Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 SØNDRE TRONDHJEMS AMT
mellem GN. 101 og 102. Maaske ligger der et Elvenavn til Grund, jfr. det
flere Steder forekommende Gaardnavn Bondal.
102. Ystland. Udt. ysslamien, Dat. -na. — Ysledagh NRJ.
II 41. Wdsteleding 1559. Ýstledingh 1590. Ystledinng 1626.
Yst-leding 1630. Neder og Over Ydsland 1723.
103. Melland. Udt. mæ"Harmen, Dat. -na. — Mellingh NRJ. II
41. Mettleding 1559. Midledingh Í590. Medledinng 1626. Medleding
1630. Meland 1618. 1723.
De ældre Skriftformer viser, at disse 2 Navne ikke. som man skulde
tro efter deres nuv. Form, er sms. med land, men at det sidste Led er det
i Stedsnavne hyppig forekommende 1 ei ö an gr, hvormed ogsaa det ældre
Navn paa GN. 88 har været sms. Af et Brudstk. af en Jordebog fra c. 1200
DN. XIII 1, jfr. Fornm. s. IX 439) ser man imidlertid, at dette heller ikke
har været den ældsté Form, men at det opr. Navn liar været Lei r angr
d. e. den lerede Vik; r er her senere ved Dissimilation paa Grund af det
følgende r gaaet over til ð. Der har altsaa opr. været en stor Gaard
Leirangr eller L ei r an gr a r, som senere er bleven delt i Indre, Midtre
og Ytre L. Det nuv. Bygdenavn Lensviken er opstaaet af
Leirangrs-vik gjennem Formen Leiðangrsvík. Paa samme Maade maa det nuv.
Navn Leangen utvivlsomt forklares overalt, hvor det forekommer. Bd. II S.
156. Thj. VSS. 1891 S. 244. N. Hist. Tidsskr. 3 E. B. IV. S. 304 f.
104. Kineb. Udt. TçVnæbben. — Kiffneb 1618 (under
Stads-bygden). Kibnneb 1626. Kibneb 1630. 1643. 1664. Kibnæb 1723.
Navnet skriver sig fra det gamle, fra Nedertydsk laante Ord «Kivenæb»,
som i Slutningen af Middelalderen brugtes om et LTdenverk til Forsterkning
af en Fæstningsport. ■ Dets Anvendelse som Stedsnavn maa bero paa en
Sammenligning af en Bergpynt eller lign. med et saadant Fæstningsverk;
denne Gaard ligger paa et temmelig sterkt fremspringende Nes under et høit
Fjeld. Navnet findes ogsaa i Slagen og liar været baaret af en nu
forsvunden Gaard i Rakkestad. Ogsaa i Finland findes Ordet brugt som Stedsnavn
(Bd. I S. 114. Thj. VSS. 1891 S. 245).
106. Selnes. Udt. sællnesen. — Selness NRJ. It 41.
Sellenes 1559. Selnnes 1590. 1626. Selnes 1630. Sellnis 1664. Sælnæs
1723. - ,
Den i Thj. VSS. 1882 S. 58 formodede Forklaring af seir m., en
Sælhund, synes tvivlsom, hvis Udt. er rigtig opgiven. Man knude formode, at
lste Led indeholder et gammelt Navn paa Selnesbækken (Selj a?).
107. Stordal. Udt. stø’r r dalen. — af Størkilodale AB. 63.
Stiord all 1559. Størdal 1590. Støerdall 1626. Stordall 1618. 1630.
1643. 1664.. Størdahl 1723. .
Stqrkiludalr, hvori lste Led, Stqrkila f., maa være Navn paa
Elven; af s tar kiil m., smal Bugt, hvori der voxer Stargræs; se Fritzner
Bd. III S. 1108 b (S. Bugge). Det er et Elvenavn af usædvanlig Form og
ellers ukjendt.
107 , 3. Stordalsøren. Udt. stø’r r dals øra.
107,4. Størdalsbogen. Udt. stefrrdalsbüjen.
Sidste Led er b u g r m., Bøining.
108. Aareinmen. Udt. åræmmen, Dat. -ma. — Arom NRJ.
II 41. Aram, Aarann 1559. Aarum 1590. Aarumb 1626. Aarem
1630. Aaramb 1643. 1664. Aarammen 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
