Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47 4
NORDRE BERGENRUS AMT
25. Greidung. Udt. greidöng. — i Græöunghum BK. 10 b.
i Greidungu, i Greidungum BK. 11 a. Gredung 1603. Gredung,
Gred-annger 1608. Gredung 1667. 1723.
Da Græð- kun forekommer én Gang, Greid- to Gange i BK., maa
man vistnok med O. R. antage det sidste for det rette, hvad der ogsaa
stemmer med den nnv. Udtale; -ungu paa det ene Sted i BK. 11 a er vel blot
en Skrivfeil for - ungum. Den gamle Form bliver altsaa Greiðungar,
Flt., vistnok af et Hankjønsord. Et Fællesord *greiðungr existerer ikke
i Oldn., men kan tænkes at være dannet af Adj. g r ei ð r, grei, som ikke
volder Hindring eller Vanskeligheder. Substantiver paa -ung r og -in g r kunne
betegne Personer eller Gjenstande, som har den Egenskab, som Stamordet
betegner, og *Greiðungr kan saaledes betegne en Gaard, hvis Jorder have
været lette at opdyrke; denne Gaard har store Marker. Dette Navn er
enestaaende ; men man har det med g r e i ð r sms., ofte forekommende G r e i
ð-akr o: Ager, som er let at bearbeide (Bd. I S. 113), og mulig kan det paa et
Par Steder forekommende R e i ð i n være en Sammensætning af vin med
greiðr (med bortfaldet g-); se Bd. IV, 2 S. 286. Gaardnavne, afledede med
-ung-, findes brugt saavel i Flertals- som i Entalsform (se de under Hafslo
GN. 3.4 opførte Navne). Jfr. i Breidingj under «Forsvundne Navne» ved
Herredets Slutning. — Har alm. været skr. Gredung, Grædung.
26. Grønfur. Udt. grønfår. — i Grøn for BK. 10 b. Grønfur
1603. 1608. Grøndfurd 1667. Grønfur 1723.
G r re n f o r. Ved en Bæks Udløb i Strynsvandets sydøstlige Ende.
Antages i NE. S. 56 at være et Elvenavn, som indeholder det ellers
forekom-taende usammensatte Elvenavn For, hvorom se under Lyster GN. 48. Efter
Sammensætningen med Adj. grænn at slutte er 2det Led dog vel snarere
Fællesordet for f., Fure, Rende, Fordybning (Indl. S. 60). «Burde maaske
hellere været skr. -for, da BK. har saa, og Udtalen nu har aabent o» (O. R.
i en Notits). Gaarden ligger paa en Flade ret under et høit Fjeld.
27. Mork. Udt. mark. — i Mork BK. 10 b. Morck 1603.
Mørck 1608. Morch 1667. 1723.
M Q r k f.; se Indl. S. 68.
27,2. Svoren. Udt. sva rene (?).
Maa vistnok være en Form af det under Daviken GN. 91 anførte Svorf.,
Skred. Den opg. Udtales Rigtighed er betvivlet af O. R. Er Betoningen
rigtig, kan Navnet ikke være Dat. Ent. i best. Form, da man da skulde have
Enstavelsestonelag. Mulig er det Flt. i best. Form, men Udtalen skulde da have
været betegnet som SVaren,r\,e.
28. Dorflot. Udt. da r flåtanne, Dat. -flåtå. — Dorreflott 1667.
Doureflot 1723.
1ste Led er formodentlig det samme dunkle Dor- som i Dorhellen i
Askvold (GN. 31). Man kunde tænke paa oldn. dyrr f. Flt., Gen. dura, en Dør,
som nu ialfald i Søndfjord udtales dor (aabent o), dår (se Ross); men da her ikke
synes at være noget, som kan lignes ved en Dør, er vel denne Forklaring
udelukket. Man kunde ogsaa tænke paa Plantenavnet * d o ð r a f., Daadre,
neslia paniculata, Lindotter (en Ukrudtplante), og camelina foetida, svensk
dodra, dansk Dodder (se Jenssen-Tusch, Nordiske Plantenavne), hvilket Ord
synes at forekomme i Stedsnavne (jfr. Bd. XIV S. 188. IX S. 216). Denne
Forklaring kunde ialfald være mnlig ved en Sammensætning med f 1 q t f.
(eller flqtr m.), Flade (Indl. S. 60), som her, men er vel mindre sandsynlig
ved en Sammensætning med hella (i Askvold), og disse Navne maa saaledes
henstaa uforklarede. Mulig er det værd at lægge Mærke til, at 2det Led i
begge Navne betegner noget, som er fladt. — Alm. skr. Dorreflot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
