Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
NORDRE BERGENHUS AMT
32. Aannoen. Udt. annøina.
* Arnøy; lste Led vistnok Fuglenavnet Qrn (jfr. PnSt. S. 13).
33. 34. Batalden store og lille. Udt. batalen. — af
Batall-dri Mork. 206. á Bataldri Fagrsk. 170. Batalldr Snorra Edda II 491.
492 (Øfortegnelsen). Batle NRJ. II 137. Battell 1563. Badali, Bateli
1567. Battalnn 1603. Battallenn 1608. Batalen 1667. Bathalden
1723.
Bataldr. «Dette Ønavn synes at være et Hankjønsord, som er
beslægtet med b a t i «Forbedring, Baade, Gavn, Fordel», og dannet ved en
Afledningsendelse -(a)ldr, Stamme -(a)ldra. For Betydningen kan henvises til
gammelsvensk bata «skaffe sig Vinding» (f. Ex. ved Handel). B a t a 1 d r
har derfor sandsynlig været opfattet som «et Sted, hvor man kan forbedre sin
Stilling og skaffe sig Vinding». Herved maa tænkes paa Batalden som et
Sted, hvor der er rigt Fiske. I nyere Tid har der været rigt Fiske af Sild,
Torsk og Haakjærringer ved Batalden (Kraft, Beskriv. 1. Udg. IV S. 851-853)
. . . Ordformen Batald r bør vistnok opfattes paa den Maade, at der engang
har været brugt et Adjectiv * bata 11 (Stamme bata la) »fordelagtig», og
at Bataldr «et Sted, hvor man har Vinding» blev dannet deraf ved
Afledningsendelsen -ðra» (S. B. i Arkiv f. nord. filol. XX S. 338 f.). Der synes
dog ikke at være Exempler paa, at Afledningsendelsen -ðra (-þra) har
været føiet til afledede Adjektiver, hvorfor man snarere bør antage, at
Afledningsendelsen er -Jla (-dia), som i Oldnorsk blev til -ld (i Bataldr med
forangaaende Mellemvokal -a, jfr. t. Ex fara ld n., Middel til Befordring,
af Stammen far-). Naar Dat. Batalldri viser, at -r hører til Navnets
Stamme, kan dette bero paa en senere Udvidelse af Baltald - med -r, som
af A. Torp antaget ved sj ål dr n., Syn, Øieæble (se M. Hægstad og A. Torp,
Gamalnorsk ordbok S. LII), medens en saadan Udvidelse ikke har fundet
Sted ved Ønavnet R ó q 1 d f. (Bd. XVII S. 47). Afledningsendelsen -{)la
(-dia) er brugt til at danne Ord, som betegne Redskab, Middel; et saadant
Ord kunde let komme i Brug som Stedsnavn. Det ovfr. anførte Subst, bati
m., Forbedring, synes at forekomme som Gaardnavn i Hafslo (se under GN.
33. 34 der); det er beslægtet med Komparativen bet r i, bedre. Se forøvrigt
B. II S. 372. X S. 282 og Magnus Olsen i Arkiv f. nord. filol. XXII S. 118.
— Lille Batalden er en egen 0, som ligger et Stykke søndenfor Store
Batalden ; men en anden 0 paa denne Kant ligger endnu nærmere den sidste.
35. Kvaløsund. Udt. ]cva*lesónd. — Navnet neppe brugt i
daglig Tale; Gaarden kaldtes før Trollebotnen, men skal nu mest kaldes
«under Hamaren».
Gaarden ligger paa Øen Skorpen; en liden 0 ret udenfor heder Kvalø
(* H v a 1 ø y, af h v a 1 r m., Hval). Udtalen kvale- repræsenterer vel et opr.
*Hvaløyjar-,
36. Pladsen. Udt. plassen.
37. Skorpen. Udt. sharpa, Dat. -pitme. — i Skorpu BK. 19 b.
i Skorpen NRJ. II 137. 1563. Skorppenn 1603 (anført som brugt af
Præsten). Jfr. GN. 39.
Skorpa f., opr. Navn paa den 0, paa hvilken Gaarden ligger.
Skorpen findes som Ønavn paa mange Steder langs Kysten, undertiden ogsaa som
Fjeldnavn inde i Landet. Foruden paa dette Sted har man Skorpa
hjemlet som middelaldersk Form ved Skorpen i Herø Sdm., af Skorpo AB. 83,
og Skorpen i Bolsø, af Skorpo AB. 76; det er samme Ord som Skorpa f.,
Skorpe, hvorom Aasen bemærker, at det som Stedsnavn vistnok har en anden
Betydning, men uvist hvilken. Øerne langs Kysten af Navnet Skorpen ere
opfyldte af et høit, jevnt afrundet Fjeld; saaledes ogsaa her. Navnet Skorpen har
dog maaske ikke samme Oprindelse overalt. S. B. har nemlig udtalt den
Formodning (Hist. Tidsskr. I S. 75), at det tildels kan være et opr. *Skarpa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
