Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. ROALD
201
i en forholdsvis ikke langt tilbageliggende Tid har været en egen 0, adskilt
fra Vigra. De Karter, som haves til Raadighed, giver ikke tilstrækkelig
Veiledning til at afgjøre, om denne Formodning er sandsynlig.
1,2. Neset. Kaldes wøllsnæse.
1,14. Sandene. Udt. sandan,n,e, Dat. sandå.
1. 19. Langhaug. Udt. långau’arme.
2. Molnes. Udt. mø lines. — Malsten (!) NRJ. II 102. Maines
DN. II 776, 1516. Molnes DN. II 839, 1539. Møllnes 1603. Molnes
1617. 1666. Moldnes 1723.
Iste Led er udentvivl mq\ f., Banke af Smaasten, især langs en
Strandbred (Indl. S. 68). Samme Navn er Maines i Borge Ndl. og i Bø Ndl., vel
ogsaa Molnes i Skaanevik.
3. Rørvik. Udt. rørvi\a. — af Rørwik AB. 79. Rørwighen
DN. I 757, 1516. Rørwigh NRJ. II 102. Rohrwig 1603. Røruig
1606. 1617. Røerwig 1666. Rørvigen 1723.
Et oftere forekommende Navn. Paa nogle Steder kan det vel komme
af røy r r m., Røs, Steurøs (jfr. Bd. XV S. 360). Paa andre Steder kan det
indeholde et Elvenavn Røyra (se NE. S. 204). Da der her er en Bæk, er
den sidste Forklaring mulig.
3,4. Gjerdet. Kaldes rørvikjære.
3, 12. Sunde. Kaldes sundeplassen.
4. Blindern. Udt. blindemm.— Jfr. Blindheimsmenn Fornm. s.
IX 416. a Blindheimi Egils S. Kap. 64 (her urigtigt henført til Hçö).
Blindern DN. II 776, 1516. Blindeim DN. XI 460, 1526. Blyndym
NRJ. II 102. Blinndem 1603. Blindemb 1606. 1617. 1666. 1723.
Se Søkkelven GN. 18 og Borgund GN. 17. Ogsaa her er der en,
rigtignok ganske liden Bæk. Denne Gaard antages for at være den, som var Sæde
for den bekjendte Lendermandsæt, Blindeimsætten.
4, 11. Blindemsviken. Udt. bli’ndemsvilça.
4. 19. Jensgjerdet. Kaldes jære.
5. Røsvik. Udt. røssvikfi, Dat. -fø’rçrçe. — Roswiken DN. II
776, 1516. Rossæwigen DN. XI 460, 1526. Roswiig DN. II 839,
1539. Roswigh NRJ. II 102. Røswig 1603. Røeßviigen 1617.
Røs-wig 1666. Røsvigen 1723.
* R o s s a v 1 k, af r o s a n., Hest. Har formodentlig engang været brugt
som Havnegang for Heste, sandsynlig under Blindern. Jfr. Borgund GN. 8.
6. Synes. Udt. sgnes. — af Synese AB. 79. i Synese DN. I
519, 1429. Synes DN. II 776, 1516. XI 460, 1526. 820, 1568.
Siøness NRJ. II 102. Siøness, Synes 1603. Synnes 1606. 1616.
Syenes 1617. Synnes 1666. Synes 1723.
Ligger paa et mod Sydvest sterkt fremstikkende Nes af Vigra. Der er
intet Vandløb i Nærheden. Det kunde ligge nær at sammenstille det med
Fjeldnavnene Synhaugeu, Høgesyn og Syningen, som vel maa sættes i
Forbindelse med syn f., Seen, Syn. Synes i AB. kunde vel være en Afslid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
