Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. VIK
151
Gaardenes Navne: 1. Sæbø med Vikøren. Udt. sø’bbe.
Vikøren kaldes åi’ri. — i Sæbø BK. 50 a. 50 b. i Sæby DN. I 648,
1471 (efter Afskrift fra 1494). Sæbbæ NRJ. III 409. Søby OE. 147.
Seby 1563. Seebøe 1603. Sæbø 1611. Sæbøe 1667. 1723.
S æ b oe r, Søgaarden; se Lærdal GN. 34. Ogsaa denne Gaard maa have
været Part af en større Gaard, nemlig Seim (GN. 3), som ifølge sit Navn
engang maa have strakt sig ned til Seen. — Vikøren er et Strandsted paa
Sæbøs og, for en mindre Del, paa Grovs og Almenningens Grund.
2. Vange. Udt. vaö’ngje. — i Wange BK. 51 a. Vangh DN.
XII 110, 1410 (efter Afskrift fra 1427). 115, 1413 (efter Afskrift fra
1427). 139, 1425. 144, 1426. i Vange DN. I 648, 1471 (efter
Afskrift fra 1494). Vanger DN. XII 233, c. 1490. Vong NRJ. III 407.
409. Wang OE. 148. Vongh 1563. 1603. Wange 1611. 1667. 1723.
V an g r m., græsgroet Slette; ligger i Nærheden af Kirken (paa
Gaarden Hopperstads Grund) og ikke langt fra Hove (GN. 26); jfr. Aurland GN. 9.
Se Magnus Olsen, Kultminder. I S. 131. Nutidsformen er den gamle Dativ.
Den sognske Udtale ab af kort a foran -ng synes her at kunne paavises ved
Aar 1522 (NRJ. III 407. 409); den Forlængelse af a til å, som Udtalen ad
forudsætter, kan paavises 1333 (M. Hægstad, Vestnorske maalføre fvre 1350.
I S. 146).
3. Seim. Udt. scum. — i Seme DN. XII 9, 1288 (efter
Afskrift fra 1427). Sæimir DN. XII 11. 1290 (efter Afskrift fra 1427).
Seemir, Sseimir DN. XII 160. 161, 1427. af Seim DN. XII 203,
1463. Seimer DN. XII 233, c. 1490. [Seenn NRJ. III 407], Seem
NRJ. III 409. OE. 148. Sem 1563. Semb 1611. 1667. Seim 1723.
S e i m r, sammendraget af * S æ e i m r, Søgaarden, som er sms. af sær m.,
Sø (Indl. S. 81), med hei mr. Jfr. under GN. 1.
4. Tenaal. Udt. té’naol. — Tunhvalls k. DN. VII 115, 1322
(efter senere Afskrift). Tunhuals s. BK. 50 a. k. a Tunhuale BK.
50 b. a Tvnale DN. IV 569, 1411. i Tunal, a Tunale DN. I 648,
1471 (efter Afskrift fra 1494). Twnalla NRJ. III 407. Twnøll OE.
148. Thønnilde 1563. Vmld (!) 1567. Tønnild 1567. Thenold 1603.
Thennold 1611. Tennold 1667. 1723.
Túnhváll. Iste Led tún n., opr. Gjerde, dernæst: indhegnet Sted,
især om Gaardspladsen paa en Gaard, tildels indbefattende de denne
omgivende Bygninger (Indl. S. 82). 2det Led hváll (hóll) m., isoleret, helst
rundagtig Høide (Indl. S. 66). Samme Navn i Stryn i Formen Tunaal.
Udtalen tén- synes at tyde paa, at Betoningen engang har ligget paa 2den
Stavelse. Ogsaa skr. Tenold, Tenal. — Se under «Nedlagte Kirker».
5. Stadeim. Udt. staim. — i Stadheme, vm Stadheime DN.
XII 31, 1304 (efter Afskrift fra 1427). i Stadhæimi DN. I 178, 1332.
Stadim NRJ. III 407. [Stadinn NRJ. III 409], Stadem NRJ. IV
485 (VL.) (i NG. Mscr. -eme). Stadem 1563. Stadumb, Stavum 1603.
Stadem, Staimb 1611. Stadem 1667. 1723.
S t a ð e i m r, sms. af s t a ð r (Indl. S. 76) og heim r. Samme Navn i
Sunnelven og i Formen Stadum i 0. Gausdal, i Grong og i Hole. O. R. har
i Indl. S. 77 været tilbøielig til at antage, at Betydningen af s t a ð r bl. a. i
dette Navn har været: noget, som stikker frem, skyder ud, en Anvendelse,
som maaske er at forklare af Ordets gamle Betydning: Stansning (se Fritzner
under s t a ð r 1), fordi Fremspring i Terrainet volder Ophold for dem, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
