Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298.
ROMSDALS AMT
67. Nøtskaret. Kaldes skare, Dat. skara. — Nodschar 1669.
Nøreschar, Nødeschar 1723.
Iste Led er maaske naut n., Kvæg, eller det uuder Ulstein GN. 60
formodede, deraf afledede n ø y t i n.
68. Refsliol. Udt. røsshol. — Røffuesholl 1610. Rebshoell
1632. Reffshoell 1633. Refshoel 1669. 1723.
’Refshóll, som kan være sms. med Mandsnavnet Ref r (PnSt. S.
200). Maaske kan dog lste Led være Dyrenavnet re fr, og Navnet saaledes
at sammenstille med Rovol i Nannestad, af Refhólar, d. e. Rævhaugene.
Re Bd. Il 8. 402.
69. Malme. Udt. malme. — Malme NRJ. II 83. Mallum
1610. Mallme 1633. Malme 1669. 1723.
*Malmar?, Flt. af malm r m., antagelig i den endnu i Svensk
bevarede Betydning: Sandmo, Grusslette. Isaafald samme Navn som Malmer
i Eidskogen (Bd. III 8. 225. Indl. S. 67). Den Elv, som falder ud ved
Gaarden, gaar imidlertid længere oppe forbi Malmedalen (GN. 65). Dette
kan vække Formodning om, at begge Navne indeholder et Elvenavn, afledet
af malmr; Malma er endnu bevaret som Navn. paa 2 Bække i Singsaas (NE.
S. 168). Hvis dette er Tilfælde, kunde man videre formode, at den Arm af
Frænenfjorden, som nu kaldes Malmefjorden, har havt et ældre, usms. Navn
* M a 1 m i (jfr. for Betydningen Malmanger i Kvinnherred), og at Gaardens
Navn er laant fra dette. Isaafald er Gaardnavnet vel Ent.
69. 11. Stranden. Udt. stra’n,n,a, Dat. strän,n.
70. Hol. Udt. hol. — Holle 1610. Hoellen 1632. Hoell
1633. Hoel 1669. Hoell 1723.
* H ó 11 m., rundagtig ForhøiniDg (Indl. S. 56).
71. Holsæteren. Udt. ho’lsétra. — Hoelsetter 1669. 1723.
72. Sande. Udt. sanne. — a Sande DN. IX 125, 1336.
Sande DN. X 801, c. 1550. 1610. 1669. 1723.
S a n d r m., Sand, sandig Jord (Indl. S. 73). Nutidsformen er udgaaet
fra Dat. Jfr. Sande GN. 66.
72,3. Ekren. Udt. ækkrå.
72,5. Sandhaugen. Udt. sa’nnhauen-
73. Skarsbøen. Udt. skarsbün, Dat. -bønå. —- Skarsbonn 1610.
Schardtzbøen 1633. Scharsbøen 1669. 1723.
Af skarð n., Skar. Jfr. Hjørundfjord GN. 71.
73,3. Hjellen. Udt. jæ’Uen.
Af taj all r m., høitliggeude Flade, Terrasse (Indl. S. 55).
74. Sommernes. Udt. sö"mmarnæs. — Somernes DN. X 802,
c. 1550. 1610. Sommernes 1669. 1723.
Findes ogsaa i Steigen og i Lyngen. Jfr. Navne som Sommerdal i
Meldalen, Sommerbakken i Hadsel og i Maalselven og Sommerland i Øksnes.
De maa vel alle i Lighed ined Sommerhus og det hyppige Sommerset
forstaaes som betegnende Steder, som fra først af kun beboedes om Sommeren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
