Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. YTRE HOLMEDAL
281-
*Karlsstaðir eller K a r 1 a s t a ð i r, af et af Mandsnavnene Karl
eller K a r 1 i, vel af det første, hvad der stemmer bedst med den nuv. Udtale,
og henført derunder PnSt. S. 156.
118- Steinsæter. Udt. steinsæt (ogsaa hørt stæ’««-). —
Suene-seter (!) 1603. Styrsetter (!) 1608. Steensetter 1667. 1723.
Vel *Steinssetr, af Mandsnavnet S tein n (PnSt. S. 235), og ikke
*Steinsetr, af steinn m, Sten; ved Stensæt i Nannestad har EB.
af Steinssætre. Det synes næsten utroligt, at dette Navn skulde være
forvansket til Sueneseter og Styrsetter i de to ældste Kilder, og man kunde
fristes til at tro, at de forskjellige Navne betegne 3 forskjellige Parter af en
ældre Gaard *Setr, benævnte efter Eiere ved Navn Svein i, S ty r r og
Steinn, og at *Steins-Setr tilsidst har optaget de to andre i sig.
Dette bliver dog blot en meget usikker Gisning, da Feilskrift i de to ældste
Kilder naturligvis ikke er udelukket.
119. 120. Heggeim ytre og indre. Udt. h&jjernm (!). —
Hegim 1563. Heggum 1603. Hegum 1608. Ytter Heggem og Heggem
1667. Yttre og Indre Heggem 1723.
*Heggeimr, Sammensætning af h e i ra r (Indl. S. 53 f.) med
Træ-navnet heg g r, Hæg (Indl. S. 53). «Mærk, at en Gaard, der som denne
ligger allerøverst i en afsidesliggende Dal, kan have et med -heim r sms.
Navn» (O. R.). Samme Navn her i Amtet i Jølster (GN. 15;. I Matrikelen
af 1906 skr. Heggheim.
121. Sørebøen. Udt. syrebøn, Dat. -bønå (med Hovedtone paa
3die Stavelse). — Søerboe 1603. 1608. Sørbøe 1667. 1723.
Ligger lige syd for Heggeim, hvoraf Stedet opr. maa være en
udskilt Pait.
122. Byrkjosen. Udt. byWkpsen. — Birekaas 1608.
Bierc-h-aasen 1667. Birchaas 1723.
*Birkióss; af birki n., Sted, bevoxet med Birk (se Indl. S. 44
under bjqrk), og óss m., Os, Udløb af Vand (Indl. S. 69). «-osen maa vel
have Hensyn til den korte Strøm, hvorigjennem Vandet, ved hvilket Gaarden
ligger strax ovenfor, har Udløb til Rørvikvandet (Vasdraget gaar til
Vadeims-fjorden i Sogn)» (O. R.). Aira. skr. Biik-, Bjerkaasen.
123. Skitnevik. Kaldes vi’Jça, Dat. -liin,i%e. — Skitneuig 1667.
Schitnewig 1723.
*Skitnavik, sms. med Adj. ski tinn, skidden. Ved den øvre Ende
af Byrkj os vandet.
124. Grøvlen. Udt. gry’vvla [ogsaa opg. grø’vla, grø’lva,
NE. S. 80], Dat. -Unne. — Grofflem 1603. Grofflenn 1608. Grofflen
1667. Grøfle, Grøflen 1723.
* Gry fl a. «Navnet har maaske Hensyn til den, saavidt det kan sees,
dybt indskaarne Kløft, hvorigjennem en Sideelv her kommer ned til
Hovedelven, jfr. Gryvle n. hos Aasen og Gryvla f. hos Ross. Mulig er Gryvla
endog denne Sideelvs Navn» (O. R.). Gryvle n. betyder: dyb Hulning i Bæk
eller Elv, Gryvla (Formen tvivlsom ifølge Ross) f.: «dyb vild og stenig
Bjergkløft», og der Andes endnu et andet Ord Gryvle n., «stenigt, ujævnt Sted»
(Ross). Det første Gryvle antages at være afledet af Grov f., naturlig
Hulning i Jorden, det andet af Gruvl n., grovt Grus (se Torp, Nynorsk etymol.
ordbok S. 188); Gryvla f. hører vel ogsaa sammen med det sidste Ord.
Hvorvidt *Gryfla her er at forstaa som Elvenavn, lader sig vistnok ikke
afgjøre; men der er ialfald to Elve, som nu har Navnet Grøvla (i Vistdal S.
i Romsdals Amt og i I. Holmedal, se under GN. 71 der). Hvorvidt man i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
