Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
NORDRE BERGENHUS AMT
9. Skagen. Udt. skagen. — Skaffue 1603. Schagen 1666.
1723.
* S k a g i n n, best. Form af s k a g i m., fremstikkende Odde af Land
(Indl. S. 74). Gaardens Navn findes som Iste Led i Navnet paa Brugs-No. 10,
Skagastølen, hvorefter Skagastølstinden er benævnt.
9,4. Utledalen. Udt. uttladalen.
lste Led er Elvenavnet Utla (nu u’ttladølao), som NE. S. 287 antages
at høre sammen med Folkesprogets Usle m., Kulstøv, smaat Grm eller Affald
af Kiil, i Hardanger (udt. Utle) ogsaa: sort Røg eller meget mørke Skyer
(Aasen), jfr. usla (utla): fyge (Ross); Navnet formodes smst. at sigte til
drivende Fosseskum. Elven gaar med svær Strøm. Da det til Subst. Usle
svarende oldn. usli betyder: glødende Aske, Emmer, og hører til Roden u s,
at brænde (jfr. oldn. ysja f., Ild), tør vel Utla, hvis det hører sammen med
de anførte Ord, snarere sammenstilles med Elvenavnet Elda (jfr. Eldaaen),
som Bd. II S. 74, NE. S. 40 antages at være dannet af e 1 d r, Ild, og at sigte
til Vandets Kulde («sviende som Ud») For denne Forklaring taler maaske, at
ysja f. i Snorres Edda findes i en Fortegnelse over Elvenavne. Hvis denne
Forklaring skulde være rigtig, maa Utla være et meget gammelt Navn. Mulig
er dog en anden Forklaring at foretrække. Et * U s 1 a f. kan være et
Elvenavn, som er dannet til Subst, usli m., som i Lovsproget betyder: Skade
paa Kvæg og anden løs Eiendom, men opr. har havt en videre BetydniDg:
Ødelæggelse (se Hj. Falk i Arkiv f. nord. filol. V S. 120 f.). Et saadant
Navn kan passe paa denne Elv, da den i sit nedre Løb, mellem Gaarden
Afdal i Aardal Herred og Aardalsvandet, i Flomtiden kan gjøre Skade paa
det dyrkbare Land (Norges land og folk. XIV, 1 S. 281.). I Dannelsesmaade
kan Usla af usli m. sammenlignes med Elvenavnet Geisla afgeislim.
(NE. S. 69). Formen Utladalen er paafaldende, da man skulde vente
*Utle-(jfr. Jostedalen, med e). Den maa vel forklares af, at Dalens Navn er
dannet i en senere Tid end den, da man vilde have sagt *Usludalr, og altsaa
sms. med en senere Tids ubøiede Form af Etvenavnet.
9. 11. Brustueii. Udt. hrustavao.
10. Saude. Udt. saue, [seue, te seus, med meget kort e]. —
Sowd OE. 147. Søude 1563. Sodde NRJ. III 398. Søffde 1666.
Søfde 1723.
* S a u ð r ; se under GN. 53.
10,3. Nausene. Udt. nausadne.
Se Indl. S. 61 under k n a u s s m.
11. Optun. Udt. å" ff tim — Øffsthun 1563. Optun 1666. 1723.
*Upptún; ogsaa en Form *0fstatún synes at have existeret. Er
den øverste Gaard i en Sidedal (jfr. GN. 13). Om tún n. se Indl. S. 82.
12. Berge. Udt. bä’rje. — Bergh 1563. Berge 1603. 1666.
1723.
•Berg n.; Nutidsformen er udgaaet fra den gamle Dativform.
13. Fortun. Udt. farrtún, [fartün, te fartims]. — i Fortuni
BK. 33 a. a Fortuni BK. 40 b. DN. VII 115, 1322. 186, 1341.
For-twnn OE. 147. Forthun 1563. Fortunn 1603. Fortun 1666. 1723.
Fortún. Har vel faaet Navnet efter Beliggenheden nedenfor den under
GN. 11 omtalte Sidedal; man tør vel neppe antage, at GN. 11 og 13 ere i
gammel Tid udskilte Parter af GN. 12 (jfr. Fortun og Midtun som Navne
paa Parter af Gaarden Lekve i Voss; se Bd. XI S. 238).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
