Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
NORDRE BERGENHUS AMT
det nuv. Folkesprog. Navne, som have Lighed med dette, ere Slengen i
Skogn og Slengebraate i Askim. Da det første udtales med ø (slø’n,n,en) og
skrives Sløng G. 124, er det dog usikkert, om det kan have Sammenhæng
med Slengesol; det har desuden ikke fundet nogen sikker Forklaring (Bd. XV
S. 95). Slengebraate (udt slæ’nge-) er skr. i Slægnobrota RB. 143 og
synes derefter ikke at kunne høre sammen med Slengesol, som vistnok har
opr. -ng, ikke -gn. Hvis slœ’ngsól skulde være den ægte Udtale, vil det
være lige umuligt at give nogen Forklaring, som kunde have nogen stone
Sandsynlighed for sig. Lydlig er det muligt, at sidste Led ikke er h ó 11,
men et Ord af en Stamme sol-, nemlig det, som ligger til Grund for Ønavnet
Solund (se under næste Herred). Dette er dog vistnok lidet rimeligt, og
Navnet faar da indtil videre henstaa uforklaret.
51. Dale. Udt. dale. — i Dala NRJ. II 505. Dalle, Dallenn
NRJ. III 432 (i NG. Mscr. Dale, Dalenn). Dall 1563. 1610. Dalle
1667. Dale 1723.
•Dalr m, Dativform. Jfr. GN. 46.
52. Yirkesdal. Udt. vyrlqesdal (vurlçes-). — i Virkissdale
BK. 56 b. Wickisdall 1567. Virckisdall 1610. Wirchesdal 1667.
Wirehisdal 1723.
Virkisdalr. Iste Led synes at være Gen. af virki n. (d. s. s.
verk n.), hvorom se under Lavik og Brekke GN. 54. At virki her skulde
have Betydningen »Befæstning», som Ordet oftere har, synes der ikke at
være Grund til at antage. Udtalens y er opstaaet ved Paavirkning fra det
frg. V-.
53. Molde. Udt. malde. - paa Mwlden NRJ. II 505 (i NG.
Mscr. Mwld). paa Mollum NRJ. III 430. Molde 1563. Molle 1567.
Molde 1610. 1667. 1723.
•Mold a r (eller M o 1 d i r), Flt.; se Lærdal GN. 21. Efter NRJ. III
synes Navnet ogsaa at have været brugt i Dat., (å) Mol dum.
54. Galten. Udt. galten eller galten, Dat. -ta. — i Gollt
BK. 56 b. Galthe 1567. Galtenn 1610.’ Golten 1620. Galten 1667.
1723.
Efter den nuv. Udtale skulde Navnet være et svagt bøiet Hankjønsord,
medens Formen i BK. er et stærkt bøiet Ord. Formen galten kan tænkes
opstaaet ved senere Sammenblanding af oldn. g q 11 r m., Galt, Orne, med
den svage Form Galte, og Navnet kunde da antages opr. at have tilhørt en
Høide i Nærheden, da Galten oftere findes som Navn paa Fjelde (og Skjær).
Gollt i BK. kan være en senere Dativform af g q 11 r, for gel ti, jfr.
Noreen, Altisland, u. altnorweg. grammatik.8 S. 240 (§ 385, 3). Munch skriver
Golt (Norge i MA. S. 119)^ men O. R. har betvivlet Rigtigheden af denne
Nom., uden at han dog har udtalt sig nærmere om Navnet.
55. 56. Grinde nedre og ovre. Udt. grVnde. — pa Grinden
NRJ. II 505 (i NG. Mscr. Grind). [paa Grundenn NRJ. III 431].
Grinde 1563. 1567. 1610. 1620. Nedre og Øfre Grinde 1667. Nere
og Øvre Grindem 1723.
Vel * G r i n d (i) r, Flt. af g r i n d f.; se Leikanger GN. 2. Ogsaa skr.
Grinden.
57. Knarvik. Udt. Icná’rvík. — Knaruigenn 1563. Knaruiig
1567. 1610. 1620. 1630. 1667. Knarvig 1723.
•Knarravik (eller *Knarrar-?), af k n q r r m., et Slags større
Skib. Har været feilagtig skr. Knartviken. Ligger ved en Vik inde i Eids-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
