Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. RENNEBU
167
Synes at være det samme Navn som Opdal GN. 291, hvor det maa staa
i Forbindelse med Elvenavnet Garaaen. Denne Gaard ligger ved Sideelvene
Jora og Igda (eller Egda), og det synes tvivlsomt, om Gaardnavnet kan
hænge sammen med det første. Efter Formen kunde lste Led maaske være
Mandsnavnet Garði (jfr. Personn. i Stedsn. S. 79).
4. Garsvold. Udt. garsvåU. — Gordtzuold 1590. Gaarsuold
1624. Garsuoll 1626. Gaardtzuold 1631. Gaardßuold 1664.
Gaards-vold 1723.
Iste Led er vel garðr m., maaske i Betydn. af Gjerde (Indl. S. 51);
det synes ikke at kunne staa i Forbindelse med det frg. Gaardnavn.
5. Tverdal. Udt. tvc&rdæt. — af Duerdalom AB. 51.
Dwer-dall NRJ. II 164. Duerdall OE. 55. Duerdal Cap. Tuerdall 1559.
1590. 1624. 1631. Thuerdall 1626. Tverdal 1723.
*Dvergdalir eller * D v e r g a d a 1 i r, af d v e r g a d a 1 r m., en Dal,
hvori Dverge har Tilhold. Navnet forekommer paa flere Steder f. Ex. i
Sogndal i Sogn (i 14de Aarh. D v e r g a d a 1 r), undertiden i Formen Dvergsdal
(Jølster). Det første d er her, fordi ogsaa anden Stavelse begynder med en
blød Konsonant, ved Dissimilation forandret til t, ligesom Dverberg i
Vester-aalen nu udtales Tværrberg. Jfr. ogsaa Dvergsten i Gran, i MA.
Dverga-steinn (Ldsbl. 397). Det kan merkes, at en Elv, som gaar forbi
Gaarden, heder Vargaaen. Da Dverg nu paa mange Steder udtales Yærg (se
Aasen og Ross), er det muligt, at Elvenavnet kan hænge sammen med
Gaardnavnet og ved en Misforstaaelse har faaet sin nuv. Form.
6. Ry. Udt. ry. — af Rudi AB. 51. Rødt 1590. Røed 1624.
1626. Rødt 1631. Rye 1664. 1723.
Se Orkedalen GN. 72, Meldalen GN. 6 og 136.
7. Mærk. Udt. mérJç. — af Mæreke AB. 50. Merke NRJ.
II 164. OE. 55. Mercke 1559. Merck 1624. March 1626. Mercke
1631. 1723.
Formen i AB. viser, at man i dette Navn ikke kan have Ordet merkl
n., Grændsemerke ; derimod taler ogsaa Beliggenheden. Man kunde gjætte, at
dette enestaaende Navn er en Sms. med et ellers ikke som Fællesord
forekommende ræki n., afledet af råk n., Driftevei og Havnegang, hvori lste Led
var m e r a, Gen. Flt. af merr f, Hoppe, altsaa *Meraræki ,«Havnegang
for Heste».
8. Hamran. Udt. liammraim. — Hembre 1631. Hamremb
1664. Hamrum 1723.
Af hamar r m., Hammer (Indl. S. 53); nu best. Flt. Gaarden ligger
høit oppe i den bratte Fjeldli ovenfor Mærk.
9. Heiberg. Udt. rel&rj, Gen. -Mrs. — Redbergh NRJ. II
164. Cap. Redberii 1559. Røbergh 1590. Reeberigh 1624.
Red-berrig 1626. Reeberig 1631. Reberig 1664. Reeberg 1723.
Se Meldalen GN. 16. Siden 1863 Præstegaard.
10—12. Herrem. Udt. liæ"rrem. — af Heidreime AB. 50.
Heyrym NRJ. II 164. Hegrim OE. 55. Hegrem Cap. Hierrem 1559.
Hegrenn 1590. Herum 1624. Herumb 1626. Heromb 1631. Heirumb
1664. Herrem 1723.
Heiöareimr, af heiðr f., Hei (Indl. S. 53), og heim r m.; altsaa
samme Navn som Hedrum ved Larvik, som i de ældste Kilder tindes skrevet
H e i ð a r e i m r. Navnet findes ogsaa i Bamle og mulig ogsaa i Sande i Ry-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
