Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47 4
NORDRE BERGENRUS AMT
Hil din; Sammensætning med vin (Indl. S. 86f.). Samme Navn er
Hilde i Flaa S. i Hallingdal, a H i 1 d e n e DN. XIII 98, 1463 (Bd. Y S. 73)
og vistnok ogsaa Hilden i Brandbu, skr. Hylden c. 1520 (Bd. IV, 2 S. 174).
Sms. med Gen. af lste Led Hild- er Hilleren i Ullensaker, i Hild ri ni
RB. 439 (Bd. II S. 309) og Hildre i Haram (Bd. XIII S. 208). Hild- hører
vistnok sammen med oldn. hjal Ir m., «noget fladt, som ligger høit, Afsats
i en Li, Terrasse», nu Hjell (Indl. S. 56), og henviser til en Sideform af dette
Ord med -ld (jfr. middelnedertydsk hilde, «Plads over Fjøs eller Stald til
Opbevaring af Hø eller Sovested for Tjenere, Hjell», der er samme Ord som
oldn. hil la f., Hylde). Hylli i Spydeberg er udentvivl sms. af hjallr og
vin, skr. Hyllini RB. 141 (Bd. I S. 54), hvori -y- skyldes Paavirkning paa
-i- af det bortfaldne v- i -vin. Samme Oprindelse har Hylli i Nannestad,
Hyllen i Ulvik og Hylle paa Voss (Bd. XI S. 481). Om Ønavnet Hille se
Gulen GN. 106; forskjelligt derfra er vistnok Hille i Hol (Bd. V S. 172). —
Paa denne Gaards Grund staar Sognets Kirke (se foran under Sognenavnet).
43. Reme. Udt. reme. — Ryme 1563. Remme 1603. Rømme
1608. 1667. Remme 1723.
• R i m i m., langstrakt Forhøjning, Jord- eller Bjergryg (Indl. S. 70).
Ogsaa i senere Tid skr. Remme.
44. Dragesæter. Udt. dragescete (med Hovedtone paa 3die
Stavelse). — i Dregasætre BK. 13 a. Drasetter NRJ. II 130.
Draff-setther NRJ. III 621. Dragesetter 1563. Dragsetter 1567. Dragßetter
1603. 1608. Dragsetter 1667. 1723.
Dregasetr. lste Led er vel Gen. af det under Leikanger GN. 62
omhandlede d r e g i m. I. Holmedal GN. 52 synes at være en anden Sammensætning
med dette Ord. At Udtalen nu er drage-, skyldes vel Tilknytning til hyppig
brugte Ord som Drag n. og Verbet draga. Ved Dragesæter er der meget bråt,
og Elven gaar strid forbi Gaarden.
45. Torsæter. Udt. tårrsæte (med Hovedtone paa 2den
Stavelse). GN. 45 og 46 skulle kaldes jarar^e, Dat. ja rå. — af
Þorun-narsætre BK. 34 a? Torildsetter 1667. Tornsetter 1715. Thorildsetter
1723 (i disse Aar, 1667—1723, brugt af Sognepræsten).
Den i BK. 34 a anførte Gaard Þórunnarsetr (lste Led
Kvindenavnet Þ ó r u n n) har uden Tvivl ligget i den nordøstlige Del af Nordfjord; men
det siges ikke udtrykkeligt, at den laa i Indviken. og lige i Nærheden anføres
Eid GN. 7 uden Angivelse af Beliggenhed. Efter den i to senere Kilder
forekommende Form T(h)orildsetter skulde man vente, at den opr. Form af Torsæter
har været Þórhildarsetr, af Kvindenavnet Þórhildr. Den stærke
Af-slidning til den nuv. Form vil dog lettere kunne forstaaes, om man kan gaa ud fra
et opr. *f>órunnarsetr. T(h)oriIdsetter er vel kun en Forløber for den senere
alm. Skriftform af dette Navn, Taralsæter, og det kan mærkes, at Taransæter
i Hornindalen (GN. 34), som vel ogsaa er et opr. *í>órunnarsetr,
ligeledes i senere Tid har været skr. Taraldsæter. Det kan derfor ikke synes for
betænkeligt at antage, at det er den her omhandlede Gaard, som menes i
BK. 34 a. — «Jaranne» er Flt. i best. Form af Jadar, Jar (oldn. j a ð a r r,
se Indl. S. 69) m., Kant, Rand, vel efter Gaardenes Beliggenhed langs Elven.
46. Indviken Præstegaard. — i Languin BK. 13 a. a Languina
DN. XII 98, 1392 (efter Afskrift fra 1427). [Languin, Langvin DN.
XIV 17, 1400 (Paat.)]. [Lavngvin, i Langvini (Part: i Skakketeigh DN.
XIV 19, 1400 (efter Afskrift fra 1602)]. a Langhvin DN. VI 423,
1414. a Longwena DN. XIII 102, 1469. Langved med Gjerde
Enge-slet 1667. 1723.
Langvin, LQngvin; Sammensætning af vin med Adj. 1 a n g r,
lang. Samme Navn i Haram, Longuin, Longyn AB. 79, nu Longva (Bd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
