Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
NORDRE BERGENHUS AMT
ikke er paavist noget af grjót n., Sten, afledet Intetkjønsord grýti, som
knnde tænkes som Iste Led i Grytaas, maa dette vel være sms. med
Fælles-ordet g ry ta f., Gryde. O. R. bemærker om Navnet i en Notits: «Har her
været Kleberstensbrnd?» Gryder har, som Ordet (afledet af grjót) viser,
opr. været skaaret af Sten (se Fritzner I S. 654), og Navnet Grytaas kunde
da sammenstilles med Omberg i Enebak (paa to Steder) og i Tune, opr.
Ofnberg, af ofn m., Ovn, der med Rimelighed kan forklares saaledes, at
der paa Stedet har været en Bergart, skikket til at gjøre Ovne af, nemlig den
gamle Tids «Røgovne» (Bd. II S. 212). Efter Meddelelse fra Dr. H. Rensch
skal der dog ikke findes Klebersten paa Stedet. Til hvilken Anvendelse af
Gryde Navnet ellers kunde sigte, har jeg ingen Mening om; men det er at
mærke, at det synes at være Fællesordet, ikke Elvenavnet, som er lste Led
ogsaa i Navnene Grydebakken i Haaland og Grytbakken i Meldalen (Bd. X
S. 188. XIV S. 158).
55. Sennesæter. Udt. sinnsæt. — Senesetter 1603.
Senne-setter 1608. 1667. 1723.
Se Bremanger GN. 21.
56. Aarberg. Udt. århærje, Dat. -ji (med Hovedtone paa
2den Stavelse). — i Orwaberghi BK. 26 b. Arebergh NRJ. II 145.
Arberrigh 1563. Areberrigh, Orberrigh 1563. Orberiigh 1567.
Aar-berg 1603. Aarberrigh 1608. Aaberrigh 1667. Aareberg 1723.
Opføres NE. S. 181 under Elvenavnet Orva, hvorom se Vik GN. 16.
Hvis Forklaring af Elvenavn er rigtig, synes Aarberg efter Formen i BK.
nærmest at være sms. med et stærkt bøiet og ikke, som det er antaget ved
Orvedal i Vik, med et svagt bøiet saadant, — den opr. Form altsaa enten
»Orfarberg eller ’Qrvarberg, det første af * O r f, det andet af Q r.
Det burde ved Navnet i Vik være bemærket, at -v i Orve-, hvis Grundordet
er Adj. Qrr, maa være indkommet ved Paavirkning af Nom. • Q r v a, da den
regelmæssige Genitivform jo skulde være *Qru-; se Noreen, Altisl. n.
alt-norweg. gramm. 3. aufl. S. 149 (§ 227. Anm. 1). 260 (§ 420. Anm. 1).
Aarberg ligger ved en af Vadeimselvens Kilder. — Ogsaa skr. Aareberg.
57. Aarbergsbotn. Kaldes bå’ttnirM, Dat. -na. — Bottenn
1608. 1667. Bottnen med Aarebergshougen 1723.
Opr. kun *Botn m. (Indl. S. 45); her om Indsænkning paa Land.
58. Birkeland. Udt. lyrlçeland. — i Birkilande BK. 27 a.
i Birkilandi BK. 28 b. Bierekeland 1603. Birekeland 1608.
Bierche-land 1667. Bircheland 1723.
B i r k i 1 a n d, se Hyllestad GN. 58.
59. Hauge. Udt. haje. — i Haughi BK. 27 a. Houffue 1603.
Hough 1608. Hougen 1667. Houge 1723.
H a n g r m. (Indl. S. 53), i Dativ.
60. Løfald. Udt. lø’fall — Løffald 1603. Løefaldt 1608.
Løefalld 1667. Løffald med Løffaldshoug 1723.
Løfald findes ogsaa i Kvinnherred og i Rindalen (skr. Ladeffald NRJ.
II 61) og som Navn paa en Sæter i Aure. Thj. tSS. 1882 S. 22 er det
antaget som muligt, at det kunde være samme Navn som Lnfald i Hølandet
Gul., der formodes at være "Hlntfall n., Lodkastning. Rimeligere er det
vel efter den ældste Skriftform af Navnet i Rindalen at antage det for opr.
•Lqðufall, af laða (h 1 a ð a) f., Hø- eller Kornlade. Navnet hentyder
da snarest til, at der, da det blev givet, fandtes Levninger af en nedfalden
Lade paa Stedet. Jfr. Navnene Trefald og Vefald. Det synes ogsaa mnligt,
at Lnfald kan være samme Navn, idet Iste Led kunde udgaa fra laða i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
