af Februar
og en Del af Marts), svensk göjemånad (af ® g œ j armánaðr), Folkesprogets
Gjø f„ efter Aasen bl. a. brugt i Bergens Stift. S. B. (Arkiv IV S. 123 ff.)
har forklaret gó i, Gen. *gæjar (jfr. Nom. fisk i, Gen. fiskjar), som
Snemaaned, afledet af det gamle Ord for «Sne» *go-, som man mulig ogsaa
har i Gjøn, GN. 75 i Haalandsdalen. Af nyere Barnerim og Talemaader ser
man, at |> o r r i m. og gói (gæ) f. ere blevne opfattede som to Personer
(vistnok Mand og Kone), hvoraf den første (hvis Navn betyder Tørfrost)
tænkes at bringe Tørveir med Solskin, medens Gjø’i eller Gjøa kommer med
Storm og Sneveir: «Torren med sitt Skjegg lokkar Borni under Sole-Vegg,
Gjø’i med sitt Skinn lokkar Borni inn» (Aasen, Norske Ordsprog 2 S. 189)
eller: «Torren med sit Sk.jæg lokker Børn udfor Væg; Gjøa med sit Skind
jager Børn ind» (Norsk Tidsskrift III, 1847, S. 5). I Skaane siger man:
«I da rister Gyja sin skinnkjortel», naar det er Snedrev, eller: «När ftu
Göja flitigt rister sina blår (d. e. naar der kommer megen Sne i Februar),
blir det ett godt år.» Med Navnet paa denne overnaturlige Kvinde Gjø’i er
sandsynlig *Gcejarsteinn sms., og vi lære saaledes af dette Gaardnavn,
at Personifikationen af gó i, g æ mindst er saa gammel som fra c. 1300,
rimeligvis betydelig ældre. Førend * G oe j arsteinn blev Betegnelse for
Gaarden, har Navnet udentvivl tilhørt en af de store, iøinefaldende Stene i
den vældige Dr ovenfor Gaarden, kanske snarest den fritstaaende, skraat
op-stikkende lange og smale jy gråstein, som sees i lang Afstand (efter Sagnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
