Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
NORDRE BERGENHUS AMT
83. Staareim. Udt. ståreime (med Hovedtone paa 2den
Stavelse). — á Stoðreim» Fornm. s. VII 230. VIII 268. [Hkr. 739].
Stofræimar DN. I 150, 1324. i Stofræimi, Stofræims s. DN. I 150,
1324. Stofreim (Akk.) DN. I 153, 1325. a Stofræimi DN. II 143,
1328 (efter senere Afskrift), vm Stofræim DN. VIII 124, 1338 (efter
senere Afskrift). Stofræims k. DN. VIII 137, 1340 (efter senere
Afskrift). capella de Stofreim DN. IV 212, 1341 (efter senere Afskrift)
(lat.), a, i Stofreimi BK. 17 b. i Storhæime? BK. 29 b. Staurym
NRJ. II 126. Stawerum (?), Staurum, Staffuernn NRJ. III 605. 606
(i NG. Mser. kun: Stawerenn). StaufTrum 1563. Starim 1567.
Staff-rem 1603. Staffrum 1608. Staurum 1667. Staarum 1715. Staurum
1723.
Sammensætning med heim r (Indl. S. 53); men Navnets Forklaring
for-øvrigt er nsikker, da den Form, det har i Sagaerne, er forskjellig fra de norske
Diplomers og Jordebøgers. Der kan ikke være nogen regelret lydlig
Sammenhæng mellem de to Former; en af dem maa være feilagtig. Skulde
Stoðr-e i m r være det rigtige, maatte vel S t o ð r- være sammendraget af * S t o ð a r-,
Gen. af 81 o ð f., Stolpe, Støtte, som i Stedsnavne kan antages at sigte
til bratte Høider (jfr. Stuberg i Lindaas, Bd. XI S. 427); men det vil være
vanskeligt at begrunde en saadan Anvendelse af dette Ord her. Det rigtige er
vistnok Stofreim r, som alle norske Kilder have. St ofr- har vel nær
Sammenhæng med den Stamme s t u f r-, som findes i en hel Del Stedsnavne,
saavel usammensatte som sammensatte, hvoraf kan nævnes: Støver i Bodin
(8 tufrar, Flt., AB. 92), Støveren i Norderhov og i Sigdal (*S ty f rin, sms.
med vin), Staurset i Rissen (Stnfrasætr AB. 60) og Stavrem i Verran
(af Stufrenne AB. 6, hvad der maa være Feil for Stufreime; samme
Navn som Stavrem er maaske Støreim i Stordalen (Bd. XIII S. 137), som dog ikke
foiekommer nævnt i MA. Dette s t u f r- synes at maatte staa i Forbindelse med
s t ú f r (Gen. 81 ú f s) m., Stub, saa at Stufreimr egentlig betegner
Ryd-ningsland, hvor der staar igjen Stubber af fældede Træer (jfr. Hj. Falk om
Styfrin Bd. V S. 36). Vokalen o i st ofr- maa skyldes Omlyd af et
følgende -a, og stofr- forholder sig til stufr- som stofn til s t u f n, Stubbe;
8tofr- kan dog ikke med Sikkerhed paavises i andre Stedsnavne. — Paa
denne Gaard havde en af Storætterne i MA. hjemme; dens mest kjendte
Medlem er Biskop Niknlas Arnessøn af Oslo. — Feilagtig skr. Storeira.
84. Myrold. Udt. maråld. — i Myrarhol BK. 17 b Myrol
(Akk.) DN. VI 423, 1414. Mørel NRJ. II 126. Møroldt NRJ. III 605.
Møreli 1563. Morild 1567. Myrold 1603. Myroldt 1608. Myrold
1667. 1723.
Mýrarhóll; afmýrrf., Myr, og ho 11 m., isoleret Høide (Indl. S.
56). Om Udtalen af lste Led jfr. Indl. S. 68 under mý r r og Bd. XIV S. 21
(Aa GN. 43). Vokalen å i 2det Led er vel fremkommen ved Paavirkning af
lste Stavelses å, og -1 blevet -ld ved Indflydelse fra de skrevne Former i 17de
Aarh., da Bevidstheden om Navnets Oprindelse kan antages at være helt
forsvunden.
84,1. Svadet. Udt. sva de.
Se Indl. S. 80 under s v a ð.
85. Turrvik. Udt. turrvilça (med Hovedtone paa 2den
Stavelse). — Thoruig 1603. 1608. Toreuigen 1667. Tørvigen 1723.
Efter Udtalen turr- kan Navnet ikke, som tildels antaget, indeholde
Gudenavnet Þ ó r r, og heller ikke være det samme Navn som det paa fl. St.
i Romsdals Amt forekommende Navn Torvik (se herom under Lærdal GN.
35); forskjelligt er ogsaa Tørviken i Jondal (Bd. XI S. 513). Det maa vistnok
være sms. med Adj. Jur r, tør. Har alm. været skr. Tørvik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
