Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. SANDE
23
fald kunde være blevet til år- i Nutidens Udtale. Maaske er Navnet baade
lier og i Ulvundeidet at forklare af Trænavnet q 1 r. Sidste Led er sikkert
li a ni a r r m., Hammer, Bergliammer.
39. Sætrevik. Udt. sætreii’kß. — Setteruig 1603. 1606.
Setter-uigen 1617. Setterwig 1666. Sættervig 1723.
40. Nystølen. Udt. nystøilinn,. — Nyestoll 1603. Nyestolle
1606. 1617. Nyesloell 1666. Nyestoel 1723 (oplaget igjen efter længe
at have været ode).
Om sidste Led se Vannelven GN. 28.
40,3. Neset. Kaldes nystøünce’se.
41. Klovningen. Udt. klåvninjinvj. — Kleffning 1603. 1606.
Kløffning 1616. Kloefning 1617. Kloffning 1666. Klofning, Klofning
1723.
Klovning eller Klovning er et oftere forekommende Navn paa Gaarde
og især paa Øer, Holmer og Skjær. Det maa overalt betegne Steder, hvor
der er en Indsænkning, Kløft mellem Høider (O. R ).
42. Krukset, Udt. hrahsM. — Krogsetter 1603. Kragselter
1606. Krogsett 1616. Kragsett 1617. Krogsett 1666. Kragsett
1723.
•Krakasetr?, af Mandsnavnet Krak i, der var meget almindeligt i
den seuere Middelalder, men synes at være uddød allerede i 10de Aarh. Se
Bd. II S. 44. Det er dog ikke PnSt.. S. 169 opført blandt Sammensætninger
med dette Mandsnavn.
42. 5. liellen. Udt. baljim, Dat. -la.
Samme Navn, udt. paa samme Maade, findes i Selje, skr. Beldenn 1C08.
Som et sandsynlig temmelig nyt Navn kunde det maaske sættes i Forbindelse
med Folkespr. Bell n., Klokkekolv, isaafald vel betegnende noget afrundet i
Omgivelserne, eller med det af Aasen fra Lofoten anførte Bell n., Grund,
Gnlv i et Hus. Jeg tor ikke sige, om det er beslægtet med det gamle Navn
Belle i Aurland og i Selbu.
43. Kobbevik. Udt. Aåbbevi’Jça. — Kobberwig 1603.
Koppe-uigenn 1606. Kobbeuig 1616. Kaabewig 1666. Kobbevig 1723.
Af Kobbe, Sælhund.
44. Bergsnev. Udt. b&rsnæve. — Bernes (!) 1603. Bergsnes
1606. Breßne, Bersnes 1616. Bersned 1666. Bersnede 1723.
*Bergsnef, hvori sidste Led er n e f n., i Betydning af fremstikkende
Spids, Pynt, Kant. Ifølge Aasen bruges Bergsnev endnu appellativisk i
Sond-møre i Betydning af en fremspringende Kant af et Bjerg. Navnet findes
ogsaa i Vefsen og i Nesne; samme Betydning har Bergsnov i Vikten, hvori
sidste Led er n o f f., Hjørne af et laftbygget Hus, dernæst brugt om lignende,
fremstikkende Hjorner af Fjelde. Se Tbj. VSS. 1891 S. 218. Bd. XV S. 363.
XVI S. 83. Udtaleformeu er vel Dat.
45. 47. Haaberg nordre og sondre. Udt. liåbc&rje. —
Haa-bergh 1603. Habierig 1606. Haaberg 1617. Haaberg, Noer Haaberg
1666. Nore Haaberg (nylig optaget elter at have været ode omtr. 50
Aar), Sore Haaberg 1723.
*H;iberg, det høie Berg, sms. med Adj. li á r, hoi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
