Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16. HYLLESTAD
237
Ullenes i Kennesø (Bd. X S. 264). Navnet Ságunes forekommer ogsaa i
et Eddadigt, det første Digt om Helge Hundingsbane, hvor der i Vers 39
nævnes en Lokalitet a nesi Sagv; S. B. har ment, at Digtets Forfatter
har havt det her omhandlede Sted i Tankerne, da han anvendte dette Navn
i Digtet (S. Bugge, Helge-Digtene. Kbh. 1896 S. 69 f.); jfr. ogsaa Y.
Holmedal GN. 34. Nogen Oplysning til Forklaringen af Navnets lste Led giver
det nævnte Digt dog ikke. Finnur Jonsson antager, af S a g v er Gen. af
et Ønavn S á g a, som findes i en versificeret Fortegnelse over Ønavne
(Snorres Edda II S. 492), skr. Saga, der, som Versemaalet viser, er at læse
Sága; men han har Tvivl om, at det er en norsk 0, som menes dermed
(Sveinbjörn Egilsson, Lexicon poeticum. Paa ny udg. ved Finnur Jonsson, S. 483).
Det er dog ialfald vistnok sandsynligst, at Navnet i Digtet henpeger paa
Ságunes i Bø S.; med Hensyn til Navnets Deling, i nesi Sågu, kan
sammenlignes i vie Varins for i Varinsvik i samme Digt, Vers 22.
Sågu- kan dog da ikke være et Ønavn, da Saagnes ikke ligger paa en 0, men
paa en Halvø, som er forbundet med Fastlandet ved et temmelig smalt Eid.
Ogsaa en anden Halvø, Frosten, har et Navn af Hunkjøn (Frosta), og da
dette Navn findes i den samme Fortegnelse over Ønavne, kan der intet være
i Veien for at antage, at S á g a ligeledes er Navn paa en Halvø. Om
Forfatteren af Fortegnelsen virkelig har ment, at Sága var et Ønavn, kan dette
skyldes en Misforstaaelse. Han har mulig blot kjendt Navnet fra
Helge-Digtets á nesi Sågu og af dette sluttet sig til, at Sågu var et Ønavn,
siden det var et Hunkjønsord. Som Navn paa den Halvø, paa hvilken
Saagnes ligger, vil Navnet S ág a ogsaa let kunne forklares sproglig.
Ligesom man antager, at Gudindenavnet S åg a kommer af Verbet sj a, at se,
og har Betydningen «Seersken», kan man antage, at Stedsnavnet Sága har
samme Oprindelse og Betydning; dette vilde nemlig passe godt her, da der
fra Saagnes-Halvøen er fri Udsigt nedover den c. 30 km. lange Havarm
Sognsøen. Men, som O. E. har bemærket, der er intet i Veien for, at Ságunes
kan have sit Navn efter Gudinden S á g a.
82. Sætevik. Udt. sæ’tevilça, Dat. -Içinne. — i Sætruik BK.
52 b. Sedeuig 1603. Setteuigen 1611. 1667. Settevig 1723.
Setrvik; lste Led set r n., Bosted (Indl. S. 74).
83. Nesje. Udt. n&ssje. — i Nesiom BK. 52 b. Nesse 1563.
1567. 1603. 1611. 1667. Nessie 1723.
Nesjar f., Flt. til nes n. Om Forandring af Kjøn i Fit. se Indl.
S. 10 f. Samme Navn i dette Amt i Bremanger (GN. 8).
84. Rysjedal. Udt. ryssjedal. — Røskedall 1603. Røssedall,
Ruschedall 1611. Ruschedallen 1667. Raschedal 1723.
lste Led kan mulig staa i Forbindelse med det hos Aasen og Koss
anførte Verbum rysja, afskalle, flække Skallen af. Hvis det Bkulde høre
sammen med det Verbum rysja, som betyder: drysse, strømme ned, kan det
ialfald neppe være noget Elvenavn (jfr. NE. S. 202 under Kys-), da her
efter Kartet ikke synes at være nogen Elv. Alm. skr. Kuskedal. Jfr.
Gloppen GN. 1.
85. 86. Bo ytre og indre. Udt. y’ttrebøn, i’ndrébøn. —
k. i Bø BK. 52 b. [a Bø BK. 52 b], i Bæafyrdi DN. X 39, 1340?
(efter senere Afskrift). Bacche eller Byiar s. NRJ. IV 484 (VL.). Bø
1611. Yttrebøe, Indrebøe 1667. 1723.’
Bær ru., Gaard; se Indl. S. 47. Ligger ved Bunden af Bøfjorden
(B æ j a r f j q r ð r).
87. Stigestrand. Udt. sti gestrand. — Stegestrand 1603. 1611.
1667. Stigestrand 1723.
Iste Led s t i g r m.. Sti. Ogsaa skr. Stegestrand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
