Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
NORDRE BERGENHUS AMT
5. Bareksteneset. Udt. ha ’rækhstenæse.
Se GN. 4.
6. Seljestokken. Udt. sáljestakkiim..
Hvorledes sidste Led egentlig er at forstaa her, kan jeg intet oplyse om
(afhuggen Træstamme?).
7. Søndervaag. Udt. sy’nnarvåg. — Underbrag til GN. 8
1667. 1723.
* S u n dvarðarvágr? Se under GN. 69.
8. Kvalvik. Udt. kvalvika, Dat. -fø’rçrçe (med Hovedtone paa
2den Stavelse). — (i Hwalwik BK. 20 b). Qualleuigenn 1608. Qualuig
med Ødejorden Synderuig 1667. Qvalvig med Syndervog 1723.
Hval vik, sms. med hval r m., Hval. BK. 20 b gjælder vist snarere
GN. 62.
9. Uren. Udt. ú’ra, Dat. urivynfi.
Se Indl. S. 83 under urð.
10. Aarebrotsvaagen. Udt. arébråssvåjinvj.
Til Aarebrot i Skaare (Arebrot NRJ. II 414) har O. R. bemærket:
«Besynderligt Navn, her ved en ikke ubetydelig Elv strax ovenfor dens Udløb i
Havet. Desuden haves Aarabraadet, Plads under Utstein, Aarebrot inde paa
Fastlandet N. for Losna i Sogn [ligger lige ved Storakersundet],
Aarebrotsvaagen i Kinn [ved Bunden af en Vaag], Aarebrotholmen ved Rutledal i
Sognefjorden, ved Skarnagel i Sulen, ved Segløen i Fitjar, — vel ogsaa Aarbraaten
i Skibaatsvær i He_rø Ndl. (det sidste neppe helt rigtig skrevet). Som
Forklaring ligger nær: [*Arabrot n.,] et Sted, hvor man bryder Aarerne. Grundene,
hvorfor Navnet er givet, kunne vel være forskjellige.» Se Bd. X S. 417.
11. Nærøeme. Udt. nærøina(\).
Det er flere Øer, som nu bære dette Navn ; men da Udtalen har Entalsform,
har det vel opr. blot tilhørt den ene. Kan have samme Oprindelse som det
S. 119 foran omtalte Navn Nærøen, som er et opr. Njaröøy, af Gudenavnet
Njorðr. Naar der ikke forekommer ældre Form med -rd, kan det jo ikke siges
med nogen Sikkerhed; dog synes i denne Forbindelse Nær-vanskeligt at kunne
være opstaaet af Komparativen neðri, længere nede. Ikke saa langt bertra,
ret ud for Skorpefjorden, i Nordvest for Øen Kinn, er der efter Karterne nok
en 0 af Navnet Nærø.
12. Pusevik. Udt. pü’savifça. — Pußeuigen 1603. Pusseuigenn
1608. Pusseuig 1667 (da Underbrug til GN. 13). Puservig 1723
(ligesaa).
«Vel af det hos Aasen anførte Pus (med lukt Vokal) f., Vandpyt» (O. R.).
Udtalens pú’sa- henviser til ældre Púsar-. Har i senere Tid været skr.
Pudser-, Putservik.
13. Tirdalen. Udt. fyrdalivyn,. — i Þidurdalum BK. 20 a.
Tierdall 1603. Thierdall 1608. Tirdal med Pusseuig 1667. Terdahlen
med Puservig 1723.
í>iðurdalir; Iste Led er Fuglenavnet þiðurr m., Tiur.
Þiður-kan nu i Stedsnavne ogsaa have en mere aaben Udtale end her angivet. Ligger
ved Udløbet af et mindre Vandløb; ret udenfor Gaarden ligger Tirøen, som
vist ikke er en forkortet Sammensætning med Gaardnavnet (for ®Tirdalsøen),
men et med dette sideordnet *f>iÖurøy. Saaledes er Terøen i Borgund
Søndm. og i Kvinnherred samt TerøiSpind at forklare. At det første af disse
Navne skulde indeholde et ældre usammensat Navn paa Øen, hvad der er
antaget som en Mulighed Bd. XIII S. 196, er der ingen Grund til at tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
