Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29. GLOPPEN
459
Kirken nævnes BK. 16 b; den stod efter Kraft (IV S. 903) opr. paa
Hope (GN. 27). Den havde egen Præst ifølge DN. Ill 81, 1308. 92, 131li.
Naar denne Kirke er nedtaget, vides ikke. Efter Resol. af ’/< 1876 byggedes
et Kapel paa Strømme (GN. 28), som blev Sognekirke ved Resol. af ’"/s 1880.
Gaardenes Navne: 16. Holme. Udt. halme. — i Holme BK.
16 a. 17 b. Holm NRJ. II 125. Holm NRJ. III 607. Holme 1563.
1603. Holmøe 1608. 1667. Hollmøe 1723.
Hol mr m. (se Indl. S. 56), i Dativform. Navnet skriver sig fra en
Holme i Fjorden ret udfor Gaarden. — Skrivemaaden Holmø er efter O. R.’s
Mening indkommet ved Paavirkning fra Hornindalen GN. 51, som jo ogsaa
tidligere skreves saaledes (Notits).
16,2. Fureholmen. Udt. fu’rehålmitin,.
Sms. med Trænavnet Fura.
17. Aa. lidt. å. — [at A BK. 17 a], Aa NRJ. II 125. 1563.
Aae 1563. 1608. 1667. 1723.
Á f., Elv (Indl. S. 41). Ved Ommedalselvens Udløb i Fjorden.
18. Ommedalen. Udt. dmmedalirm (med Hovedtone paa 3die
Stavelse); [J. Aaland opgiver Udt. ömbe- (anf. St. S. 255). — i
Vmbu-dalBK. 16 b. Nummedall(!) 1563. Ommedall 1567. Omedall 1603.
Ommedall 1608. 1667. Ommedahl 1723.
Umbndalr. Ligger ved Ommedalselven, ligesom GN. 17, men længere
oppe, og lste Led synes at maatte være et gammelt Navn paa denne Elv,
U m b a. Dette er uden Tvivl nær beslægtet med Ønavnet Ombo i Jelsa, skr.
i Vmbum, Dat. Flt., DN. IV 149, 1324. VI 219, 1349, efter S. B. i Nom.
* U m b a r, som han forbinder med Præpositionen og Adverbiet u m b, ældre
Form for u m, omkring (NE. S. 286). Dette synea at kunne passe ved Ønavnet,
da Ombo er af rundagtigt Omrids; men ved den herværende Elv er det neppe
muligt med Sikkerhed at kunne fastslaa Grunden til et saadant Navn. Man
kunde tænke sig, at det sigtede til, at Vasdraget gaar i en stor Bue omkring
det Fjeldparti, hvis sydligste Del Storenakken er; men dette bliver usikkert
at’ den Grund, at den Del af Elven, som løber søndenfor Storenakken, synes
at være betragtet som en særskilt Elv med eget Navn (se GN. 19).
19. Gjengdalen. Udt. jængdalinn, (med Hovedtone paa 3die
Stavelse). — i Giægnarðal BK. 16 b. Gengedall 1563. Ginngedall
1567. Giengedall 1603. Gienngedall 1608. Giengedall 1667.
Gienge-dahl 1723.
Gegnardalr. O. R. har i NE. S. 68 tænkt paa Forklaring af et
Elvenavn Gegn, som han i en Notits under Tvivl sætter i Forbindelse med
Subst, gagn n., Hjælp, Nytte, med den Tilføielse: »Kanske det er det samme,
man har i det ikke langt fjernede Navn Gjegnalund, der ialfald efter Karterne
skal betegne et Fjeld.» Det synes ialfald rimeligt, at Gaardnavnet kan
indeholde et Elvenavn Gegn som lste Led, og man maa da i gammel Tid have
betragtet den Del af Ommedalselven, som ligger ovenfor Sammenløbet med
det Tilløb, der kommer fra Rambergvandet, som en egen Elv. Men det bliver
da vanskeligt at paavise Anledningen til Elvenavnet U m b a, forudsat ta den
af S. B. antagne Forklaring af dette er rigtig (se GN. 17). Det af O. R.
nævnte Fjeld, som paa Kartet kaldes Gjegnalund, er et Bræljeld paa
Vestsiden af Hyefjorden; der kan ikke være nogen lokal Sammenhæng mellem
Fjeldet og denne Gaard. Nedenfor Fjeldet ligger en Plads af samme Navn,
og mulig er Forholdet det, at Gjegnalundsbræen ikke er benævnt efter
Fjeldets Navn, men efter denne Plads, og at man i en sen Tid ved en
Misforstaaelse har givet Fjeldet Navn efter Bræen, idet man antog, at dennes Navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
