Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
NORDRE BERGENHUS AMT
Samme Ord i Gen. Ent. finder han i Navnene Undersaker i Jemtland og
Undersaaker i Inderøen (Thj. YSS. 1882 S. 8). E. Lidén opfatter derimod
(Arkiv f. nord. filol. XXIII S. 261 f.), vistnok med rette, Undersaaker som
*Undornsakr, og dermed mister O. R.’s Forklaring af Undradalr en
væsentlig Støtte. Et Navn, som kunde tænkes at have Sammenhæng med
dette, er Undrum i Sem Jarlsb., hvis ældste bevarede Form er U n d r e i m r.
S. B. antager, at Undr- i dette Navn er en Komparativform, der betyder
«den lavere», beslægtet med tydsk eder nntere» (oldhøitydsk u n t a r o) og
forholdende sig til Præpos. undir som en lignende Form ofr- i
Gaardnavnet Ofr in til Præpos. y f i r (Bd. Yl S. 39). Hvorvidt S. B. har Ret i
at forklare U n d r e i m r i Sem paa denne Maade, er mulig tvivlsomt (se
Magnus Olsen i Bd. XI S. 39); men en saadan Forklaring kunde passe godt
ved det her foreliggende Navn, da dette Dalføre kun er bebygget i den
allernederste Del ved Aurlandsfjorden. Det kan have været bøiet: Nom.
*Undridalr, Dat. (i) Undradali. Mulig svarer den nuv. Udtale
óndre- til den gamle Nom. * U n d r i -; Undra- skulde regelret blive
óndra-. Underdalen i S. Fron, hvor gamle Former mangle, kan forklares
af Præpos. undir, under (lavere liggende Dal); se Bd. IV, 1 S. 128.
Unde-dal i Mo Tim. skrives i gammel Tid Unnæ-, ikke Undr-, og har altsaa
anden Oprindelse (Bd. VII S. 408). Undershaug i Snaasen er neppe, som
formodet Bd. XV S. 276, et opr. »Undrshaugr, men *Undornshaugr.
Om Underøen i Nesne kan intet bestemt siges (Bd. XVI S. 120). Hvis den
gamle Form af Undredal virkelig skulde have været Undradalr, maatte
vel undr her betyde Spøgeri, siden undra- vilde være Gen. Flt.
52. Stokke-Ødegaarden. Kaldes stakJcó.
Daglignavnet er Dat. Flt. (*Stokkum) af stokkrm. (Indl. S. 79).
Se under «Forsvundne Navne»,
53. Stegemark. Kaldes stj’gen. — Stennmarck (!) 1603.
Stege-moreh 1611. Stimarck 1667. Stigemarchen 1723.
* S t i g a (r) m <j r k, af s t i g r m., Sti; dette Ord er nu brugt som
Daglignavn. Stedet ligger høit og bråt til.
54. Kappedal. Udt. kappadalen. — Kappedall 1603. 1611.
Cappedal 1667 (da Underbrug til GN. 55). Kappedal 1723.
Antages NE. S. 124 under Tvivl at indeholde et Elvenavn. Udtalen
kappa- med -a i 2den Stavelse forbyder dog at antage et Elvenavn * K a p p a,
Gen. Koppa, hørende sammen med ’kappa i koppustein n,
Kampesten, ogsaa: rundslidt Sten (se Bd. V S. 240 f.). Mulig kan kappa- være
afslidt af * Ka p p ar-, Gen. af et Elvenavn "Kopp, jfr. Dialekternes
Kamper-stein ved Siden af Koppestein. Om end ikke Elvenavn ligger til Grund, er
det vel sandsynligt, at Navnet alligevel staar i Forbindelse med Stammen
Kamp-, Kapp-, om Sten af en via Art. En Mulighed er dog et opr. *K a p p
a-d a 1 r, af k a p p i m., Kjæmpe, brugt som Mandstilnavn (K Rygh S. 34) eller
maaske som Mandsnavn (jfr. Bd. II S. 382); dette er dog vel mindre
sandsynligt, da der ogsaa paa Modum har existeret et Kappedalen (Bd. V S. 240).
Kapperdal i Alversund hører ikke sammen med disse Navne, men har en
ganske anden Oprindelse (Bd. XI S. 373).
55. Nedberge. Udt. né’bœrgó (ogsaa hørt Nom. -gadn). —
Ner-berg 1611. Neberrig med Ødegaarden Cappedal 1667. Nedberg 1723.
*Neðraberg eller *Neðribergar, efter Beliggenhed langt nede
paa Skraaninger I et deraf opstaaet ’Nerberg kunde det første r falde bort,
siden der kommer et r i 2den Stavelse.
56. Horten. Udt. hart’n. — Horchen 1667 (skyldlagt da).
1723 (da under GN. 36). «Er Fjeldslaatt og Havnegang».
Der findes mange Stedsnavne i Landet, som synes at indeholde samme
Stamme: Horten i Lom, Horten og Hortum, Pladsnavne sydligere i Gud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
