Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
NORDRE BERGENHUS AMT
skjellig fra den ikke langt borte liggende Guriø (GN. 61, 4), af Kvindenavnet
Guri (Guðríðr); se PnSt. S. 101.
63. Haagøen. Udt. hagøina. — Haaeønn 1603. Haaøera
1667. 1723.
*Håøy, den høie 0, af Adj. hår, høi. Alm. skr. Haaøen.
64. Gjelsa. Udt. jæUsa. — Gelße 1567. Giellisønn 1603.
Giellißøenn 1608. Gillisøen 1607. Gillesøen 1723.
Navnet kan ikke, som man efter de fleste Skriftformer skulde tro, være
et med ø y sms. Ønavn. Den ældste Form og Udtalen vise, at vi her maa
have et usammensat Navn, maaske et svagthøiet Ord af Hunkjøn. Den ældste
Form er dog ikke gammel nok til med Sikkerhed at vise, at Navnet opr. har
begyndt med G - og ikke med J-, hvorfor ingen sikker Forklaring kan gives.
Hvis Navnet skulde have begyndt med J-, minder det stærkt om
Gaardnavnet Jelse (med samme Udtale som ovfr.) i Jelsa Herred i Stavanger Amt,
som skrives a Jalsa DN. IV 240, 1345. Dette synes at være et opr.
Fjord-navn, som af Magnus Olsen formodes at være beslægtet bl. a. med
Fugle-navnet alka f., Alke, Folkesprogets Hav-ella. «Naar Søfugle af Uveiret
drives ind mod Land, søge de helt naturlig Tilhold i denne lune lille Vaag»
(Bd. X S. 340). Gjelsa er en langstrakt 0, som ligger midt inde i en Klynge
Øer, og en smal Kile gaar ind i Øen i dens halve Længde fra Syd mod Nord.
Nutidsformen jæ’llsa kan være et til Fjordnavnet Jalsi svarende Ønavn
* J a 1 s a i best. Form; men det er ikke udelukket, at den kan være Dat. >
best. Form af Fjordnavnet Jalsi, som da maa have været gammelt Navn
paa den nævnte Kile. Ved Stadlandets nordvestlige Hjørne ligge ud mod
Havet et Par Skjær, som paa Kystkartet kaldes «Jelseskjær». Dette Navn
hører mulig ogsaa hid. Der er ingen Fjord eller Vik.
65. Fetøen. Kaldes fittlåta, Dat. -låtene (med Hovedtone paa
2den Stavelse). — Fitle 1567. Fittelaadt 1603. Fitteland 1608.
Fitøre 1667. Fettøen 1723.
En liden 0. Iste Led kan neppe være fit f., frodig Græsmark, især
ved Sø eller Elv (Indl. S. 49). Da Udtalens Fitlåta viser sig at være et ældre
Navn end Fetøen, er -t maaske ikke opr., men opstaaet af -s (foran 1-).
Magnus Olsen tænker derfor paa Muligheden af, at lste Led kunde være
Folkesprogets fis-, som forekommer i mange Sammensætninger brugt om
noget usolid, værdløst, upaalidelige ubetydeligt (se Ross), vel beslægtet med
nyislandsk fis n., oldhøitydsk fes a (nyhøitydsk Fehse), Avner. Ross
anfører dog intet Exempel paa, at sidste Led i saadanne Sammensætninger
betegner en Gjenstand, hvad der maatte være Tilfælde lier, da 2det Led
synes at være oldn 1 á t r n., Liggested, nu kun bevaret i en Del Stedsnavne,
vel altid betegnende et Sted, hvor Sælen jevnlig gaar paa Land. Det har nu
tildels, som her, antaget Hunkjønsform, t. Ex. Sellotten i Overhallen, udt. sålattay
Dat. -ten. Hvis den anførte Formodning om lste Led er rigtig, vil Navnet
være at sammenstille med Fesholt i S. Aurdal (Bd. IV, 2 S. 240) og Fesøen i
Lindaas (Bd. XI S. 423). Disse Navne udtales rigtignok med langt lukt e
(Fe3ølt, Fesøinæ); men det er vel rimeligt, at Udtalen vilde blive en anden
ved * F i s 1 á t r, hvor 2det Led begynder med en Konsonant. Forklaringen
er dog selvfølgelig langt fra sikker.
66. Sandøen. Udt. sandøina. — Sandønn 1603. Sandøenn.
1608. 1667. Sandøen med Qvalløen 1723.
’Sandøy; se Indl. S. 73 under s a n d r. Hyppig forekommende
Navn.
66, 1. Kvaløen. — Quallønn 1603. Qualløenn 1608.
Quall-øen 1667. Underbrug 1723, se under Gaards-No.
*Hvaløy; af Dyrenavnet h v a 1 r, Hval. Ligeledes et alm. Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
