Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32. STRYN
523
48. Berg nedre. Udt. ncerb&rje (med Hovedtone paa 2den
Stavelse). — pa Bergh NRJ. II 130. paa Berg, [i Berge] NRJ. III
621. Nerebergh 1563. Nederberig 1603. Nederbierigh 1608.
Neder-berig 1667. Nederberg 1723.
Se GN. 50.
49. Lunde. Udt. løende. — Lunde 1563. 1608. 1667. 1723.
Jfr. GN. 40. 41.
•Lund r m., Lund. Hvad der er sagt om Betydningen ved GN. 40. 41,
gjælder ogsaa her. Gaarden ligger paa den modsatte Side af Fjorden i
Forhold til GN. 46.
50. Berg øvre. Udt. øvréb&rje (med Hovedtone paa 2den
Stavelse). — i øfra Berghe BK. 9 b. [Øffrabergh, i Øffraberge DN. XIII
91. 1450 (?)]. Øfrebergh 1563. Øffuerberig 1603. Offuerbierg 1608.
Øfreberg 1723.
Berg n.; se Indl. S. 43. Udtalens -bcÉrje er Dat. Har engang
sammen med GN. 48 udgjort een Gaard.
51. Svingesæter. Udt. svingesæte (med Hovedtone paa 3die
Stavelse). — Siungesetter 1563. Suinngesetter 1567. Suingsetter 1603.
Suingseter 1608. Suingesetter 1667. Svingesetter 1723.
Betydningen aldeles uvis. O. R. sammenligner under Tvivl med Verbet
svengja, indknibe (se Aasen) og med Gaardnavnet Svengestøl i Iveland. «Vel
ikke rimeligt at sætte det i Forbindelse med svinga, der er et i nyere Tid
indkommet Ord; Gaarden nævnes allerede i 1563.» Ogsaa A. B. Larsen
sammenstiller det med Svengestøl (udt. svænge-), hvorom han siger: «Navnets
lste Led hører formodentlig nærmest sammen med Verbet svengj ast, blive
tyndere, smalere, som nn ogsaa bruges i Betydningen blive graadig eller
sulten; Navnet er saaledes «nedsættende Navn» paa en Sæter. Jfr. Svingesæter
i Stryn, som maaske indeholder samme Stamme» (Bd. VIII S. 178). Hvis
Svengestøl har Sammenhæng med svengj ast (afledet af s van gr, tynd),
maa det vel være et opr. *Svengistoðull. Men af Svengi- kan den
her forekommende Udtale svinge- neppe være opstaaet; snarere kunde
svænge-i Svengestøl skrive sig fra et ældre S vin g i- (Svinga-?). Hvorledes det
sidste skulde være at forstaa, vil dog ikke være let at sige, da Verbet svinge
antages at være indkommet i Sproget fra Tydsk. — Gaarden ligger ved et
mindre Vand, som har Afløb mod Vest til Hornindalsvandet. Nogen
Ind-knibning af Vandet er der ikke Tale om.
52. Djupvoid. Udt. juvall (ogsaa hørt jý’-). — Dyffuoldt 1563.
Diuuold 1603. Diubuold 1608. 1667. 1723.
*Dj úpvqllr eller Djúpivollr; af Adj. d j ú p r, dyb, som i
dermed sms. Stedsnavne i Udtalen kan forkortes paa forskjellige Maader,
deriblandt Ju- og Jy- (jfr. Leikanger GN. 52). Efter Kartet synes Terrainet at
helde stærkt, og det er vel dertil, at Navnets lste Led sigter. Udtalens
-vall med a er udgaaet af de Bøiningsformer af v <} 11 r (se Indl. S. 87), som
ikke have Omlyd.
53. Fæn. Udt. fæn. — i Fenni BK. 9 b. Fenn 1603. Feenn
1608. Fænn 1667. Fæhn, Fæn 1723.
Fen n. ? «Udtalen fæn (hvis denne er paalidelig) strider mod
Skrivemaaden i Fenni BK. og vilde heller ikke stemme godt med at antage
Navnet = fenn. [blød Myr], Derimod kunde Udtalen passe til det paa Østlandet
paa et Par Steder forekommende Navn Fæn, der vist er en sammentrukket
Form af en Sammensætning med vin» (O. R. i en Notits). Fra Udtalens
Side er dog intet iveien for at antage, at Navnet er f e n n., da dette Ord nu
alm. udtales fæn i Dialekterne. Heller ikke kan Skrivemaaden Fenni tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
