Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. SANDE
19
Navnet findes ogsaa i Furnes, RB. 207 skrevet af Stoksætroui,
tidligere ogsaa i Nes Hdm. 2det Led er s e t r (Indl. S. 74), det første vel
s t o k k r m., hvis Betydning i Stedsnavne oftest er vanskelig at bestemme
(Indl. S. 79). Se Bd. III S. 72. Der synes ikke her at være noget Vandløb.
5. Hngeselle. Udt. hagesællinjie (Hovedtonen paa midterste
Stavelse), Dat. -scellå. — Hoffsuall 1603." Hagsull 1606. Hagsell 1616.
Hageßelle 1617. Haggesell 1666. Hagesell 1714. Hagelsell 1723.
Af hagi m., Havnegang, og s e 1 n., Husene paa en Sæter (Indl. S. 52
og 73). Udtaleformen er best. Flt.
6. Gjerde. Udt. jcere. — af Gerde AB. 83. Giode(l) NRJ. II
113. Gerde NRJ. III 612. OE. 3. Gierde 1603. 1606. 1616. 1617.
Giere 1666. 1723.
Gerði n., indhegnet Jordstykke (Indl. S. 61).
6,5. Dekken. Udt. dæføa.
Dekk f. bruges efter Aasen i Søndmøre for Dokk f., Hulning,
Fordybning, lavt Punkt, som omgives af Bakker og Skraaninger.
7. Sædalen. Udt. sœdda’lhpi, Dat. -la. — Sedall 1616.
Sæ-diill 1617. 1666. Sædahlen 1723 (øde i over 50 Aar, brugt til Eng
og Fæbeite).
•Sæd air (• S æ v a d a 1 r?), af sær m., her i Betydning af Indsø (Indl.
S. 81), og dalr. Har sit Navn af, at den ligger oppe i en Elvedal mellem
to Vande. Samme Navn er inaaske Sedal i S. Laud (Bd. IV, 2 S. 182). I
Betydning falder det sammen med det hyppigere Vatnedal, Vatndal.
8. Sandanger. Udt. sannångaipie, Dat. -gå (Hovedtonen paa
2den Slaveise). — Sandagh NRJ. II 113. Sandanger 1603. 1606.
Sanndagger 1616. Sandanger 1617. 1666. 1723.
•Sandangr, den sandige Fjord; det sidste Lcd er angr m„ Fjord,
Vik. Gaarden ligger ved Bunden at en paa Vestsiden af Giirskøen indgaaende
liden Fjord, som nu efter GN. 6 kaldes Gjerdesvik, og som efter Kystkartet
er meget grnnd i sin indre Del. Navnet tilhører utvivlsomt opr. Fjorden
(jfr. N. Fjordn. S. 73).
9. Muren. Udt. mn rinn, Dat. -ra. — Myrenn 1603. Myrnne
1616. Murrenn 1617. Murren 1666. Muuren 1723.
• M ú r r m., Mur. Har vist sit Navn af, at den ligger under et meget
bråt Fjeld. Jfr. Blaamuren som Fjeldnavn i Namdalen og Muradn, eu Støl
i Aardal i Sogn. I andre Tilfælde er múrr i Stedsnavne vel at opfatte
som betegnende en Bygdeborg, saaledes i Muraas i Spydeberg og i Rakkestad
(Bd. I S. 58. 99).
9, 5. Sæteren. Udt. sætra, Dat. sc&trirpye.
Af sætr n., Sæter, nu fordetmeste Hunkjønsord (Indl. S. 74).
10. Iloisct. Udt. røl sat. — Rosetter NRJ. II 113. III 612.
Rosetter, Roselt 1603. Rosetter 1606. Rodsetter 1616. Roedßett
1617. Rodsett 1666. Rodsetter 1714. Rodsett 1723 (den ene af
Gaardene ode i henved 50 Aar, brugt til Havnegang under Saure).
Det er vanskeligt at sige noget bestemt om Navnets Forklaring, naar
man ikke har det i middelaldersk Skriftform. Man kunde sammenligne med
Køisæter i Askvold, Røyrsetr BK. 24b, Roisæter i Alversund, Røyrsetr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
