Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26. DA VIKEN
415
RUGSUND SOGN.
Om Sognets Navn se under GN. 54.
Kirken nævnt BK. 8 a, egen Præst DN. VIII 125, 1338.
Gaardenes Navne: 50. Otteren. Udt. å’ttrirm, Dat. attra.
— Otteren 1603. 1608. 1667. Ottern 1723.
Synes at maatte være Dyrenavnet otr m., Odder, brngt som Stedsnavn.
Da dette forekommer allerede ved 1600, er det vel ikke sandsynligt, at det,
som undertiden ved nyere Navne, skulde være et Persontilnavn, der er bleven
brugt som Gaardnavn. Forøvrigt kan jeg ikke sige noget om Anledningen til
Navnet; man kunde t. Ex. tænke, at en Sten i Søen udenfor Gaarden opr.
har været kaldet «Odderen».
51. Elde. Udt. <É’lde. — i Elldu BK. 8 a. i Ælldv DN. VI
423, 1414. Elde NRJ. II 121. 1563. 1603. 1608. 1667. 1723.
Elda f., her opr. Navn paa den Elv, ved hvis Udløb Gaarden ligger;
Elven gaar gjennem Eldedalen. Se forøvrigt Ytre Holmedal GN. 39 og Indre
Holmedal GN. 21.
52. Hesjevaag. Udt. hté’sjevåjiim, Dat. -ja. — Hesseuogh
1563. Heßeuog 1603. 1608. Heseuog 1667. Hessevog 1723.
Der forekommer et Elvenavn Hesja, Tilløb til Gaula i Aalen, samt
Hesjebækken i Værdalen, og flere Stedsnavne, som nu begynde med Hesje-,
antages NE. S. 100 at indeholde dette Elvenavn som Iste Led, deriblandt det
her omhandlede; Gaarden ligger ved Udløbet af en liden Elv. Da her
imidlertid i dette Sogn Andes en Gaard ved Navn Hesjevik (GN. 120), hvor der
ikke synes at kunne være Tale om Forklariüg af Elvenavn, er dette vel
heller ikke Tilfældet ved Hesjevaag. Maaske kan Iste Led være esj a f., nu
tildels udtalt Hesja, f., Navn paa Stenarter, som let lade sig kløve (Klæbersten,
Skifere); Vegsten skal forekomme paa fl. St. i Nordfjord. Saaledes forklares
Hesvik i Kvinnherred og Hesjedal i Bruvik (Bd. XI S. 24. 316). Skulde der
ikke findes saadan Stenart paa Stedet, kan man tænke paa Hes, Hesja f.,
Høhesje, og sammenligne med Navnene Høivaag, Høivik (Gulen GN. 69. 60).
53. Hesjevaagbakken. Kaldes — Heßeuogbacke
1667. Hessevogbaehe 1723.
54. Rugsund. Udt. ruhksønd. — Rugsund Fornm. s. VIII
310. 1X9. i Rugsunði DN. VIII 125, 1338. i Rugsundi BK. 8 a.
Rogsund NRJ. II 121. Røgswndt NRJ. III 609. Rugsundt 1563.
Rugßund 1603. Rougsund 1608. Rogsund 1667. 1723.
Bugs und. Iste Led synes efter de gamle Former ikke at kunne være
andet end Kornnavnet ru gr m., Rug; Sammensætning af et saadant Ord med
sund er dog underlig. Ligger paa Rugsundøen ved Sundet mellem denne og
Fastlandet.
55. Øen. — Øyen 1667. Øen 1723.
55,1. Storøen. Udt. störøina (med Hovedtone paa 2den
Stavelse).
Den Btørste af Øerne i Sundet.
55, 2. Lilleøen. Udt. lihjøina (med Hovedtone paa 2den
Stavelse).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
