Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
NORDRE BERGENHUS AMT
FØRDE SOGN.
Om Sognets Navn se under Kirkestedet, GN. 22.
Kirken nævnes BK. 21 b. PN. 134.
Gaardenes Navne: 15. Klopstad. Udt. Mappsta. — i
Klop-stod BK. 21 b. Klopstadt 1563. Klopstad 1603. 1608. 1667. 1723.
Klqppstqð, af klQpp f., Klop (Indl. S. 61), og stqð f., vel i
Betydningen «Landingsplads». Om Sammenblanding af Navne paa -stQÖ med
Navne paa -stad se Indl. S. 80.
16. Rotenes. Udt. wtenæse, -sa. — Rottenes 1563.
Roden-nes 1567. Rottenes 1603. Rottnes 1608. Rotteness 1667. Rotnes 1723.
*Rótanes, hvori Iste Led er Gen. Flt. af rót f., Trærod. Rotenes i
I. Holmedal (GN. 68, 2) er vel Opkaldelse eller ialfald et nydannet Navn
(Bruget Andes ikke i Matrikelen af 1836); Rotenes i Vartdalstranden er
vistnok dannet af Gaardnavnet Rot smst. Andensteds findes Navnet Rotnes, af
rót som her.
16,2. Bakken. Kaldes ró’tenæsbaMcant^e.
17. Erdalen. Udt. térdalen, Dat. -la (med Hovedtone paa 2den
Stavelse). — i Ærodale DN. III 140, 1328. Erdall NRJ. II 136.
Erredall 1563. Erdall 1567. 1603. 1608. 1667. Erdahl 1723.
Ærudalr. To Elve af Navnet Æra kjendes nu i Østerdalen, og O. R.
har ved flere med Er- begyndende Stedsnavne tænkt paa en Elvenavnstamme
Ær- (se NE. S. 43). Der synes dog ikke at kunne være noget iveien for at
antage, at Æra er opstaaet af en ældre Form Eira, et af Trænavnet o 1 r,
Older, afledet Elvenavn. Magnus Olseu tænker sig (Bd. XI S. 229) Ær od al r
opstaaet af *E1 r u d air ved Dissimilation (Indl. S. 21), fordi der fulgte
-liNav-nets sidste Led. Men denne Forklaring kan ikke anvendes paa det usammensatte
Elvenavn Æra og er altsaa ikke nødvendig til Forklaringen af Ærodalr; Æra
maa kunne forholde sig til Eira som Udtaleformen Aare (Træet Older) til oldn
<j 1 r. Navnet Erdal, Erdalen forekommer ogsaa paa flere andre Steder; se
derom S. 72 f. foran. Munch anfører som gammel Form af Erdalen i Førde
I r p d a 1 r (Norge i MA. S. 101), som synes grebet ud af Luften.
18. Erdalsdalen. Kaldes dalen, Dat. -la. — Inder Erdall
1603. 1667. Indre Erdahl 1723.
19. Fossen. Udt. få’ssen, Dat. -sa. — Foss 1608. Fossen
1667. 1723.
Ved et Tilløb til den Elv, hvorefter GN. 17 har Navn.
20. Hornes. Udt. hannæs. — i Hollnesi BK. 21b? Hønnes
1563. Huornnes 1608. Hoorness og Horness Wiig 1667. Hornes
med Hornesvig 1723.
Det synes vanskeligt at forklare den nuv. Udtale, hvis den skal
gjen-give et ældre H o 11 n e s, og O. R. antager derfor i en Notits, at denne Form
enten maa være feilagtig eller gjælde en anden, nu ukjendt Gaard. Da
Gaarden ligger ved et Nes, hvor Fjorden gjør en temmelig skarp Bøining, tænker
han paa Forklaring af h o r n n., Hjørne, Vinkel (Indl S. 67), eller h v a r f n.,
i Stedsnavne brugt om en Krumning (Indl. S. 68). Forklaring af h v a r f har
han antaget ogsaa for Hornes (udt. håmes) i S. Odalen (Bd. III S. 189),
ligesom den ogsaa formodes ved Hornes (udt. kå rnes) i Flatanger (Bd. XV S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
