Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6-4
ROMSDALS AMT
58. Rise. Udt. rise. — Ryse NRJ. II 107. Rise 1603. Risse
1606. Riisse 1666. Riise 1723.
•Ri s ar, Flt. af r i s n., Ris, Kratskov (Indl. S. 70).
59. Sæbø. Udt. s&bbe. — af Sæfwarby AB. 83. Sæbø NRJ. II
107. Seby OE. 2. Sebye 1603. 1606. Sebøe 1617. Sæbøe 1666.
1723.
Sævarbýr, Gaarden ved Søen, d. e. her Fjorden, af sær m., Sø, og
byr m. (Indl. S. 47). Findes særdeles ofte fra Ryfylke til Romsdalen,
undertiden i MA. skrevet Sæbø; saaledes Sæbø i Lærdal (BK. 42b. 43 a) og i Vik
(BK. 60 a). Alm. nu udt. Sæbbe, Sebbe.
59,2. Myren. Udt. mý’ra, Dat. -rirme.
59, 3. Hjellen. Udt. ja’Uinn, Dat. -la.
Af hjallr m., høiere liggende Flade, Terrasse.
59,4. Sæbøneset. Udt. sæbbenæse.
59,6. Flatneset. Udt. fldtnæse.
60. Standal indre. Udt. stanndal. — Jfr. Standala-Ætten,
Bárðr standali i Kongesagaerne (Strøm II S. 317). Stendal NRJ. II
107. Stendall DN. II 832, 1538. Stordall, Strandall (!) 1603.
Standall 1606. Steendall 1616. Stiendall, Standall 1617. Indre
Steendall 1666. Indre Standahl 1723. Indre St. kaldes alm. Store St.
O. R. har antaget *Standhali som Navnets opr. Form, se Indl. S. 52
under h a 1 i, hvor det oversættes med «Staahale» og samstilles med
Gaard-navnet Ref sh ali. Og i en Notits i Matr. bemerker han ved Standalen i
Kinn (GN. 103): «Vel opr. Standhal i, ligesom Standal i Hjørundfjord».
Fra Formens Side kan der ikke indvendes noget mod denne Forklaring, da
Standhali maatte kunne blive til Standal ligesaa vel, som Refshali er
bleven til Refsal (se Bd. I S. 277. III S. 142). Navnet maatte da vel
egentlig sigte til et Fjeld, hvis man ikke skulde sætte det i Forbindelse med
den Bautasten, som paa Strøms Tid endnu stod ikke langt fra, og som han
(II S. 309) beskriver som «en lang og noget krum Stenstøtte, staaende 6 Alne
høit over Jorden». Standhali eller standali bruges ogsaa som
Person-tilnavn, først om Baard Brynjulfssøn paa Haraldssønnernes Tid, efter hvem
hans Æt kaldes Standaleætten. Efter den nævnte Opfatning af Gaardnavnet,
maa det antages, at Baard var fra denne Gaard, og at Gaardnavnet her, som
undertiden er Tilfælde, er brugt som Persontilnavn. Munch NF.H. III S. 6
opfatter det som et personligt charakteriserende Tilnavn, idet han oversætter
det med: Ræv. Paa samme Maade er det forstaaet K. Rygh S. 62. For den
sidste Opfatning kan tale, at det ogsaa findes baaret af en IslændiDg omkr.
1250 (Sturl. s., Vigf., VII 284); maaske ogsaa Erling Ijodhorns Ytring (Haakon
Haak. S. Kap. 141): «Det Ord følger os, som er komne af Standhaleætten,
at vi ikke er ganske at lide paa». Dertil kommer ogsaa, at Baard Hkr. S.
800 betegnes som Trønder. Formen Stendal i det 16de og 17de Aarh. kunde
ogsaa synes paafaldende som Forvanskning af Standhali. Et opr.
’Stein-dalr maatte kunne afsvækkes til Stenndal, og der findes Exempler paa, at e
foran n kan gaa over til a. Jeg antager derfor denne sidste Forklaring af
Navnet for mulig. Gaarden ligger ved en Elvedals Munding.
60,11. Høidalen. Udt. høidalivn, Dat. -la.
1ste Led maa være høy n, Ho.
61. Stavset. Udt. stavsät. — Stoffsetter 1603. Stoffsetler
1606. Slaffsett 1616. 1617. 1666. Slafsett 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
