Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
ROMSDALS AMT
Wiwila. S. Bugge har imidlertid i «Norges Indskr. med de ældre Runer«
S. 323 paavist, at sproglige Grunde ikke tillader at forklare Veblungen of
Wiwila. Det synes mig muligt, at *Viflungr egentlig kunde være et
Bækkenavn, som tilhørte den nærved løbende Bæk. Men ellers kan jeg ikke
give noget Bidrag til Navnets Forklaring.
3. Setnes. Udt. scéttndés. — af Sætanese AB. 75. Setteness
NRJ. II 85. Sedenees OE. 7. Setthernes DN. X 801, c. 1550.
Setl-nes 1610. Setenes 1632. Settenis 1633. Setnæs 1669. Sætnes
1723.
Der findes et Sætenes i Y. Holmedal, men da dette maa være =
Sætrenes BK. 26 a, maa det være et andet Navn. O. R. antyder, at det kunde
sammenstilles med det ogsaa som Navn brugte s e t b e r g, et Berg med A
f-satser, idet lste Led kunde være et sæti n. —- s e t n., Terrasse.
4. Reitan. Udt. rei tarm, kaldes ogsaa scéttn&s-r. — Retten
1610. 1633. Reiten 1632. 1669. 1723.
Af r e i t r m., afgrændset Flade, Rude (Indl. S. 70).
5. Grytten. Som Udt. opgaves grý’tten; men Navnet er
aabenbart ikke mere i levende Brug paa Grund af Gaardens langvarige
Stilling som Præstegaard. — Gryttinar sokn DN. III 269, 1364. a
Grytene AB. 75. i Grytene AB. 115. pa Grytom DN. II 772, 1515.
[i Gryten OE. 7], Grotten 1669. Grvttens Præstegaard 1723.
Grýtin, af grjót n., Sten, og vin. Samme Navn er Gryten i Gulen
(i Grytini BK. 66 b), Gytri i Indviken (Gry tin 1340), det forsvundne
Gryttinn i Lom (Bd. IV, 1 S. 66) og sandsynlig Gryten, GN. 171 i Borgund.
Udtaleformen, som er forskjellig fra de ellers i Navne paa -vin i dette Amt
brugelige, er vel dannet efter Skriftformen.
6. Isterdalen. Udt. issterdalen. — Istedall 1633. Isterdall
1669. Isterdal 1723.
Har Navn efter Tverelven Istra, udt. í’sstra eller i ’astrå, i hvis Dalføre
Stedet, som egentlig er Sæterbrug, ligger. Se NE. S. 119.
7. Hanekainliaugen. Kaldes øi garen. — Honnekombsøe 1632.
Hannekambshoug 1669. Hannekamshoug 1723.
Hanekammen er et hyppigt Fjeldnavn, vel betegnende et Fjeld med en
skarp, takket Kam. Det er undertiden ligefrem gaaet over til Gaardnavn.
Saaledes har man Hanekam i Sand, Hanekamb i Vik og Hanekam i Selje.
Desuden tindes det i flere sms. Gaardnavne, hvortil ogsaa dette maa regnes.
8. Soggebakke. Udt. stiggebaleke. — Backe 1610.
Sogge-bache 1723.
9. Sogge Midgaard. Kaldes miggaren. — Megaardt 1610.
1633. Megaard 1723.
10. Sogge Østigaard. Udt. sagge aa stigaren. — i Sodgom
DN. I 226, 1343. a Sodhgom DN. III 368, 1390. af Sodgom AB. 76.
Sødge NRJ. II 86. Souge 1610. Sogge 1633. 1669. Sogge Østigaard
med Sørenboe Engeteig 1723.
S o ð g a r. Navnet afledes af O. R., se Thj. VSS. 1891 S. 226, af sj ó ö a,
syde, koge, og formodes at have Hensyn til Strøm i en Elv. Jfr. Elvenavuet
* S o ð, hvoraf Gaarduavnet S o ð i n, se NE. S. 261, Gaarduavnet Sande, se
Rovde GN. 83 o. fl. Samme Navn findes ogsaa i Sureudalen, ogsaa der i
AB. skr. af Sodgom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
