- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 12. Nordre Bergenhus amt /
256

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

256

56. Hærland. Udt. ha’r land. — Hæroland DN. V 124, 1341
(efter senere Afskrift). Herlandh NRJ. II 138. 1563. Herland 1603.
1608. 1667. Herland med Herrenesset 1723.

Hæruland, sms. af land (Indl. S. 63) med Elveuavnet Hæ r a, som
endnu er bevaret paa et Par Steder, og maa have existeret paa endnu flere,
da ialfald en Del af de NE. S. 113 under dette Elvenavn opførte Gaardnavne
maa kunne henføres dertil. Ved Hæra i Smaalenene ligge Gaardene Hærset,
Hærland og Hærslet. Gaarde af Navnet Hærland findes desuden i Hof Jarlsb.
og i Lardal. Elvenavnet Hæra antages afledet af Adj. h á r r, graa. —
« Herrenesset» er vel et opr. *Hærunes; det Andes ikke paa Karterne.

57. Hindøen. Udt. hindøina (med Hovedtone paa 2den
Stavelse). — Hindøen 1723 (da Underbrug til GN. 58).

En mindre 0 lidt vestenfor Atløen. I Nærheden ligge Smaaøerne Kop,
Smaleø og Lamholmen (Navnene efter Kystkartets Skrivemaade), og efter
disse Navne kan det være muligt, at ogsaa Hindøen indeholder et Dyrenavn,
Hind f., Hjorteko. Et lignende Navn er Gaardnavnet Hyndøen i Frosten
(Hindeyjar, Flt., Fornm. s. VIII 380), som ifølge K. Rygh opr. maa have
været Navn paa en Halvø, der stikker ud i Fjorden (Bd. XV S. 68); da der
falder en, rigtignok ubetydelig, Bæk ud sammesteds, ser han i lste Led
Elve-Davnet Hind, som kjendes andensteds i Landet. Denne Forklaring maa
dog siges at være usikker, og kan ialfald slet ikke anvendes ved Hindøen i
Askvold, som er en liden 0 uden Elv. Mulig kan dog Hind- i det sidste
Navn være at forklare paa samme Maade som Elvenavnet Hind; men
isaafald kan den Forklaring, som er givet af dette, at det ligefrem er
Dyrenavnet hind f., Hind, brugt om Elve (NE. S. 101. Bd. IV, 1 S. 2), ikke
være rigtig; den synes heller ikke i sig selv at være meget trolig. Det kan
i sin Almindeligbed siges, at de Navne, som nu begynde med Hind-,
Hinder-(Udtalen ikke ens overalt), ikke alle kunne forklares paa samme Maade, og
at Forklaringen tildels er tvivlsom (jfr. Bd. X S. 297).

58. Tviberg. Udt. tvibyrrje, Dat. -ja (med Hcvedtone paa
2den Stavelse). — Thueberrig 1563. Tueberrig 1567. 1603. 1608.
1667. Tveberg med Hindøen 1723.

•Tviberg, Dobbeltberget. Er en 0, som har Navn efter to
stak-formede Høider. Forekommer som Gaardnavn ogsaa i Nærø (Bd. XV S. 358
samt i de sms. Navne T vibernes og Tviberøen i Lindaas (Bd. XI S. 418).
Ogsaa Tvihaug forekommer paa et Par Steder (Bd. X S. 116). Tildels skr.
efter Udtalen Tvibyrje.

59. Alden. Udt. a’lden, Dat. alda (! ?). — Alldi Snorres
Edda II 492. [í úlver þat, er Vitar heita, ut frå Aida Egils s. Kap. 57.
at Allda Haakon Haakonssøns Saga Kap. 283 (Fornm. s. X 60, Note 6)’,.
i Alle NRJ. II 140. Aldenn 1563. 1567. 1603. 1608. 1667. Alden
1723.

Aldi m., et af de faa Ønavne, som have svagt bøiet Hankjønsform
(jfr. H a n k i, S i r i, G i z k i). Er den høieste af de mindre Øer udenfor Kysteu
paa denne Kant; dens Top sees c. 100 Km. ude i Havet og er en god Land’
kjending. Det ligger nær at antage Forbindelse mellem dette Navn og Subst,
alda f., Bølge, som endnu er i Brug i det vestlige og nordlige Norge. Da
alda især bruges om de store, bøie Bølger i Havet, og da a 1 d a i Islandsk
ogsaa betegner en Banke, hvor Grunden hæver sig, eller en lav Ryg, antager
S. B. (Arkiv f. nord. filol. XX S. 334 f.), at der til Grund for alda og
Aldi ligger en Adjektivstamme alda- med Betydningen «høi», svarende til
latinsk alt us. Af samme Stamme alda- er han ogsaa tilbøielig til at
forklare lste Led i Gaardnavnet Allum, som forekommer i Botne (i A 1 d æ
i-mum RB. 68. 75) og i Hedrum (ingen Form fra MA. bevaret); Gaarden i
Botne ligger under den høie Solumaas, Allum i Hedrum ved en liden Høide.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:35:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/12/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free