Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47 4
NORDRE BERGENRUS AMT
25. Flølo. Udt. flølö. — i Flodula BK. 14 b. Flødlouff 1563.
FJølo 1603. Flølou 1608. Fløelouff 1667. Flølov 1723.
F1 ó ð u 1 á? O. R. har i en Notits gjettet paa, at lste Led er Gen. af
et Elvenavn; men et Elvenavn Flóða synes dog ikke at være kjendt
andenstedsfra. Hvis Formen i BK. er helt rigtig, maa vel lste Led være et ellers
ukjendt ’flóða f., som antagelig har havt Betydningen «Oversvømmelse».
Mulig kan dog Flodu- være unøjagtig skr. for Floda-, som kan være
Gen. Flt. enten af flóð n. eller af fl ce ð r f. (jfr. Bd. V S. 70), som begge
kan have den nævnte Betydning. Vokalen 0 i Nutidens Udtale skyldes maaske
Paavirkning fra Flod £., Regnskyl, hvis Flt. nu tildels lyder Flø (se Ross).
2det Led er 1 á f., i dette Ords Nutidibetydning cSumpvand» (Indl. S. 63).
Her er altsaa et Exempel paa Forvexling af 1 á med 1 ó, modsat Forholdet
veil GN. 8 ovfr. Terrainet er her vaadere end længere ude i Bygden; her er
ganske smaa Vandløb og tildels myret.
26. Flatre. Udt. fløttra. — Ffløttre NRJ. II 133. Fløthre,
Fløtteren 1563. [Fløttre DN. XV 827, 1565], Fliittere 1567. Fløttre
1603. 1608. Fløttereid 1667. 1723.
Formodentlig *Fljötarin, Sammensætning med vin. Som lste Led
har O. R. i en Notits tænkt paa Elvenavnet »Fljót (jfr. FJjoto, Tilløb til
Hjelmo i Hardanger), egentlig Hunkjønsform af Adj. fljótr, rask, hurtig.
Dette maa vel da have været Navn paa et Tilløb til Hovedelven. Da
Fælles-ordet f 1 j ó t, Vandsamling, Elv, er et Intetkjønsord og altsaa ikke kan
anvendes til Forklaring her, maa vel O. R.’s Gjetning være rigtig.
27. Birkelo. Udt. by’rlçelö. — Birckelouff 1563. Birchillo
1567. Birckeloff DN. X 831, 1570. Berckeløff 1603. Byrckelou
1608. Bierchelouff 1667. Birchelov 1723.
•Bir kiló. lste Led birki n., et med Birk bevoxet Sted (se Indl.
S. 44 under bjork). 2det Led lo f., hvorom se Indl. S. 66 og under
«Foi-svundne Navne» i Lyster, S. 27 foran. Navnet er maaske at sammenstille
med Næverlo i Borgund (GN. 8) og at forstaa om et Sted, hvor man hentede
Birkenæver til Tækning; se forøvrigt om disse Navne under Lavik og Brekke
GN. 62—64.
28. Bergeim. Udt. bdérjeime (med Hovedtone paa 2den
Stavelse). — af Berhem DN. XII 222, c. 1490. Berghe NRJ. II 133.
Bierem 1563. Berrim DN. X 831, 1570. Berim 1603. Beriem 1608.
Beriemb 1667. Beriem 1723.
Bergeimr; jfr. Lyster GN. 63. Formen fra DN. XII er opført her,
fordi der i en Tilføielse fra 16de Aarh. til Navnet udtrykkelig er sagt, at
Stedet ligger «paa Breidheim». Denne Tilføielse er dog neppe rigtig.
Vedkommende Parti af Jordebogen fra c. 1490 er utvivlsomt en Afskrift af
Jordebogen af c. 1176, DN. XVI 1 f., og den sidste har af Bærhe. Disse to
Navne maa altsaa betegne samme Gaard. Da den sidste Kilde er en meget
god Kilde, og da der foran og efter i begge Kilder anføres Navne, som hører
hjemme i Hyllestad, er af Bærhe ganske vist det rigtige, og ment er Berge
i Hyllestad; se under GN. 70 der.
29. Strand. Udt. strand. — Strand 1603. Stranndt 1608.
Strand 1667. 1723.
*Strond f.; se Indl. S. 79. Ligger ved Bergeimsvandet.
30. Gaasemyr. Udt. gasmýr. — Gossemyr 1563. Gaßemyr
1603. 1608. Gaaßemyrd 1667. Gaassemyhr 1723.
Ligger nær Hovedelvens Udløb i Breimsvandet, hvor der er flade Sletter,
gjennemskaarne af Elvekvisler; før Vandets Sænkning var her hyppige
Oversvømmelser, som tildels vanskeliggjorde Dyrkning. Selv om Gaarden ikke er
gammel, skriver dog Navnet sig vistnok fra MA. (’Gáiamýrr),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
