Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. VANNELVEN
7
37. Hatlenes. Udt. hahlené’se. — Haltenes 1603. 1606.
Hoßlenes 1616. Hattlenes 1617. Hatlenes 1666. 1723.
Samme Navn har man ogsaa ikke langt herfra i Selje, hvor det NE.
S. 93 forklares som sms. med Elvenavnet Hasla, dannet af Trænavnet
hasl. Samme Oprindelse kunde det mulig ogsaa have her, skjønt der paa
AK. ikke sees noget Vandløb ved Gaarden. Formelt muligt var det ogsaa
at aflede det af Mandsnavnet Atli.
38. Kraakenes. Udt. kråkenese. — Krogeness NRJ. II 119.
Kraagenæs NRJ. III 615. Krogenes 1603. Kragenes 1606. Krogenes
1616. Kroegeness 1617. Kragenes 1666. Kraagenes 1723.
Et hyppigt Navn, som undertiden kan være dannet af Elvenavnet
K r ;i k a, saaledes Kraakenes i Førde, som i BK. skrives Krakuues, men
oftest vel maa forklares af Fuglenavnet kråka; saaledes sandsynlig
ogsaa her.
39. Vik indre. Udt. vik (ogsaa hort vi’/ça). — Vigh NRJ. II
118. Vig NRJ. III 616. Wigh 1603. Wig 1606 Indre Wiig 1666.
1723.
•Vik f., Vik (Indl. S. 86). Ligger ved en større Bugt af Fjorden.
40. Rot. Kaldes klei’vanne. — Rode 1603. Rodt, Røde 1606.
Rodoen 1617. Roed 1666. Roed 1714. Roed 1723.
Rot forekommer som Gaardnavn ogsaa i Rovde, Vartdalatranden og
Borgund, paa hvilket sidste Sted det ialfald er saa gammelt som Begyndelsen
af 16de Aarh. I den bestemte Form Rota findes det i Trøndelagen og i
Nordland brugt som Navn paa Pladse og Smaagaarde. Samme Stamme har
man vel ogsaa i liota som Onavn i Kinn, Bremanger og Bud og som Navn
paa høie Nes. Det maa vel snarest sættes i Forbindelse med rót f.,
Trærod; men det er ikke klart, i hvilken Betydning det skal opfattes, anvendt
som Navn. De ældre Former vækker dog Tvivl om Rigtigheden af
Matrikelens Navneform.
40. 2. Tullebakken. Udt. tuUebakfoinn,.
Indeholder maaske et Persontilnavn. Jfr. forøvrigt Bd. IV, 1 S. 148.
41. Yikebakken. Udt. vVkebatøiim. — Backe 1603. Backenn
1606. Backe 1617. Bachen Underbrug til GN. 42 og Lille Bachen
Klokkergaard 1666. Underbrug til GN. 42 1723.
41,2. Korsneset. Udt. kårsné’se.
Har formodentlig sit Navn af, at der her har været anbragt et Kors
som Sømerke. Jfr. Indl. S. 62 under k r o s s.
42. Tik ytre. Udt. vik. — Wiig med Bachen 1666. Yttre
Wiig med Bachen og Lille Bachen 1723.
Se GN. 39.
43. Slagnes. Udt. stanes. — Sladsness NRJ. II 118. Sladnes
NRJ. III 615. Slosnes, Slagsnes 1603. Slagsnes 1606. Slagenes
1616. Slagisness 1617. Slagsnes 1666. Slagenes 1714. Slagsnes
1723.
Naar man ikke har ældre Skriftformer af Navnet, har man ingen
Sikkerhed for den retle Form af lste Led. Man kunde tænke paa Slad n. og
Slade m., Skraaning, skraa Flade, og Adj. slad, svagt heldende (Aasen).
Hvis Slag- er den rette Form, kunde man tænke paa den af O. R. (Bd. III
S. 130) fremsatte Formodning, at der har været et Ord Slag n., i Betydning
af Slaatt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
