- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 12. Nordre Bergenhus amt /
68

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68

NORDRE BERGENHUS AMT

31. Lærdalsøren. Kaldes åi’ri, [Dat. åi’ren}. — a Øvruna,
i Øyrini, i Eyrinni DN. XII 46, 1323 (efter Afskrift fra 1427). a
Øyr-irini DN. XII 47, 1323 (efter Afskrift fra 1427). i nedzstu Øyri DN.
XII 47, 1323 (efter Afskrift fra 1427). i Øyrenne, Øyrinum BK. 42 b.
i Øyrinni i Brekkugerdi BK. 43 a. af Øren" DN. XII 204, 1463 (efter
senere Afskrift). Leirdahlsøer 1723. Derunder: Echren 1666.
Eche-ren 1723 (skal have ligget ved den nuv. Dampskibsbrygge).

Øyr rin, best. Form af øyrr f., Øre, Banke af Grus og Sand (Indl.
S. 88). — Brekkugerði har været Navn paa en Gaardpart, af brekka f.,
Bakke, og gerði n., indgjerdet Jordstykke (Indl. S. 61). — Om Underbruget
Echren jfr. under GN. 34, 1 ndfr.

32. Sagøen. Udt. sagåini, [sagåin, abt sagåin (opr. Dat.)]. —
Saegøen under Sande 1723.

33. Haugene. Udt. haugadn (Dat. -gó, Gen. -gä). — Hougen
1723.

Har alm. været skr. Haugen.

33.2. Sjøbakkene. Udt. sjø’bakkadn.

34. Sæbø. Navnet bruges ikke nu. — i Sæbø BK. 42 b. 43 a.
i Sæbøø i Ezdsdall (I) BK. 46 b. Seby 1563. Seebøe 1603. Sebøe
1666. Sæbøe 1723.

Sæb ær, d. e. Sø-Gaarden, af sær, Sø (Indl. S. 81), og b oe r m. Ligger
ved Lærdalsfjorden. Alm. Navn fra Ryfylke til Romsdalen. Findes i dette
Amt ogsaa i Vik (GN. 1) og Kirkebø (GN. 63). Hvad O. R. bemærker til
Sæbø i Manger, turde gjælde ogsaa andre Gaarde af dette Navn: cOpr. Part
af en nærliggende Gaard og kaldet «Søgaarden» som den nærmest Søen
liggende Part?» Her maa i Tilfælde GN. 35 have været Hovedgaarden. Iste
Led har opr. Genitivs Form i Sæbø i Hjørundfjord, af Sæfwarby AB. 83.
Jfr. Bd. X S. 253. XIII S. 102. — Om det anførte Bygdenavn se ved
Herredets Slutning.

34, 1. Ekrene. Udt. æ’kkredn.

Flt. i best. Form af Ekra (Ækra) f., Brakland, gjenlagt Ager.

34.3. Haugene. Udt. haugadn.

35. Tøri. Udt. tø"ri (Gen. tøWis). — i Þyrini BK. 43 a.
Krin i Eldirdali DN. XII 161. 1427. af Thyren DN. XII 203, 1463
(efter senere Afskrift). Tynn i Elridali DN. XII 232. 233, e. 1490.
Thorffuenn 1563. Tyrre 1603. Tyri 1666.

Þyrin; Udtalens ø viser, at Munchs Form Þýrin (Norge i MA. S.
107) er feilagtig. Þ y r i n er en Sammensætning med vin, og lste Led er
formodentlig det samme Þor-, som haves i Torvik i Stangvik, skr. i Þ o
r-u i k u m DN. IV 175, 1332 o. fl. St, afThorwikom AB. 67, i Torvik i
Eid Romsd., skr. i Þ o r v i k o m DN. III 367, 1330, afThorwikom AB.
76, og i Torvik i Øre, skr. af Thorwikom AB. 70. Torvik i Vannelven,
i Herø og i Volden findes ikke hevaret i Form fia MA. S. B. har formodet,
at Navnet Torvik som lste Led indeholder Jari ni., Tare, saaledes at
*Þar-vi k er blevet til Þorvík ved Indflydelse af v i 2det Led (Bd. XIII S. 8).
\len ialfald maa Torvik i Herø efter Udtalen være et fra de øvrige forskjelligt
Navn (se K. Kopperstad i Maal og Minne. 1915 S. 95), og hvis *Þor- i
Þ yrin er det samme Þ o r- som i Þorvikom, kan Forklaring af |)ari
heller ikke være rigtig ved de Navne Torvik, som i MA. skrives saaledes, da
Þyrin maa have havt o, ikke o, i lste Sammensætningsled. Kopperstad har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:35:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/12/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free