Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
NORDRE BERGENHUS AMT
fælde at tage sin Tilflugt til dette; Forklaring af a u r r, Grus, er vist ialfald
delvis den rigtige. Da Jordbund med megen Aur selvfølgelig ikke er gunstig
for Agerbrug, kan det ikke være betænkeligt at antage, at selv en større
Bygd ligesaa godt som mindre Lokaliteter kan have faaet Navn efter et
vigtigt Træk i den naturlige Beskaffenhed. Det synes heller ikke at være
sikkert, at Formen Aurviken er rigtig. G. T. Flom angiver (University of
Illinois Studies in language and literature. Vol. 1 S. 33), at Navnet udtales
urvik, og er dette den ægte Udtale, maa Aurdalen og Aurviken som lste Led
indeholde urð f., Ur, og da falder denne Støtte for Bygdenavnets
Forklaring af Elvenavn.
VANGEN SOGN.
Om Sognenavnets Udtale se under GN. 9.
Den nuv. Kirke paa Aurlandsvangen nævnes ikke i MA., derimod en
forlængst nedtagen Kirke paa en forsvunden Gaard Rygg (se under
«Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning), efter hvilken Sognet benævntes.
Kirken paa Vangen er dog gammel; dens sandsynlige Tilblivelsestid sættes
af Nicolaysen (Norske Fornlevn. S. 444) til senest 1300, af L. Dietrichson
(Sammenlign. Fortegn, over Norges Kirkebygn. S. 86) til 1200—1300. Om
Forholdet mellem de to Nabokirker er intet oplyst; naar Dietrichson
henfører det ene af de fra DN. anførte Steder (VIII 449) til den nnv. Kirke, er
dette ikke rigtigt, da Kirken ikke omtales der, kun Sognet, og dette kaldes
der som ellers i MA. Ryggjar kirkiu sokn.
Gaardenes Navne: 1. Skjerdal. Udt. sj&’rdal. — i Skirdal1
BK. 47 a. i Skirdale (øvre) BK. 47 b. Skirdall NRJ. III 403.
Skirdal 1563. Skeerdall, Skierdall 1603. Schirdall 1611. Schierdall
1667. Sehierdal 1723.
S k i r d a 1 r. Ligger ved en Elvs Udløb i Aurlandsfjorden. Iste Led
antages NE. S. 217 at være et Elvenavn af Stammen Skir-, Skiraaen heder
nu en Elv i Sundalen, og Skiren findes som Sønavn i N. Odalen. Af Adj.
s k i r r, ublandet, ren, klar. Naar opr. langt i nn er blevet til en aaben
e-Lyd, maa i allerede tidlig være forkortet til 1.
2. Ty. Udt. tý. — i Ty BK. 47 a. Ty NRJ. III 404. 405.
Thy 1563. Thye 16Ö3. 1611. Tye 1667. Thye 1723.
Enestaaende Navn af uvis Form (Tý n.’?) og Betydning. Hvorvidt det
har Forbindelse med noget af de sms. Navne, som nu begynde med Ty-,
Tys-, kan ikke afgjøres. Endel af disse sees i gamle Kilder at have havt
]?- i Fremlyden og ere altsaa ganske forskjellige fra dette; de øvrige kunne
ikke paavises saa langt tilbage, at man kan vide, om de have begyndt med
Þ- eller T-. Tevik i Kornstad (udt. fe’-) skrives vistnok Ty wiik AB. 72 s.;
men dette er i et Tillæg fra den senere Del af 15de Aarh., saa Skrivemaaden
med T- beviser intet (Bd. XIII S. 340). Elvenavnet Tya i Tydalen synes at
have havt Þ-, og desuden synes der ved Ty ikke at kunne være Tale om
Oprindelse af Elvenavn. At antage Sammenhæng med Gudenavnet Týr
(Flt. t i v a r, Guder) vil vistnok være for dristigt. Fra det nuv. Folkesprog
synes der ikke at kjendes noget Ord, hvormed Navnet kunde staa i
Forbindelse, og det faar saaledes henstaa uforklaret.
1 I Udg. trykt Skridal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
