Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 448
ROMSDALS AMT
snarere er et af Mandsnavnene Karl eller Karl i ligesom i Kalslad i
Hammere, hvis lste Stavelse udtales ligesom her (Bd. XVI S. 264. Jfr.
PnSt. S. 156).
6. Kvftlnesvik med Ringen. Udt. kvalnésvi/ça. ri’nn,en, Dat.
ri’niia. — Quallisuig 1559. Quallingsuigh 1590. Qualsuig 1643.
1667. Qvalnæsviig 1723. — Ringen 1667. 1723.
Kvalnes forekommer paa mange Steder i Nordlands og Tromsø Amter,
men ellers sjelden. Det kan vel undertiden sigte til, at Hvale har drevet
iland paa Stedet. I andre Tilfælde kan det komme af Kvalen som Navn paa
Skjær, eller det kan være grundet i en Sammenligning mellem Nesenes Form
og en Ilva). — Ringen kommer af ringr m., Ring, Kreds; maa som
Stedsnavn sigte til noget afrundet, kredsformet.
7. Reitan indre. Kaldes i lynreitar^n,. — Rette NRJ. II 62.
Reitann OE. 38. Inderetthe 1559. " "inder-Ritte 1590. Reite 1643.
Indre Reiten 1667. 1723.
* R e i t a r, Flt. af r e i t r m., afgrændset Flade (Indl. S. 70). Jfr. GN. 23.
8. 9. Volcm Indre og ytre. Udt. välHm. — af Woleime AB.
65. Vollym NRJ. II 62. Valem OE. 38. Wallum 1559. Induallenn,
Wollem, Wallum 1590. Wollumb 1643. Inder Wollum, Wollem 1667.
Indre Wollum, Wollum 1723.
Voleimr (V q 1 u h e i m r)?, af Elvenavnet V a 1 a. Se NE. S. 289, hvor
dog ikke dette Navn er opført; jf’r. Sunnelven GN. 11. Der rinder en liden
Aa et Stykke söndenfor Gaarden.
10. Rød. Udt. rø. — Rede NRJ. II 62. Rodt 1590. Roe
1643. 1667. 1723.
•Ruð n., Rydning (Indl. S. 71).
11. Megaarden. Udt. me gaven, Dat. -ru. — Midgord i Halßem
OE. 38. Meegaard 1643. 1667. 1723.
’Miðgarðr, Midtgaarden, opr. en Part af Halse.
12. Halse. Udt. halsa. — Se under Herredsnavnet. i
Hals-ynium DN. II 60, 1303. Holsyniar AB. 65 (3 Gaarde). Helse NRJ. II
62. Halßem OE. 38. Halßenn 1559. 1590. Halse 1643. 1667. 1723.
Hrçlsynjar Flt., af h a 1 s m. og vin f., ogsaa skr. Haulsynjar
(jfr. Akerø GN. 1) og Halsynjar. Ved hals sigtes her til Eidet mellem
Halsefjorden og Skaalvikfjorden. Navnet findes knn her.
13. Aakvik. Udt. akvifyi. — i Okauik DN. II 59, 1303. [af
Akawik AB. 66?]. Ogewigh NRJ. II 62. Aagevick OE. 38. Ouigenn (!)
1559. Ackuigenn 1590. Aachuigenn 1643. Aachwigen 1667.
Aag-vig 1723.
O k a v i k. lste Led hænger vel sammen med o k n., Aag, som i et
Stedsnavn maa hentyde til en Eiendommelighed ved Situationen. Jfr. Okan
i Velfjorden, som Bd. XVI S. 48 formodes at indeholde et Fjordnavn ’Oki;
fremdeles Aak i Grytten, som mulig indeholder samme Stamme (S. 231 ovf.).
Det er unegtelig paafaldende ogsaa i Grytten ligesom her at finde et Navn
af denne Stamme lige ved Siden af Halsa, skjønt det sidste vistnok ikke kan
være ganske samme Navn paa begge Steder. Paa Island er O k Navn paa et
kuppelformet Fjeld med en Jøkel nær Halsar og Grænden Halsasveit.
Se Kålund I S. 314. Paa andre Steder har Aakvik en ganske anden
Oprindelse, jfr. Aure GN. 69.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
