Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14. HEVNE
97
122. Borstad. Udt. Mista. — Borsta 1667. Borstad 1723.
Efter Udtalen kunde man antage, at Navnet er det alm. bólstaðr
m., Bosted, Gaard, medens de tidligere Skriftformer taler for, at lste Led
snarere indeholder en Stamme borð (boria eller borði, Kant, Rand, se
Indl. S. 43), som ogsaa kunde frembringe den nuv. Udtale. Sandsynligst
har vi her et Navn paa den Elv, som ved Gaarden falder ud i Søa; Bora
tindes som Elvenavn paa et Par Steder, og der er ogsaa Spor til et Elvenavn
Borð (Bo rd a dal r DN. VI, 619, nu Bordalen paa Voss).
123. Søilien. Udt. søt lia. — Søwli 1667. Søvlie 1723.
Sms. med Hovedelvcns Navn ligesom GN. 121, idet denne dels kaldes
Søa, dels Søia, jfr. under GN. 101.
124. Rabban. Udt. rabban, Dat. -bd. — Rabben 1667. 1723.
Af r ab br m„ langstrakt Banke (Indl. S. 69). Jfr. Frøien GN. 19.
125. Vaslien. Udt. vdsslia. — Vaslie 1643. Waßlien 1667.
Waslie 1723.
Ligger ved et Vand, som nu efter Gaarden kaldes Vaslivandet.
126. Flanget. Udt. flauje. — Fløyen 1667. Fløye 1723.
Af Folkespr. Flaug n., ubestigelig Fjeldvæg, Fjeldside, oldn. fl ug n.,
bråt Fjeldside. En af Uaardeue, som sandsynlig er den ældste, ligger i den
trange Elvedal mellem Søvandet og Vaslivandet imellem bratte Fjeldsider.
127. Sluppen. Udt. sluppen. — Sluppen 1667. 1723.
Navnet lindes ogsaa i Strinden og i Trøgstad, se Bd. I S. 20, hvor det
antages mulig at kunne forklares af s 1 o p p r m., en vid Kappe med Ærmer,
støttet til, at Ord, som betegner Klædningsstykker, undertiden brages som
Gaardnavne. Her tilhører Navnet maaske opr. den lange Vik af Søvandet,
nu Slupsundet, ved hvilken Gaarden ligger.
128. Bjørnslien. Udt. bjø’nßislia. — Bjørnlie 1723.
Vistnok et forholdsvis nyt Navn, sms. med Mandsnavnet Bjørn.
129. Ljoseyolden. Udt. j&savåUen. — Liußeuold 1643. 1667.
Liusvold 1723.
Har Navn efter en Elv Ljøsa eller Ljøsaaen, som gaar ud i Søvandet.
Udtalen med kort Vokal synes at tyde paa, at Navnene ikke er rigtig skrevne,
men snarere staar i Forbindelse med Folkespr. Gysja f., Dynd, Mudder, i det
Trondhjemske Gjøssa eller Jøss (Aasen). Elven gaar efter Kartet for en stor
Del gjennem Myrland.
130. Lillehaugen. Udt. lihlhaujen. — Lillehoug 1643. Lille
Hougen 1723.
131. Kaarøian med Kaarliolten. Udt. M’røian, Dat. -øib. —
Ivorøen 1667. Karøe 1723.
Iste Led i dette Navn ligesom i den flg. Gaards kan være Mandsnavnet
Kaare. En Bæk forbi Gaarden heder Kaarbækken.
132. Kaarliolten. Udt. Jcarhátfen. — Korholtt 1590.
Kar-holdt 1643. 1667. Kaarholt 1723.
Se frg. GN. Sidste Led er Holt m., Høi, Bakke, stenig og ujevn
For-liøining (Aasen). Se Indl. S. 57 under holt.
133. Meliolten. Udt. me halten. — Medholt 1643. 1667.
Mee-holt 1723.
Iste Led er det gamle m i ö-, i Sammensætninger i Betydningen midterst.
Rygh. Gaardnavne XIV.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
