Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. IiOVDE
31
Kan være *Uxavik, sms. med n x i, brugt som Mandstilnavn, eller
Navnet kan sigte til, at Stedet engang Lar været brugt som Havnegang for
Oxer. lmidleitid kau det ogsaa ligesom Okseviken i Onsø ved den hyppige
Overgang af ps til ks være opstaaet af * Upsavik, af u p s f., lodret eller
bråt Bergvæg (Bd. I S. 316, jfr. IV, 1 S.- 163). Den sidste Forklaring er vel
den sandsynligste. Jfr. ogsaa Uksvik, Stranden GN. 14, som sikkert er at
forklare paa denne Maade.
79. Torset. Udt. to rsät. — Torsedh NRJ. II 116. Torssede
NRJ. III 615. Torsetter 1603. Thorsetter 1606. Thoersett 1617.
Toersett 1666. Torsett 1723.
Mulig ’Þórusetr, sms. med Kvindenavnet Þ ó r a (PnSt. S. 254).
80. Liset. Udt. Wsät. — Linndsett 1603. Lisetter 1606. 1616.
Lisett 1666. Liesett 1723.
Det kunde ligge nær at opfatte Iste Led som 11 ö f.. Li, ligesom
Lida-sæter i Selje, ved hvilket der dog ogsaa kan være Anledning til at tænke
paa det gamle Mandenavn Lede, som forekommer en enkelt Gang i Norge, og
hvortil der ogsaa er Spor i Sverige, beslægtet med det islandske Liðr. Se
Bd. IV, 1 S. Í25. Det er dog sandsynligt, at baade Navnet her og Liset i
Ørskog har cn ganske anden Oprindelse. Lisæter i Ytre Dale og i Bremanger
skrives nemlig UK. 21a og 9a Linsæt r, Lisæter i Vevriug skrives Linsetter
i ltide Aarh. og Lisæter i Daviken paa samme Tid Lindsetter. Som det sees,
er den ældste kjendte Skrivemaade af Navnet her Linndsett, og i Ørskog
findes det i 17de Aarh. skrevet Lien-, Lin-, Dette leder til, at man maa
forklare ialfald flere af disse Navne som opr. Lin set r, hvori 1ste Led
vistnok maa være Plantenavnet 1 i n. Ogsaa StK. S. 175 opfattes n som afslidt
foran s i disse Navne, idet der ogsaa sammenlignes med Liland i Voss, i
BK.: Liinland. Disse Navne synes saaledes at indeholde tt Minde om
gammel Dyrkning af Lin, forsaavidt der ikke skal tænkes paa en naturlig
Planteait.
81. Slettestol. Kaldes støilmme. — Sletstoffuel 1603.
Slette-stoffie 1606. Slettestoelle 1617. Slettestoell 1666. Slettestoel 1723.
Af Slætte n., Slaatteland, og stoöull m., se Indl. 8. 70 og 80.
82. Aarvik. Udt. årví’lja. — Orwigh NRJ. II 116. Ordeuig
NRJ. III 614-, Ohrwig 1603. Oruig 1606. Aaruigen 1617. Aarwig
1666. Aarvig 1723.
Kunde efter Formen være *Árvík, af il f., Aa, Men der synes ikke
her at være noget Vandløb. 1ste Led er derfor sandsynlig Træuavnet o lr
eller en Afledning deraf. Det kan uieikes, at Trænavnet Ore etter Aasen i
Søndmøre udtales Aare.
83. 86. Snude indre og ytre. Udt. saiidanvß, Dat. smuld. —
Sode, Ydresode NRJ. II 116. Sode NRJ. III 6Í4. Seuffde 1603.
Soffde 1606. Seuffde, Souffde 1617. Indre Soffde med Brewig, Ytter
Soffde med Næ|3et og Holmen 1666. Indre Sofde med Brevig, Yttre
Solde med Nesset og Holmen 1723.
* S a u ö a r, Fif. Findes ligesom Entalsformen Sauör meget ofte i
Gaardnavne, saaledes i Formen Sande foruden her i Lier, i Voss, paa 2 Steder
i Lyster og i Sande i Ryfylke, i Formen Sauer i Hitlerdal, i Sandsvær og i
Sande i Telemarken, der som G.iardnavn udtales Sur,nr, og endelig i
Entalsformen Sau i liingsaker og i Gran. Navnet er udentvivl dannet af sjóðn,
syde, koge, og maa formodes al sigte til Strom i et Vandløb i Nærheden.
Jfr. søyör t’., Stryk, Fos uden Vandfald (jfr. seyÖ f. hos Fritzuer). Se
Bd, III S. 17, jfr. ogsaa Bd. IV, 2 S. 154. Ytre Sande ligger mellem lo Aaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
