Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. RENNEBU
169
Høide, som nedenfor Gaarden springer frem ved en sterk Bøining af Dalen.
Navnet findes usms. ogsaa i S. Fron og i Strinden; hyppigere forekommer
denne Stamme i sms. Navne (jfr. Hevne GN. 35). Flertal stormen maa her
som saa ofte være af senere Oprindelse.
31, 2. Brekken. Udt. brce’JcJca, Dat. -kce^n,.
Se Bjugn GN. 21.
34, 1. Teigen. Udt. teiaim, Dat. -teiåm.
Af tei gr m., Teig, afgrændset Stykke (Indl. S. 81).
35—38. Uv. Udt. uv. — i Vfue AB. 50. W NRJ. II 165.
Wff OE. 55. Vffue Gap. Wu 1559. Vff 1590. 1624. 1631. Wffne
1626. Vff 1664. Uff 1723.
Navnet findes foruden her kun i Opdal (GN. 128); den samme Stamme
har man dog maaske ogsaa i Uvaas i Børseskogn. Det kunde tænkes at
staa i Forbindelse med úfr m., Bergugle (overført: Strid, Uvenskab); men
det vilde dog være usædvanligt, at et saadant Ord umiddelbart anvendtes
som Gaardnavn. I nærmere Forbindelse turde det maaske staa med
Elve-navnet Uva (tostav. Beton.), som forekommer i Meldalen; dette kunde
maaske komme af Fuglenavnet.
39. Saagaastad. Udt. sa gåstan,n,, Dat. -ståm. — af
Sigha-stadhom AB. 50. Sygiista, Segersted 1559. Sagstedt 1590. Sogstad
1624. Søergsta(l) 1626. Sogestad 1631. Sogestad 1664. Saugestad
1723.
Rimeligvis S i g ar s s t a d i r, sms. med Mandsnavnet S igår r (Thj.
YSS. 1891 S. 224 f.). Jfr. Meldalen GN. 181.
40. Befslius. Udt. rø’ffsås. — Roffuehus OE. 28. Reffzhuuss
Cap. Reffshus 1590. 1624. 1626. Reffshuuß 1664. Refshuus 1723.
* R e f s h ú s a r, vistnok sms. med Mandsnavnet R e f r (Personn. i
Stedsn. S. 201); sidste Led er Flt. af hus n. (Indl. S. 57). Denne og den
flg. Gaard og det nu forsvundne Eirik s husa r, som vistnok ogsaa har
ligget her, er vistnok Dele af en ældre, udpartet Gaard.
41. Larshus. Udt. larsus, Dat. -såm. — af Lafrænzhusom
AB. 50. Laffrenshus OE. 55. Lauritzhus 1590. Lauershuus 1624.
Laurishus 1626. Laurshuus 1631. Larshuuß 1664. Larshuus 1723.
L a f r a n z h ú s a r, sms. med Lafranz, den middelalderske norske
Form af det latinske Laurentius, hvoraf senere Lars, Lasse, Loreuts og
Laurits er opstaaede (Aasen, Navnebog S. 82).
42—44. Meslo. Udt. mœsló. — Melslo NRJ. II 165. Meslo
1559. Meslou, Midslou 1590. Mesløgh 1624. Meßlou 1626.
Meß-lough 1631. Meßloe 1664. Mesloe 1723.
O. R. antager, at den ældste bevarede Form Melslo er den oprindelige,
sms. af melr m., Mæl (hvorved her maatte tænkes paa Elvemælen ved
Orkla), og det dunkle sló, som er omtalt under Orkedaleu GN. 61. Hvis
man lægger mere Vægt paa de senere Skriftformers omtrentlige
Samstemmighed i lste Led, turde der ogsaa være Grund til at tænke paa det fra
Meldalen kjendte Elvenavn Mæssa, idet sidste Led kunde være lo. Den Bæk, som
gaar nær Gaarden, heder dog rigtignok nu Bysta.
45—47. Skjerve. Udt. sj&rve. — af Skerfuom AB. 50.
Skerwe NRJ. II 165. Skerffuen OE. 55. Skeruenn Cap. Skerffuenn
1559. Skierffuenn 1590. Scherffne 1624. Schierffue 1626. Schierve
1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
